Indledende høring: Lokalplanforslag for Svanemølleværket med kommuneplantillæg
Indstilling
Forpersonen indstiller
1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og beslutter at afsende det vedhæftede udkast som høringssvar på den indledende høring vedr. Lokalplanforslag for Svanemølleværket med kommuneplantillæg.
Problemstilling
Den indledende høring foretages for på et tidligt tidspunkt at afsøge, om der er forhold af særlig interesse for dem, der bliver hørt. Formålet er at sikre, at der bliver taget højde for de rigtige forhold i den videre planlægning.
Der ønskes et nyt teknisk museum og erhvervs -, undervisnings- og forskningsfaciliteter i Svanemølleværket. Dertil ønskes et nyt spidslastanlæg, nybyggeri til kontor/hotel og evt. mindre byggeri på spidsen af molen.
Kontoret for Ejendomsstrategi og Kapacitet i Økonomiforvaltningen skal tage stilling til om der er behov for, at planforslaget muliggør institutioner, undervisning eller kontor. Og oplyse om der ønskes muliggjort kultur- og fritidsmæssige eller havnerelaterede eller andre kommunale formål i blevet bedt om at
Ændringer i anvendelse og bygningsvolumen gør, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg sammen med det nye plangrundlag.
Fristen for at indsende bemærkninger var den 3. juni, men Østerbro Lokaludvalg har fået lov til at sende bemærkninger umiddelbart efter lokaludvalgsmødet den 18. juni.
Løsning
Den indledende høring har været behandlet i fagudvalget for byplan, miljø og teknik den 2. juni og i fagudvalget for kultur, fritid og idræt den 11. juni.
Det vedhæftede udkast til et høringssvar er udarbejdet på baggrund af drøftelsen i fagudvalgene.
Økonomi
Videre proces
Sekretariatet sender lokaludvalgets bemærkninger til Klima og Byudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
Iben Vestergård stillede forslag om at tilføje følgende afsnit til høringssvaret efter linje 13: "Lokaludvalget ser gerne at der etableres en brugbar sal med mulighed for at rumme teater, dans og musik med plads til omtrent 300 publikummer. En sal, som skal kunne benyttes af de lokale foreninger til dette formål. En sammenlignelig sal kunne være salen på biblioteket på Rentemestervej eller koncertsalen på Den Internationale Skole i Nordhavn. Det kan godt være en multisal, der kan benyttes til flere formål, men her er det vigtigt at en scene tænkes ind, samt mulighed for ophæng til lys og lyd etableres, så salen er egnet til et prøveforløb og forestillinger."
Indstillingen blev tiltrådt med ovenstående tilføjelse.