Mødedato: 21.03.2013, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Meddelelser

Se alle bilag
Ad hoc udvalg om kampagne for opstillingsmøder
Det er fortsat muligt at melde sig til ad hoc udvalg om kampagne for opstillingsmøder til lokaludvalget. Udvalget planlægger at mødes i midten af april og forberede et oplæg til næste lokaludvalgsmøde. Medlemmer eller suppleanter der ønsker at deltage i ad hoc udvalget kan henvende sig til sekretariatet pr. mail eller telefon.
Der afholdes møde i ad hoc udvalget den 11. april 2013 kl. 16.30 i sekretariatet.

Statusopfølgning fra projektgrupperne
Alle bydelsplan projektgrupperne bedes huske at få udarbejdet projektskema for bydelsplanprojektet og indsende det til sekretariatet, AN46@okf.kk.dk


Status fra Miljøpunkt Østerbro
Miljøpunkt Østerbro har udarbejdet status for marts 2013 der er vedhæftet som bilag.


Byens Hegn, orientering om ændring i puljeansøgningsprojekt
Østerbro Lokaludvalg har bevilget puljemidler til projekt "Planter og Plankeværk". Ansøger har orienteret sekretariatet om, at projektet flyttes fra Vibenhus metrobyggeplads til Trianglen og at værket gøres lavere og bredere.

Lokale markeder
Østerbro Lokaludvalg har tidligere været inviteret til møde om mulige fremtidige markedspladser i byen. Teknik og Miljøforvaltningen melder tilbage at ud fra de forslag bl.a. de deltagende lokaludvalgsmedlemmer er kommet med, vil de gå videre med Tingbjerg, Fuglekvarteret i NV og Sundholmskvarteret. Der har ikke været meldt forslag ind på Østerbro.

Invitationer
Københavns kommune inviterer i samarbejde med DGI-Byen og lokale idræts og ældreforeninger til ”Spring for livet – motion og samvær for seniorer” , en idræts- og motionsdag for alle ældre i København på 60+ år. Det finder sted i DGI-byen ved Hovedbanegården mandag den 15. april kl. 9-14.30. Dagen giver ældre mulighed for at mødes på tværs af byen og være sammen om fysisk aktivitet. Desuden kan dagen være en inspiration til ældre, der ikke er fysisk aktive i hverdagen og øge deres kendskab til motionsaktiviteter, som de kan benytte sig af i deres lokalområder. 

Københavns Universitet og Nørrebro Idrætsråd inviterer i samarbejde med hotspot og Nørrebro Lokaludvalg til konference om "Idræt i Københavns udsatte byområder" onsdag den 3. april 2013 kl. 9-15 på H.C. Ørsteds Instituttet, auditorium 6, Universitetsparken 5, 2100 Kbh. Ø.

Kultur Østero, Østerbro Avis og Danske Bank inviterer til overrækkelse af Kultur Østerbros Hjemmebaneprisen 2013. Det finder sted torsdag den 4. april 2013 kl. 19-21 i Krudttønden, og prisen overrækkes af Kultur og Fritidsborgmester Pia Allerslev til en af de 5 nominerede foreninger. Tilmelding skal ske til Line Hunsbal på e-mail:bn3z@kff.kk.dk


Status informationsbevilling
Lokaludvalget afsatte den 22. november 2012 100.000 kr. til en informationsbevilling.Der er pr. 15. marts 2013 brugt 13.585 kr.
Forbruget fordeler sig på 13.500 kr. på 3 x ½ sides annonce i Østerbro Avis for puljefristen i januar samt 85 kr. til et stykke tilbehør til de 2012 indkøbte pavillioner der skal bruges til lokaludvalgets egne projekter.

Uddelt i mødet:
- Udkast til brev til de nyvalgte medlemmer af ældrerådet, bosat i Østerbro bydel

- Henvendelse til Økonomiudvalget angående effektiviseringsforslag vedrørende lokaludvalg fra LU-formændende, herunder 1. næstformand Allan Marouf i formandens fravær.

- Udkast til henvendelse om dækningsgrav i Irmingersgade - til pkt. 5 på den udsendte dagsorden. Blev under pkt. 2 Godkendelse af dagsorden udsat til behandling i næste ordinære møde den 18. april 2013.

- Kommentarer til behandling af pkt. 8 på den udsendte dagsorden fra Jan Due.

Til top