Mødedato: 18.04.2018, kl. 17:30
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 København Ø

Meddelelser

Se alle bilag

Københavns Kommunes Kommuneplanstrategi i intern høring

Det forventes, at Københavns nye kommuneplanstrategi behandles på kommunens økonomiudvalg tirsdag den 24. april 2018. Derefter er det planen, at den sendes i intern høring i kommunens forvaltninger, herunder også lokaludvalgene, frem til den 19. juni 2018.

Kommuneplanstrategien er kommunens strategiske dokument, der leder op til vedtagelsen af en egentlig kommuneplan og udpeger derfor en række pejlemærker for byens udvikling.

Høring om navngivning af plads på trælastholmen

Københavns Kommunes Vejnavnenævnet har foreslået, at en plads på Trælastholmen, i Nordhavn navngives Østre Landsrets Plads. Der var høringsfrist den 23. marts 2018, og sagen kunne derfor ikke nå at blive behandlet på et lokaludvalgsmøde. Der er blevet fremsendt et høringssvar fra Lokaludvalgets fagudvalg for teknik- og miljø med ordlyden: "Forslaget virker malplaceret og uambitiøst i forhold til de øvrige vejnavne i området. Vi vil anbefale at pladsen bliver opkaldt efter en historisk person med tilknytning til sejlads, søfart eller lign."
Se vedlagte høringsmateriale og kort.

Fagudvalgsmøder

I maj og juni afholdes fagudvalgsmøderne på Fælledgården, da der har været så mange deltagere på de første par møder i udvalgene, at der reelt ikke er plads nok i mødelokalet på sekretariatet. På lokaludvalgsmødet i juni fastlægger lokaludvalget formentlig en struktur for eventuelle udvalg, og det kan derefter besluttes, hvor det giver bedst mening at afholde møderne.

Da fagudvalgsmøderne i kultur og fritid, samt social og sundhed desuden var blevet placeret på hhv. 1. maj og Grundlovsdag flyttes de desuden til følgende dage:
Fagudvalget for Social og Sundhed: mandag d. 30 april og mandag d. 4. juni 2018 begge dage kl. 17-18
Fagudvalget for kultur og fritid: torsdag den 3. maj og mandag den 4. juni 2018, begge dage kl. 18-19

Temaaften for Borgerrepræsentationens politikere og alle lokaludvalgsmedlemmer: Kommunalpolitik og lobbyisme

Husk at sætte et kryds i kalenderen torsdag den 7. juni 2018 kl. 17-20, hvor den spændende temaaften afvikles. Mere info og tilmeldingsmulighed følger snart...

Møde om tagboliger

Axel Thrige Laursen deltog den 8. marts 2018 i et møde med Teknik- og Miljøforvaltningenom Tagboliger. Stadsarkitekten holdt oplægget. Forvaltningen skal udarbejde forslag til en kommunal strategi for tagboliger – skal vi have dem eller ikke, eller på hvilke vilkår.

Nordre Frihavnsgade

Axel Thrige Laursen og Allan Marouf deltog den 12. marts 2018 i et møde i følgegruppen om Nordre Frihavnsgade med de to projektledere fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Der arbejdes stadig på ”programmet” for konsulentens arbejde. Programmet skal sikre, at konsulenten, der skal detaljere projektet, bedst fremmer de besluttede løsningsprincipper i et detaljeret projekt, der skal danne baggrund for entreprenørens tilbud og indsats. Programmets principper er ca.

  • At gaden bliver en cykelgade, hvor biler og busser får sænket hastigheden til 20 eller 30 km. i timen og at de skal holde sig bag cyklisterne
  • At antallet af parkeringspladser fastholdes
  • At der indføres mere flexparkering
  • At fortovene bliver lidt bredere
  • At der gøres plads til vistnok 160 cykler
  • At der plantes en del træer
  • At der skal være små arealer til bænke og lignende, og
  • At det ene busstoppested nedlægges for at skabe plads til nyordningen.

 

 

 

Til top