Mødedato: 21.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Ekstern puljeansøgning: Massagestol og bordtennisbolde til Nabo Center (SOSU)

Nabo Center søger støtte til indkøb af en massagestol og bordtennisbolde.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Nabo Center på baggrund af indstillingen fra SOSU-arbejdsgruppen.

Problemstilling

På vegne af Nabo Center søgte Lars Rau den 21. oktober 2013 om kr. 23.000 i støtte til indkøb af en massagestol og bordtennisbolde.
En massagestol har længe været et ønske i NaboCenter. Stolen vil tilbyde en afbræk fra en dagligdag der ofte er præget af diverse fysiske skavanker. Mange af NaboCenters brugere har ud over psykiske problemer en række fysiske problemer som en massagestol vil kunne lindre. Ud over den fysiske gevinst vil en massagestol også være endnu et tilbud, der vil være med til at tiltrække en større del af NaboCenters målgruppe.
Bordtennisbolde vil understøtte den gruppe af brugere, der allerede har et projekt kørende. Støtten vil være med til at sikre at udsatte brugere fortsat har et tilbud om sportsaktiviteter i NaboCenter.

Det ansøgte beløb omfatter udgifter til køb af massagestol samt bordtennisbolde. Der er ingen egen- eller medfinansiering.

SOSU-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 5. november 2013 og indstiller til afslag. Der er i forbindelse med massagestolen alene tale om inventar.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Nabo Center på baggrund af indstillingen fra SOSU-arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 23.000 af 2013-puljemidlerne.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet tildeles således ingen støtte.
Til top