Forslag til lokalplan "Holmen II" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 30. maj 2000

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Søren Pind (V) stillede forslag om, at busslusen placeres ved eller nord for broen mellem Arsenaløen og Frederiksholm.

Forslaget blev tiltrådt.

Forvaltningens indstilling blev herefter anbefalet med ovenstående bemærkning.

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) afgav følgende bemærkning:

"Enhedslisten tilslutter sig lokalplanens hovedsigte, men vender sig mod den store mængde p-pladser og anlæg, som næppe vil mindske trafikken til og fra Holmen.

Enhedslisten mener principielt, som tidligere, at Holmen burde være bilfri.

Enhedslisten tror ikke, at en spærring vil hjælpe på det grundlæggende problem, at trafikken på Christianshavn vil eksplodere med udbygningen af Holmen".

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftede i mødet den 6. april 2000, henholdsvis den 2. maj 2000, forvaltningernes redegørelse for igangsætning af det aktuelle kommune- og lokalplanarbejde for Holmen.

Planforslagene er foranlediget af, at hovedparten af grundarealerne på Holmen er solgt, og at der foreligger konkrete skitseprojekter til ny bebyggelse eller omdannelse af eksisterende bygninger, der forudsætter tilvejebringelse af et plangrundlag i form af en lokalplan og et tillæg til Kommuneplan 1997.

Aktuelt foreligger der et skitseprojekt til andelsboliger i Schifters Kvarter, og Motortorpedobådshallen ønskes indrettet til boliger og parkering. På arealet vest herfor har Henning Larsens Tegnestue på foranledning af Freja ejendomme A/S gjort sig overvejelser om opførelse af en ny bygning til parkering og erhverv til erstatning for den her beliggende maskinværkstedsbebyggelse. På den vestlige del af Frederiksholm ønskes eksisterende bebyggelse indrettet til boliger og erhverv med Ejendomsselskabet Norden A/S som bygherre, eventuelt kombineret med et mindre nybyggeri til boliger. For Qvintus Bastion er der udarbejdet en helhedsplan omfattende erhverv i eksisterende bygninger, rekreative funktioner i nyt byggeri samt etablering af en marina.

Med lokalplanforslaget tages der stilling til det planmæssige grundlag for den videre omdannelse af Holmen, der blev igangsat med indretning af kunstskolerne overvejende i eksisterende bebyggelse i overensstemmelse med lokalplan nr. 219 med tillæg "Holmen". Det har fra forvaltningens side været ønsket, at den nye lokalplan skulle være fuldgyldig for de centrale dele af Holmen, men manglende afklaring af bygherreønsker for Dokøen samt de igangværende overvejelser i det nedsatte havneudvalg om bl.a. Inderhavnen omkring Kvæsthusbroen, Dokøen og Christiansholm som fokusområde medfører, at nybyggeri på Dokøen og Christiansholm fortsat kræver tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Det samme er tilfældet for Nyholm, der fortsat bruges af Forsvaret, og Margretheholm.

Lokalplanforslaget skal ses i forlængelse af den hidtidige planlægning, og det skal sikres, at området udvikles til et attraktivt integreret byområde af høj arkitektonisk standard i samspil med bevaringsværdierne, den grønne struktur og beliggenheden mellem Christianshavns Vold og Inderhavnen.

Det fastlægges, at mindst halvdelen af byggerummeligheden på Dokøen, Frederiksholm og Arsenaløens nordlige og vestlige del, svarende til ca. 87.000 m² etageareal skal anvendes til boliger. De igangværende boligprojekter, bl.a. andelsboligerne Halvtolv, Gl. Bådværft og Søndre Magasin, omfatter ca. 25.000 m² etageareal. De aktuelle ønsker om nybyggeri omfatter ca. 27.000 m² boliger og ca. 5.000 m² erhverv. Den resterende byggerummelighed forudsættes udnyttet på Dokøen, hvor der foreløbig er indgået aftale om opførelse af 38.000 m², heraf 34.000 m² boliger.

På den sydøstlige del af Arsenaløen muliggøres indretning af et idrætsanlæg bl.a. for skolerne på Christianshavn, herunder boldbaner og en sportshal, samt opførelse af en børneinstitution.

