Mødedato: 30.05.2000, kl. 15:00

Tillægsbevilling - bydelshusleje. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) (Kultur- og Fritidsudvalget)

Tillægsbevilling - bydelshusleje. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) (Kultur- og Fritidsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 30. maj 2000


J.nr. ØU 57/2000

21. Tillægsbevilling - bydelshusleje. (Udsat i mødet den 29. februar 2000) (Kultur- og Fritidsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille,

at Borgerrepræsentationen giver forhåndstilsagn om, at Kultur- og Fritidsudvalget kan overføre 6,569 mio. kr. ekstra i forhold til regnskabsresultatet 1999 til dækning af mindreindtægter fra husleje for bydelsejendomme.

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 6,739 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2000, konto 6.50.1 (Ejendomsdrift, Ejendomme), til dækning af mindreindtægter fra husleje for bydelsejendomme. Kassemæssig dækning for beløbet anvises på Økonomiudvalgets budget 2000, konto 8.03.5 (kassen),

at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at indarbejde mindreindtægten i 2001 i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2001 som en teknisk rammekorrektion.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. februar 2000

Tiltrådt.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen giver forhåndstilsagn om, at KFU kan overføre 5,1 mill. kr. ekstra ift. regnskabsresultatet 1999 til dækning af mindreindtægter fra husleje fra forsøgsbydelene.

Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 5,3 mill. kr. til KFUs budget 2000, konto 6.50.1 (Ejendomsdrift, Ejendomme) til dækning af mindreindtægter fra forsøgsbydelene med kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (Pulje – uforudsete udgifter).

Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at indarbejde mindreindtægten på 5,4 mill. kr. i KFUs budget 2001 som en teknisk rammekorrrektion.

Der henvises til vedlagte notat."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Der blev begæret afstemning om Økonomiforvaltningens indstilling.

Økonomiforvaltningens indstilling blev anbefalet med 6 stemmer for og 3 stemmer imod; 1 undlod.

For stemte: Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Lars Rimfalk Jensen, Søren Pind, Peter Skaarup og Jens Kramer Mikkelsen.

Imod stemte: Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard og Lars Hutters.

Undlod: Per Bregengaard.

Lars Hutters og Peter Skaarup tog forbehold.

 

 

RESUME

I forbindelse med indførslen af bydelsforsøget er der blandt andet udarbejdet et notat i september 1996, som danner grundlag for bydelenes budgetter, herunder udgifter til husleje. I forhold til notatet er flere ejendomme, typisk "særinstitutioner" tilbageført til fagforvaltningerne, inden bydelsforsøget trådte i kraft. Da Ejendomsdrifts budgetter ikke er blevet korrigeret herfor, indgår der driftsudgifter og huslejeindtægter i Ejendomsdrifts budget, som Ejendomsdrift ikke kan opkræve.

Ejendomsbudgetterne vedrørende dels bydelsadministrationen i Valby og Indre Østerbro, dels medborgerhuse i Kongens Enghave afspejler heller ikke de faktiske forhold.

 

Til top