Mødedato: 24.10.2013, kl. 18:30
Mødested: Prags Boulevard 43, Salen

Høring vedr. Ny budgetmodel for rengøring og det tekniske område

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
  1. at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. "Ny budgetmodel for rengøring og det tekniske område" på baggrund af Miljø & Plan arbejdsgruppens indstilling.

Problemstilling

Høringsperiode: 12.09.13 til 01.11.13
Lokaludvalget er ikke høringspligtig i denne høring.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 11. september 2013 at sende forslaget om ny budgetmodel for rengøring og det tekniske område i høring.
De overordnede principper for den udarbejdede model er:

  1. at den enkelte skole tildeles en bevilling, som sikrer, at skolen altid kan vælge at få opgaven løst af forvaltningens centrale enheder i form af Rengøringssektionen eller Gårdmandskorpset
  2. at sikre enkelthed og gennemskuelighed i budgettildelingen
  3. at harmonisere budgettildelingen på området med budgettildelingen på daginstitutionsområdet

Miljø & Plan arbejdsgruppen behandlede høringen på mødet d. 9. oktober 2013 og vedtog det vedhæftede høringssvarudkast.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. "Ny budgetmodel for rengøring og det tekniske område" på baggrund af Miljø & Plan arbejdsgruppens indstilling.

Videre proces

Sekretariatet oploader det vedtagen høringssvar på: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/ny-budgetmodel-reng-ring-og-det-tekniske-omr-de senest d. 1. november 2013.

Beslutning

Randi Sørensen havde fremlagt et ændringsforslag. Det blev vedtaget, uden afstemning, at tage udgangspunkt i Randi Sørensens ændringsforslag.

Randi Sørensen stillede desuden forslag om, at supplere høringssvaret med flg. tekst;
"Den inkluderende skole, hvor flere børn med fx. svære allergiproblemer indgår i folkeskolen, stiller forhøjet krav til rengøring".
Dette blev vedtaget, uden afstemning.

Karl Vogt-Nielsen foreslog at supplere høringssvaret med flg. tekst som afslutning på 1.bullit;
"...og der bør ikke gennemføres besparelser på området."
Dette blev vedtaget, uden afstemning.

Karl Vogt-Nielsen foreslog at erstatte høringssvarets sidste sætning i 4.bullit med flg. tekst;
"Der bør derfor være en ankemulighed der muliggør justering fx. ved at tilbageholde en mindre pulje til efterregulering."
Dette blev vedtaget, uden afstemning.

Jens William Grav ønskede flg. formulering medtaget i høringssvaret;
"Der er eksempler på gode erfaringer på kulturområdet og vi er positive overfor indføring af de samme principper på skoleområdet."

For at medtage formuleringen stemte flg. 3 personer; Jens William Grav, Eva Damgaard og Lasse Rossen.
Flg. 4 personer undlod at stemme; Lars Berg Schovsbo, Ove Løbner, Michael Bagge Kuehn, Anne Duus.
Resten af udvalget (12 personer), stemte for at udelade formuleringen af høringssvaret.

Jens Williams Gravs forslag om at medtage formuleringen i høringssvaret, blev dermed ikke vedtaget.

Formanden spugte afslutningsvis om der var nogle der ønskede høringssvaret i sin helhed - med ovenstående kommentarer - til afstemning. Det ønskede Eva Damgaard.

Imod høringssvaret stemte 1 person; Eva Damgaard.
Flg. 3 personer undlod at stemme; Jens William Grav, Michael Bagge Kuehn og Lasse Rossen.
Resten af udvalget (15 personer), stemte for høringssvaret.

Således blev høringssvaret med ovenstående kommentarer, vedtaget.



Til top