Lokalplanforslaget fastlægger en vejstruktur, der i det væsentlige svarer til den eksisterende. Danneskiold-Samsøes Allé forudsættes spærret for gennemkørsel f.eks. ved etablering af en bussluse på Frederiksholm nord for Galionsvej. Dokøen skal bilbetjenes via en ny bro i forlængelse af Philip de Langes Allé, og samtidig skal dæmningen mellem den nordlige del af Dokøen og Frederiksholm bortgraves under respekt af den fredede nordlige kran. Dermed muliggøres besejling fra begge sider af kanalen mellem de 2 øer.

Med krav til parkering og friarealer lægges der op til, at parkeringen koncentreres langs vejene – bortset fra Danneskiold-Samsøes Allé – og i enkelte "lommer" mellem bebyggelserne. Resten af parkeringen forudsættes indrettet i fastlagte parkeringsetager samt som kælderparkering.

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 1997 bl.a. for så vidt angår institutionsbyggeri på Arsenaløen, hvorfor der er tilvejebragt et forslag til tillæg til kommuneplanen.

I Kommuneplan 1997 indgår lokalplanområdet i rammerne for lokalplanlægning i 6 forskellige områdetyper: C*-områder, C2*-område, O1-område, O1*-områder, O2-områder samt E1-område.

Den særlige C*-bemærkning henviser til, at den maksimale bebyggelsesprocent for Arsenaløen, Frederiksholm og Dokøen under ét er 60, eksklusiv det etageareal, der udgøres at de 6 fredede kanonbådsskure langs Erdkehlgraven. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 110. Boligandelen skal for området under ét være mindst 50 pct. Det maksimale etageantal er 4 samt udnyttet tagetage. Friarealerne (eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer) skal være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 20 pct. af erhvervsetagearealet.

C2* -bemærkningen (Christiansholm) henviser til, at 50 pct. af etagearealet skal anvendes til boliger. Bebyggelsesprocenten må højst være 150, etageantallet højst 6 samt tagetage og friarealprocenten 40 for boliger og 10 for erhverv.

E1-området udgør Margretheholm. O1-og O2-områder anvendes til offentlige formål. O1*-bemærkningen henviser til, at miljøforholdene på Margretheholm Havn og Qvintus Bastion kan blive påvirket af aktiviteterne på Refshaleøen øst.

Det har endvidere betydning for planovervejelserne, at Københavns Kommune i sommeren 1999 indledte et samarbejde med Københavns Havn, Freja ejendomme A/S og Miljø- og Energiministeriet om retningslinier for kvalitetsbyggeri i Københavns Havn. Samarbejdet har udpeget en 3 fokusområder, hvor særlige planlægningsmæssige overvejelser vil blive gennemført. Et af fokusområderne omfatter den centrale del af havnen omkring Kvæsthusbroen, Dokøen og Christiansholm.

Kommuneplantillægget justerer anvendelsen af O1-områderne: del af Arsenaløen og Qvintus Bastion m.v. således, at der kan opføres en idrætshal og institutioner, og at erhverv og boliger muliggøres i eksisterende bygninger.

Planforslagene er foranlediget af, at hovedparten af grundarealerne på Holmen er solgt, og at der foreligger konkrete skitseprojekter til ny bebyggelse eller omdannelse af eksisterende bebyggelser, der forudsætter tilvejebringelse af et plangrundlag i form af en lokalplan og et tillæg til Kommuneplan 1997. Forvaltningen har på den baggrund ved årsskiftet meddelt Freja ejendomme A/S, at man er indstillet på og finder det ønskeligt, at der tilvejebringes en ny samlet lokalplan for Holmen. Med henblik herpå er der afholdt en række møder med Freja ejendomme samt grundejerne for at tilvejebringe et samlet plangrundlag.

Aktuelt foreligger der et skitseprojekt fra Kuben, med Bornebusch Tegnestue A/S som arkitekter, til støttede andelsboliger i Schifters Kvarter på Frederiksholm. Det samlede etageareal udgør knap 17.000 m². Med den fra By- og Boligministeriet udmeldte kvote for i år på 242 andelsboliger vil der være mulighed for at meddele støttetilsagn til projektet under forudsætning af, at lokalplanen er endeligt vedtaget og støttetilsagn meddelt af Borgerrepræsentationen inden årets udgang.

