Mødedato: 30.05.2000, kl. 15:00

Fastholdelse af aftalen vedrørende frikøb af tilbagekøbsrettigheder i den almene boligsektor og løsning af boligsociale opgaver.

Fastholdelse af aftalen vedrørende frikøb af tilbagekøbsrettigheder i den almene boligsektor og løsning af boligsociale opgaver.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. maj 2000


J.nr. ØU 171/2000

9. Fastholdelse af aftalen vedrørende frikøb af tilbagekøbsrettigheder i den almene boligsektor og løsning af boligsociale opgaver.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår,

at Økonomiudvalget beslutter at fastholde rammeaftalen med den almene boligsektor om frikøb af tilbagekøbsrettigheder og løsning af boligsociale opgaver overfor 17 boligorganisationer.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Økonomiudvalget godkendte indstillingen.

Søren Pind var imod og kunne ikke tiltræde indstillingen.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 6. april 2000 rammeaftalen om frikøb af kommunens tilbagekøbsrettigheder i den almene boligsektor i København og løsning af visse boligsociale opgaver.

Det var en forudsætning, at bl.a. samtlige 18 berørte boligorganisationer tiltrådte aftalen. Én af boligorganisationerne har imidlertid ikke tiltrådt aftalen.

Hvis kommunen fastholder aftalen overfor de 17 boligorganisationer, vil dette betyde, at kommunen bevarer tilbagekøbsretten til den pågældende boligorganisations 2 afdelinger og den forventede kommunale indtægt fra frikøbet på i alt ca. 1,8 mia. kr. bliver ca. 36,8 mio. kr. mindre.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at rammeaftalen fastholdes overfor de 17 boligorganisationer, og aftalen reguleres herefter således: 1) Frikøbet gennemføres ikke for den pågældende boligorganisations 2 afdelinger og 2) reduktionen i kommunens indtægt medfører, at kommunens gæld nedbringes tilsvarende mindre.

 

 

Til top