Mødedato: 26.08.2026, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø
Borgernes 20 min.
Under dette punkt har alle taleret. Borgere kan frit møde frem og komme med indspark til Østerbro Lokaludvalg, bede Lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv
Beslutning
Der var fremmødt en lokal borger, Ole Birkov, der fremlagde et forslag vedr. dele af Søruten langs Sortedamsdosseringen. Forslaget går ud på, at Søruten på strækningen mellem Helgesensgade og Østerbrogade laves til fodgængerzone. Beboere oplever i dag, at der er mange cykler på ruten, som kører stærk, og det skaber farlige situationer for fodgængere.
Forpersonen anbefalede borgeren at tage kontakt til en eller flere af politikerne i Borgerrepræsentationen for at bede om at få lavet et budgetnotat på sagen med henblik på at løfte projektet politisk. Alternativt er det muligt at bringe sagen op, som et projekt under lokaludvalgets kommende bydelsplanlægning.