I Motortorpedobådshallen ønskes der indrettet omkring 8.500 m² boliger på hver side af et adgangsareal, der etableres ved i hele hallens længde at fjerne den miderste del af taginddækningen. I den østlige ende bibeholdes et vandbassin, og i den vestlige ende etableres der parkering i 2 etager med knap 200 parkeringspladser ved indskydning af et dæk. Tegnestuen Vandkunsten er arkitekter på projektet, der endnu kun er på skitsestadiet.

På arealet vest for Motortorpedobådshallen har Freja ejendomme A/S foranlediget Henning Larsens Tegnestue til at gøre sig overvejelser om opførelse af en bebyggelse til parkering og erhverv til erstatning for den her beliggende halbebyggelse, der tidligere blev brugt til maskinværksted. Tegnestuen foreslår en bebyggelse, der har samme dybde og gesimshøjde som Motortorpedobådshallen. Det forudsættes, at der indrettes omkring 200 parkeringspladser i 3 etager, inklusive kælder, og erhverv på de øvrige 2 etager plus penthouseetage svarende til ca. 4.500 m².

På den nordvestlige og sydvestlige del af Frederiksholm har Rønne Arkitekter igangsat ombygning af eksisterende overvejende fredede og bevaringsværdige bygninger til boliger og erhverv for Ejendomsselskabet Norden A/S. Der er her en byggemulighed ved Galionsvej, der kan udnyttes til nyt boligbyggeri på indtil ca. 1.800 m².

Kunstskolerne med Kunstakademiets Arkitektskole, Den Danske Filmskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Skolen for Moderne Dans udgør store dele af Frederiksholm nord for Philip de Langes Alle og umiddelbart syd herfor. Mod øst er de fredede kanonbådsskure indrettet til erhverv, mens de fredede "Bohlendachhuset" og "Det Gl. Bådværft" langs Snedkergraven er under omdannelse til boliger.

Arsenaløen udgør den sydlige del af Holmen, hvor adgang til Christianshavn sker via Prinsessegade. Bebyggelsen på Arsenaløen består af Kuglegårdskomplekset, der fortsat anvendes af Forsvaret. 156 andelsboliger er under opførelse mellem Halvtolv og Snedkergraven, og naboejendommen syd herfor anvendes til erhvervsformål. På den øvrige del af øen, der fremstår som et stort grønt område med en landskabelig karakter, ligger der enkelte bygningskomplekser, hvoraf Det Danske Spejder Korps anvender "Laboratoriegården" og rugbyklubben Nanok "Værftsbrovagten". Trekantgrunden mellem Refshalevej, Prinsessegade og Laboratoriegraven anvendes af Københavns Kommune til institutioner for børn og unge.

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fremsat ønsker om overtagelse af den grønne del af Arsenaløen til idrætsanlæg, herunder boldbaner og en eventuel idrætshal, bl.a. til brug for skolerne på Christianshavn, og til etablering af en børneinstitution. Økonomiforvaltningen forhandler med Freja ejendomme A/S om overtagelse af arealerne samt af "Trekantgrunden".

Med de ovenfor beskrevne projekter er der igangsat opførelse og indretning af ca. 25.000 m² boliger. De aktuelle ønsker og overvejelser omfatter yderligere ca. 27.000 m² boliger, og ved salget af størstedelen af Dokøen til "A.P. Møllers fond" med 34.000 m² boliger og 4.000 m² erhverv er man således tæt på lokalplanens krav om mindst 50 pct. boliger på Arsenaløen, Frederiksholm og Dokøen under ét svarende til ca. 87.000 m².

Qvintus Bastion er solgt til Byggeselskab Mogens de Linde, der endvidere ejer Søminedepotet, og et computerfirma, der som fortsat lovlig anvendelse har indrettet et internationalt udviklings- og forskningscenter i eksisterende bygninger. Charlotte Amalies Bastion er solgt til J.F. Handel og Enterprise med henblik på at indrette forskellige rekreative og kulturelle aktiviteter samt et spisehus i eksisterende bygninger og på udearealerne.

