Mødedato: 23.11.2023, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering og drøftelse: Miljøkonsekvensvurdering af Østlig Ringvej

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter sagen.

Problemstilling

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 er blevet enige om at miljøkonsekvensvurdere en løsning for tilslutningsanlæg for Østlig Ringvej, der balancerer de mange hensyn på Prøvestenen. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse fra 2. oktober 2023.

Med den valgte løsningsmodel kommer tilslutningsanlæg og metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter til at ligge tæt, hvilket giver plads til erhvervsvirksomhederne, der kan fortsætte deres aktiviteter på Prøvestenen. Denne løsning vil optage en mindre del af det rekreative område på land, men sikrer mindst mulig påvirkning af havmiljøet og vandgennemstrømningen. Der kan endvidere foretages en udvidelse af det rekreative område, bland andet med en ny adgangsvej.

Løsningsmodellen for et tilslutningsanlæg på Prøvestenen vil blive undersøgt nærmere som en del af miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej. Miljøundersøgelserne gennemføres frem til 2025, hvorefter miljøkonsekvensvurderingen vil komme i offentlig høring. På baggrund af vurderingen og høringen skal der træffes politisk beslutningen om linjeføring og en eventuel anlægslov for Østlig Ringvej.

Link til pressemeddelelsen

Der er endvidere udarbejdet et kommissorium for Miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej, som kan læses i bilaget.

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter sagen.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede holdninger til den fremtidige anvendelse af området Prøvestenen Syd.

Orienteringen vedr. kommissorium for miljøkonsekvensvurdering af Østlig Ringvej blev taget til efterretning.

Til top