Mødedato: 18.04.2018, kl. 17:30
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 København Ø

Orientering om indsatsområde "Mødesteder for unge"

Se alle bilag
Dette dagsordenspunkt er en orientering om Fagudvalget for Børn og Unges (FBU) arbejde med indsatsområdet "Mødesteder for Unge".

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager orientering om Fagudvalget for Børn og Unges (FBU) arbejde med indsatsområdet "Mødesteder for unge" til efterretning,

2. at lokaludvalget udpeger en tovholder samt 2-3 medlemmer af lokaludvalget til en arbejdsgruppe, der skal bidrage til det videre arbejde med en unge-workshop og sikre projektets  forankring i lokaludvalget.

Problemstilling

FBU har siden juni 2017 arbejdet med indsatsområdet "Mødesteder for unge". Arbejdet har taget udgangspunkt i indsatsområdet af samme navn, som lokaludvalget har beskrevet i Bydelsplan for Østerbro 2017-2020. Se vedhæftede resumé af indsatsområdet.

Det har været en været en vigtig forudsætning for arbejdet med indsatsområdet at inddrage de unge. FBU har derfor haft kontakt til skolerne på Østerbro med henblik på at komme i dialog med de ældste klasser (7.-9. klasse) om, hvad de unge har af ønsker til mødesteder i bydelen.

Der har været god kontakt til skolerne, og i løbet af efteråret har FBU og sekretariatet været inviteret til at tale med eleverne på elevrådsmøder på Sortedamskolen, Langelinieskolen og Strandvejsskolen (mødet her blev dog aflyst). Derudover har FBU og sekretariatet været ude præsentere projektet for 7., 8. og 9. klasserne på Kildevældsskolen, der har arbejdet med Mødesteder på Østerbro som projektuge med afsluttende præsentationer. FBU har også haft mere uformelle snakke med elever på Heibergskolen og Vibenshusskole.

FBU ønsker at afslutte inddragelsen af de unge med en workshop (med facilitator), hvor der samles op på de unges ønsker til mødesteder og skabes relationer på tværs af skolerne.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og vælger nogle medlemmer, der arbejder videre med projektet – herunder planlægning og afvikling af en eventuel workshop for unge.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

 

Beslutning

Lartey Godwin Lawson blev valgt som tovholder til Mødesteder for unge. Allan Marouf og Dan Pedersen meldte sig til at bidrage til det fortsatte arbejde med projektet.
Til top