For Dokøen, Christiansholm og Margretheholm foreligger der ikke konkrete projekter. Ny bebyggelse forudsætter udarbejdelse af supplerende lokalplan.

Freja ejendomme har engageret Henning Larsens Tegnestue til i samarbejde med planmyndigheder og grundejere, at udarbejde en helhedsplan for de ubebyggede arealer på Holmen, da der i forbindelse med de allerede igangsatte og gennemførte byggeprojekter er opstået et behov for ensartede retningslinier og en gennembearbejdning af forhold, der vedrører de ubebyggede arealer. I helhedsplanen udarbejdes retningslinier herfor, suppleret med en designmanual. Helhedsplanen foreligger endnu ikke i en endelig udgave, men der er i lokalplanforslaget taget hensyn til en række af de allerede fremkomne synspunkter.

Holmen er omfattet af lokalplan nr. 219 "Holmen", der er udarbejdet som "rammelokalplan", der bl.a. fastlægger bebyggelsens maksimale omfang og anvendelse samt sikrer arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Lokalplantillæg nr. 1 er udarbejdet som grundlag for etablering af Arkitektskolen og andre kunstneriske uddannelser i eksisterende bygninger samt i mindre omfang i nybyggeri på den nordlige del af Frederiksholm. Endvidere muliggøres om- og tilbygninger til Søværnets Materielkommando på Arsenaløen. Tillægget omfatter desuden anvendelse og bebyggelsens omfang opdelt i 13 underområder på Dokøen, Frederiksholm og den nordlige del af Arsenaløen (lokalplanens område I) således, at der af et samlet etageareal på maksimalt 173.300 m² skal indrettes mindst 86.700 m² til boligformål. Dette svarer til en maksimal bebyggelsesprocent på 60 for området under &eacu te;t og en boligandel på mindst 50 pct., idet dog de fredede kanonbådsskure langs Erdkehlgraven er holdt uden for etagearealet ved beregning af bebyggelsesprocenten. Lokalplantillæg nr. 2 indeholder en mindre justering af etageareal og anvendelse mellem underområde DO-1 på den nordlige del af Dokøen og underområde AR-2 på den nordøstlige del af Arsenaløen, samtidig med at der her fastlægges en bebyggelsesplan for en ny boligbebyggelse (Andelsboligforeningen Halvtolv).

I Kommuneplan 1997 indgår lokalplanområdet i rammerne for lokalplanlægning i 6 forskellige områdetyper:

C*-området anvendes til boliger og serviceerhverv. Den særlige *-bemærkning henviser til, at den maksimale bebyggelsesprocent for området under ét er 60 eksklusiv det etageareal, der udgøres af de 6 kanonbådsskure langs Erdkehlgraven. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 110. Boligandelen skal for området under ét være mindst 50 pct. Det maksimale etageantal er 4 samt udnyttet tagetage. Friarealerne (eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer) skal være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 20 pct. af erhvervsetagearealet.

C2* -området (Christiansholm) anvendes til boliger og serviceerhverv med den særlige *-bemærkning, at 50 pct. af etagearealet skal anvendes til boliger. Den maksimale bebyggelsesprocent er 150, etageantallet højst 6 samt tagetage og friarealprocenten 40 for boliger og 10 for erhverv.

E1-områder anvendes til blandet erhverv. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110, og friarealprocenten skal være af størrelsesordenen 15 pct. af etagearealet. Det maksimale etageantal er 5 samt udnyttet tagetage.

O1-og O2-områder anvendes til offentlige formål i form af henholdsvis fritidsformål m.v. og institutioner m.v. O1*-bemærkningen henviser til, at miljøforholdene i Margretheholm Havn og på Qvintus Bastion kan blive påvirket af aktiviteter på Refshaleøen øst.

