Mødedato: 30.05.2000, kl. 15:00

Proceduren ved besættelse af stillingen som administrerende direktør under Økonomiudvalget.

Proceduren ved besættelse af stillingen som administrerende direktør under Økonomiudvalget.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. maj 2000

 

 

J.nr. ØU 152/2000

 

5. Proceduren ved besættelse af stillingen som administrerende direktør under Økonomiudvalget.

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller med henblik på besættelse af stillingen som administrerende direktør under Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget godkender, at den neden for beskrevne procedure iværksættes.

 

RESUME

Forslaget indebærer, at stillingen som administrerende direktør under Økonomiudvalget slås op, og at følgende procedure følges i forbindelse med stillingens besættelse:

  • Der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af 3 medlemmer af Økonomiudvalget.
  • Der nedsættes en høringsgruppe bestående af ledelses- og medarbejderrepræsentanter for Kommunen og Økonomiforvaltningen.
  • Høringsgruppen fremlægger sin anbefaling af kandidat(er) over for ansættelsesudvalget, der fremlægger høringsgruppens anbefaling samt egen indstilling om kandidat for Økonomiudvalget.
  • Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen.
  • Et af ansættelsesudvalget valgt konsulentfirma bistår i processen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Stillingen som administrerende direktør under Økonomiudvalget bliver efter Kurt Bligaard Pedersens beslutning om at fratræde den 1. august 2000 ledig til besættelse.

Borgerrepræsentationen vælger i henhold til tjenestemandsvedtægten – efter indstilling af Økonomiudvalget – den administrerende direktør.

Forslag til proceduren ved besættelse af stillingen som administrerende direktør.

Det følger af tjenestemandsvedtægtens § 3, stk. 1, at medlemmer af enhedsforvaltningernes direktioner vælges af Borgerrepræsentationen efter indstilling af Økonomiudvalget. Hvis Borgerrepræsentationen ikke ønsker at vælge den, der er indstillet af Økonomiudvalget, gør Økonomiudvalget indstilling om valg af en anden. Dette gentages om fornødent, indtil valg har fundet sted. Samtidig skal Borgerrepræsentationen gøres bekendt med alle ansøgninger om den pågældende tjenestemandsstilling.

Reglerne om varetagelse af medarbejderinteresser i forbindelse med ansættelser/forfremmelser er fastsat i "Rammebestemmelser om medarbejdernes medvirken ved ansættelse/forfremmelse i Københavns Kommune".

Efter rammebestemmelserne sker medarbejderrepræsentanternes medvirken – efter en procedure fastlagt af samarbejdsudvalget – i et hensigtsmæssigt samarbejde med ledelsen, normalt i et ansættelsesudvalg.

Disse regler tager ikke sigte på besættelse af stillinger som administrerende direktør.

Det er derfor naturligt at finde en form, der passer til denne særlige situation.

Det foreslås herefter,

  • at Økonomiudvalget nedsætter et ansættelsesudvalg bestående af overborgmesteren (som formand), samt yderligere to medlemmer af Økonomiudvalget.
  • at der nedsættes en høringsgruppe bestående af

  • en ledelsesrepræsentant for Kommunen udpeget af og blandt de administrerende direktører,
  • en medarbejderrepræsentant blandt Kommunens medarbejdere udpeget af Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation,
  • en ledelsesrepræsentant udpeget af overborgmesteren blandt lederne i Økonomiforvaltningen, og
  • en medarbejderrepræsentant udpeget af og blandt medarbejderne i Økonomiforvaltningens hovedsamarbejdsudvalg.

  • at ligestillingsperspektivet tilgodeses ved udpegning af såvel en mand som en kvinde til hvert af hvervene som repræsentant i høringsgruppen. Ansættelsesudvalget foretager – under respekt af ligestillingshensynet – den endelige sammensætning af gruppen.
  • at Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen for såvel ansættelsesudvalg som høringsgruppe.
  • at et konsulentfirma bistår i processen. Konsulentfirmaet vælges af ansættelsesudvalget.
  • at ansættelsesudvalget – på baggrund af oplæg fra konsulentfirmaet – godkender stillings- og kravsprofil samt annoncetekst.

Økonomi

Udgifterne ved stillingens besættelse afholdes inden for Økonomiforvaltningens budget.

Høring

-

Andre konsekvenser

-

Bilag

-

 

Kurt Bligaard Pedersen

/Hans Simmelkjær

 

Til top