Mødedato: 21.06.2023, kl. 17:00
Mødested: Restaurant Hong Chen, Jagtvej 219, 2100 Kbh. Ø.

Status på puljemidler 2023 (juni)

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager status på puljemidler 2023 til efterretning.

2. at lokaludvalget godkender justering af aflyser eget projekt "Borgermøde om Strandboulevarden" og de bevilgede midler 25.000 kr. flyttes til Østerbropuljen til omdisponering.

Problemstilling

Sekretariatet har sammensat en status for det økonomiske forbrug for at give lokaludvalgets medlemmer et overblik over 2023-puljemidler. Oversigten giver et overblik over, hvad der er forbrugt/disponeret, og hvad der er tilbage til disposition inden for budgetåret 2023 for både ansøgte projekter (Østerbropuljen) og egne projekter.

Som en del af drøftelsen i lokaludvalget i forbindelse med præsentationen af puljerapporten for 2022, blev der ønsket en økonomiopfølgning midt på året, hvor både lokaludvalgets egne projektet og tilskud til eksterne ansøgere gennemgås med henblik på at vurdere det forventede forbrug.

Løsning

Forpersonen foreslår, at budgettet justeres ud fra det forventede forbrug og at overskydende midler i alt 210.000 kr. fra egne projekter, kommunikation og puljen til småarrangementer flyttes til Østerbropuljen til omdisponering.

Egne projekter (i alt 165.000 kr.):

100.000 kr. fra udisponerede midler afsat til egne projekter

25.000 kr. fra projekt "Østerbroweekend" flyttes på grund af mindreforbrug.

15.000 kr. fra projekt "Bydelsplan" flyttes på grund af mindreforbrug.

25.000 kr. fra projekt "Borgermøde om Strandboulevarden" aflyses og midlerne tilbageføres, da anlægsprojektet tidligst igangsættes i foråret 2024.

 

Kommunikation:

20.000 kr. afsat til kommunikation flyttes på grund af forventet mindreforbrug.

 

Pulje til løbende småarrangementer:

25.000 kr. flyttes på grund af forventet mindreforbrug

 

Økonomi

Herunder ses lokaludvalgets tilpassede budget for 2023-puljemidler samt en oversigt over, hvad der resterer af midler til disposition såfremt at indstillingen imødekommes.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top