Københavns Kommune indledte i sommeren 1999 et samarbejde med Københavns Havn, Freja ejendomme A/S og Miljø- og Energiministeriet om retningslinier for kvalitetsbyggeri i Københavns Havn. Samarbejdet har udpeget 3 fokusområder, hvor planlægningen vil blive prioriteret. Det første resultat af samarbejdet forventes at foreligge i august 2000 og vil efterfølgende blive indarbejdet i forslaget til Kommuneplan 2001.

Københavns Inderhavn er udpeget som et af fokusområderne. Målet for planlægningen her er at vurdere, hvilke bygningsvoluminer, der kan indpasses på Kvæsthusbroen, Dokøen, Christiansholm og Grønlandske Handels Plads, med respekt af det historiske by- og havnerum.

For Dokøens vedkommende tages der udgangspunkt i den gældende rammelokalplan for Holmen, der fastlægger den primære arealanvendelse til boligformål. For Christiansholms vedkommende overvejes forskellige anvendelser, selv om den kommune- og lokalplanmæssigt er fastlagt til en blanding af boliger og serviceerhverv med 50 pct. boliger.

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 18. november 1999 et forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 for regulering af detailhandel i hele kommunen. Forslaget har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 6. december 1999 til den 28. februar 2000. Forslaget er udarbejdet som en konsekvens af de af Folketinget i maj 1997 vedtagne ændringer af planloven på detailhandelsområdet.

Af forslaget fremgår, at arealer til butiksformål normalt skal udlægges inden for de fastlagte regionale centerområder og bydelscentre. I de øvrige områder kan der tillades mindre lokalt orienterede butikker, som normalt skal placeres inden for lokale centerområder.

I forslagets rammedel er der for hver bydel givet en nøjere afgrænsning/beskrivelse af lokale centerområder med detaljerede bestemmelser om maksimal vækstrate og butiksstørrelser. For bydelen Christianshavn er foreslået et lokalt centerområde omkring Halvtolv på Arsenaløen, med et samlet bruttoareal til butiksformål på maksimalt 2.300 m². Bruttoarealet i de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 1.500 m² og 500 m².

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse hermed.

Lokalplanen omfatter Arsenaløen, Dokøen, Frederiksholm, Christiansholm, Nyholm, Margretheholm, del af Christianshavns Voldanlæg (Qvintus Bastion, Charlotte Amalies Bastion, Qvinti Lynette og Refshalevej) og "Trekantgrunden" ved Prinsessegade samt tilhørende vandarealer, og dermed samme område som lokalplan nr. 219 med tillæg, som den erstatter.

Med forslaget til lokalplan tages der stilling til en fortsat omdannelse af de tidligere militære arealer til et attraktivt byområde med forskellige anvendelser og med en høj arkitektonisk standard i samspil med områdets bevaringsværdier, grønne struktur og den fornemme beliggenhed mellem Inderhavnen og Christianshavns Vold.

Boliger, erhverv og offentlige formål skal fordeles således, at der skabes muligheder for udvikling af et attraktivt og levende miljø. På Arsenaløen skal bydelens og Holmens egne behov for idrætsanlæg m.v. og en børneinstitution tilgodeses. Nyholm og "Trekantgrunden" fastholdes til henholdsvis forsvarsmæssige formål og institutionsformål.

De eksisterende færdselsarealer tages som udgangspunkt ved fastlæggelse af vejsystemet, og det er et formål, at trafikbetjeningen af Holmen skal ske på en sådan måde, at der ikke sker en uacceptabel belastning af Prinsessegade. Broer skal placeres og i fornødent omfang være oplukkelige med henblik på, at kanaler m.v. kan besejles også med sejlskibe.

Der skal tages hensyn til fodgængere og cyklisters trafikale og oplevelsesmæssige interesser ved fastlæggelse af et net af stier og havnepromenader langs alle vandarealer.

Holmens aksefaste opbygning og bygningsproportioner, de mange fredede og bevaringsværdige bygninger, samt sigtelinierne mod bl.a. Amalienborg og Christianshavns Vold er særligt vigtige elementer ved fastlæggelse af placering og udformning af nybyggeri. Samme hensyn gør sig gældende ved beplantning, hvor strukturerende alleer samt markante solitære træer skal bevares og understøttes ved nyplantninger.

