Mødedato: 21.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Ekstern puljeansøgning (2014): Brighter Day (BIFUK)

Se alle bilag
Patrick Nyametscher søger støtte til Brighter Day.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Patrick Nyametscher på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Problemstilling

Patrick Nyametscher søgte den 21. oktober 2013 om kr. 48.500 i støtte til projekt Brighter Day. 
Projekt Brighter Day er et nyskabende netværkssamarbejde imellem Amager gospelkor, Ungdomsskolen Amager, Børnekulturhus Amager og 2 internationale samarbejdspartnere, Citykids foundation, New York og Marie Curie Gymnasium i Berlin. Projektets formål er at etablere, udbygge og konsolidere lokalt samarbejde blandt unge på Musikøen Amager.
Amager Gospelkor indspiller i marts 2014, Kirk Franklin's 'Brighter Day', i STC Studiet i København. Processen i studiet filmes og klippes sammen med billeder, grafik og animation til en færdig greenscreenmusikvideo. Det er unge billedkunstnere og animatorer fra Amager og Berlin, der leverer musikvideoens billeder og grafik. Mere end 200 unge er direkte involveret i projektet, heraf ca. 180 unge fra Amager. Selve optagelsen af sang og billeder til musikvideoen afsluttes med en spektakulær udendørs videooptagelse på Amager Strand, hvor unge fra samtlige Amagers skoler og fritidsinstitutioner inviteres.

Det ansøgte beløb indgår i det samlede budget på kr. 197.393. Ansøger vil søge støtte hos Amager Vest Lokaludvalg (samme beløb som i Øst), Sundholmskvarterets Områdeløft og muligvis div. fonde. De deltagende institutioner forventes også at bidrage med egenfinansiering.

BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 5. november 2013 og indstiller til afslag. Det er et spændende og netværksskabende projekt med mange involverede. På det foreliggende grundlag kan vi dog ikke støtte, da indtægtssiden ikke ligger fast.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Patrick Nyametscher på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 48.500 af 2014-puljemidlerne.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet tildeles således ingen støtte på det foreliggende grundlag. Lokaludvalget var enige om flg. tilføjelse til indstillingen: "BIFUK-arbejdsgruppen tilbyder at tage en dialog med ansøger om projektets finansiering med henblik på en ny projektansøgning."
Til top