Der skal sikres høj kvalitet ved udformning af veje, pladser, stier, promenader og friarealerne i øvrigt. Disse krav indebærer, at kun en begrænset del af parkeringsdækningen kan anlægges på terræn, og at resten derfor må etableres i konstruktion.

Lokalplanområdet er opdelt i 6 underområder:

Område II (Margretheholm) fastlægges til blandet erhverv.

Område III, der omfatter "Trekantgrunden" ved Prinsessegade, den sydøstlige del af Arsenaløen, dele af Christianshavns Vold, herunder Refshalevej, Qvintus og Charlotte Amalies Bastion, Søminedepotet og Qvinti Lynette, samt et smalt areal langs nordsiden af Margretheholm, fastlægges til offentlige rekreative formål m.v. Der muliggøres bl.a. sportsanlæg, herunder boldbaner og en sportshal, på Arsenaløen, børneinstitutioner på "Trekantgrunden" og på et areal af Arsenaløen samt udnyttelse af eksisterende bygninger på bl.a. Qvintus Bastion til boliger, serviceerhverv og kulturelle formål.

Område IV (Christiansholm) fastlægges til boliger og serviceerhverv, såsom hoteller og restauranter, samt offentlige formål. Mindst 50 pct. af etagearealet skal anvendes til boliger.

Område V (Nyholm) fastlægges til offentlige formål, hvor der må opføres eller indrettes bebyggelse til brug for Forsvaret.

I lokalplanforslaget opretholdes de eksisterende vejlinier mod Prinsessegade og Forlandet. Refshalevej opretholdes/fastlægges i princippet svarende til de nuværende bredder, dog med en udvidelse til 15 m's bredde vest på strækningen fra Danneskiold-Samsøes Allé til Refshalevej med fornøden hensyntagen til fortidsmindet Qvinti Lynette. Vejen skal spærres for gennemkørsel af biler mellem Prinsessegade og Forlandet/Danneskiold-Samsøes Allé, i kombination med en samtidig spærring af Danneskiold-Samsøes Allé med henblik på at begrænse biltrafikken i Prinsessegade.

Danneskiold-Samsøes Allé fastlægges som en træbeplantet allé i en bredde af 18,5 m over Arsenaløen og Frederiksholm samt i en bredde af 15 m over Nyholm og Charlotte Amalies Bastion. Vejen skal spærres for gennemkørsel – bortset fra HT busser og cyklister – f.eks. ved etablering af en bussluse på Frederiksholm nord for Galionsvej. De tværgående veje fastlægges i princippet med de nuværende placeringer og med bredder, der inkluderer vinkelret parkering i den ene eller begge sider afvekslende med træer. Trangravsvej, der forbinder Christiansholm med Danneskiold-Samsøes Allé fastlægges i en bredde af 14 m med 6 m promenade langs Trangraven.

For vejene gælder generelt, at bredden indskrænkes i nødvendigt omfang ved passage af broer, fortidsminder samt fredede og bevaringsværdige bygninger, og at blinde veje skal forsynes med vendeplads.

I sammenhæng med vejene og promenader langs vandarealerne fastlægges der et net af stier for fodgængere og cyklister.

De eksisterende broer mellem Arsenaløen og Frederiksholm, samt Frederiksholm og Nyholm kan bevares eller erstattes af nye broer med en større bredde. Mindst den ene af disse broer skal være oplukkelig. Der fastlægges desuden en ny vejbro mellem Frederiksholm og Dokøen i forlængelse af Philip de Langes Allé samtidig med, at dæmningen mellem Dokøen og Frederiksholm skal bortgraves under respekt af fredningen af den nordlige kran. Mellem de to øer kan der endvidere etableres 2 oplukkelige stibroer. 4 andre dæmninger muliggøres bortgravet og erstattet af broer. I forbindelse med en supplerende lokalplan for Christiansholm vil det i øvrigt blive overvejet at etablere en bro til Grønlandske Handels Plads. Endelig vil gennemførelse af cykelruter over Holmen forudsætte, at der etableres stibroer over Inderhavnen.

De maksimale bebyggelsesprocenter fastlægges således, at den for område I A og I B under ét er 60, eksklusive de 6 fredede kanonbådsskure langs Erdkehlgraven, for område II 110, for område IV 150 og for område V 60. For område III fastsættes der ikke en maksimal bebyggelsesprocent, bortset fra "Trekantgrunden", hvor den er 60. På Arsenaløen må der opføres indtil 2.000 m² til en idrætshal og børneinstitutioner i et byggefelt langs Laboratoriegraven. Herudover må der kun opføres de for den fastlagte anvendelse fornødne bygninger.

For område I A, II, IV og V gælder, at opførelse af nybyggeri, bortset fra mindre tilbygninger samt enkelte mindre bygninger i én etage, forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan.

For område I B fastlægges fredet bebyggelse, bevaringsværdig bebyggelse, størstedelen af den eksisterende bebyggelse i øvrigt samt et nybyggeri i overensstemmelse med de fremkomne byggeønsker som bebyggelsesplan. Det væsentligste nybyggeri er boliger i Schifters Kvarter, der skal opføres som 8 blokke med 2 langs Danneskiold-Samsøes Allé og de øvrige vinkelret herpå, således at der opretholdes en større grønning ned mod kanonbådsskurene ved Erdkehlgraven. Bygninger skal være i 3-4 etager med mulighed for udformning af den 4. etage enten som en traditionel tagetage med sadeltag, som en penthouseetage med fladt tag eller som en fuld etage, der markeres ved en svag tilbagerykning og materialeskift.

To andre nybyggerier fastlægges, nemlig et parkerings- og erhvervshus ved Galionsvej i forlængelse af Motortorpedobådshallen og med samme gesimshøjde og dybde samt et 3-etages bolighus ligeledes ved Galionsvej, men på den modsatte side af Danneskiold-Samsøes Allé.

Endelig muliggøres indretning af boliger og parkering i Motortorpedobådshallen i overensstemmelse med det af Tegnestuen Vandkunsten udarbejdede skitseprojekt.

Med bestemmelserne om bebyggelsens ydre fremtræden skal det sikres, at der skabes en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne og med relation til områdets karakteristiske miljø. De forskellige delområder skal gives et velargumenteret fællespræg med arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden. Bygningsoverflader skal fremstå i naturlige materialer, såsom tegl, natursten, træ, metal, beton og glas. Tage skal udføres i tegl, skifer, tagpap og lignende og fremtræde i sort farve.

En række bygninger udpeges som bevaringsværdige, og for disse fastsættes der særlige retningslinier for ombygning og ændringer.

Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkering kan være fælles for flere ejendomme. For de enkelte dele af område I B fastsættes der retningslinier for etablering af parkering på terræn, der indebærer, at der i forhold til de krav, der stilles til de igangværende og forventede ombygninger og nybyggerier under ét på Frederiksholm bliver tale om, at ca. 2/3 skal etableres i konstruktion, herunder i Motortorpedobådshallen og nybygningen vest herfor samt i kælder i Schifters Kvarter. For det enkelte byggeri varierer antallet i konstruktion fra al parkering til omkring halvdelen. For kunstskolerne er der tale om en lavere parkeringdækning end 1 plads pr. 100 m² etageareal, idet væsentlige dele er godkendt som fortsat lovlig anvendelse, hvor der ikke kan stilles parkeringskrav.

Når nybyggeri bliver aktuelt på Dokøen og Christiansholm, må det tilsvarende i supplerende lokalplan forventes fastlagt, at væsentlige dele af parkeringen skal etableres i konstruktion.

Der fastlægges havnepromenader langs vandarealer med forbindelse til vej- og stinettet. I den vestlige del skal promenaderne være 8 m brede, og i den østlige del ved kanaler og voldgrave 2,5-3 m.

Ubebyggede arealer, bortset fra Forsvarets, skal som hovedregel henligge uindhegnede.

Freja ejendomme har som nævnt anmodet Henning Larsens Tegnestue om at tilvejebringe en helhedsplan for de ubebyggede arealer, herunder en designmanual. En færdig udgave forudsættes at foreligge inden lokalplanens endelige vedtagelse.

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan 1997, hvorfor der er udarbejdet et tillæg hertil, jf. nedenfor.

Kommuneplantillægget omfatter det areal på Arsenaløen mellem Arsenalvej og Laboratoriegraven, hvor der i lokalplanforslaget er muliggjort bebyggelse til en idrætshal og en børneinstitution på baggrund af ønsker fra de relevante forvaltninger. Ligesom det er tilfældet med "Trekantgrunden", foreslås arealet fastlagt som et O2-område i stedet for O1-område.

Kommuneplantillægget omfatter desuden en mindre del af Christianshavns Vold, der fastlægges som O1*-område, med henblik på at muliggøre, at eksisterende bebyggelse på Qvintus og Charlotte Amalies Bastion samt Søminedepotet kan anvendes til boliger og serviceerhverv, idet det under hensyn til karakteren og omfanget af den eksisterende bebyggelse findes økonomisk urealistisk at fastholde O1-bestemmelsen om fritidsformål. Samtidig opretholdes den tidligere *-bemærkning for Qvintus om, at miljøforholdene i området kan blive påvirket af aktiviteterne på Refshaleøen øst.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Sundhedsforvaltningen har i brev af 28. april 2000 oplyst, at forvaltningen ingen bemærkninger har til planforslagene.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i brev af 19. april 2000 udtalt, at antallet af nye boliger i lokalplanområdet på sigt kan medføre behov for etablering af 1-2 nye integrerede daginstitutioner, og man anmoder om, at planforslaget muliggør dette.

Der er i lokalplanforslaget optaget sædvanlige bestemmelser, der muliggør opførelse og indretning af institutioner. Herudover er der specielt muliggjort opførelse og indretning af børneinstitutioner på "Trekantarealet" (ejendommen matr. nr. 578 Christianshavns Kvarter, København) og på dele af Arsenaløen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen, har i brev af 2. maj 2000 udtalt, at i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 1999 besluttede Borgerrepræsentationen, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inden for rammerne af det beløb, der var afsat til udbygning af folkeskolen i 1999, skulle tilvejebringe et udendørs idrætsanlæg på et af de arealer på Holmen, der var reserveret til rekreative formål. På den baggrund har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et konkret forslag til udendørs idrætsanlæg på Arsenaløen. Forslaget omfatter en langsigtet plan, for hovedparten af de rekreative arealer på Arsenaløen, og en kortsigtet plan, der omfatter etablering af boldbaner m.v. på grønningen og idrætshal m.m på arealet ud mod Laboratoriegraven. Af brevet fremgår endvidere, at Kultur- og Fritidsudvalget tidligere har anbefalet, at der på Arsenaløen sikres råderet over det størst mulige areal til udendørs idrætsanlæg, at der etableres optimale jordbundsforhold, således at den lokale idræt kan anvende anlægget i eftermiddags- og aftentimerne, og at der etableres en idrætshal ved anlægget i nært samspil med det lokale idrætsliv.

Ovennævnte anlæg er muliggjort i forslaget til lokalplan.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen, har i brev af 9. maj 2000 udtalt sig om de miljømæssige forhold. Man henviser bl.a. til Borgerrepræsentationens vedtagne miljømæssige retningslinier for støttet og kommunalt byggeri "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", og man anbefaler disse retningslinier fulgt også ved byggeri i øvrigt. Miljøkontrollen anbefaler, at der i lokalplanens § 1 (formålsparagraffen) indføjes et afsnit, om at det tilstræbes, at der projekteres efter miljørigtige principper med en fodnotehenvisning til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri".

Miljøkontrollen anbefaler endvidere, at paragraffen "Foranstaltninger mod forureningsgener" opdeles i specifikke bestemmelser vedrørende trafik, virksomheder, jordbunds- og grundvandsforhold m.v. Eventuelt med henvisninger til love, bekendtgørelser, paragraffer og vejledninger i fodnoter, hvor det skønnes nødvendigt.

Alle gader i lokalområdet er lokalgader, hvor det ækvivalente trafikstøjniveau langs grundgrænsen, vurderes til at ligge under 60 dB(A).

Miljøkontrollen skønner, at der ikke findes virksomheder i og omkring lokalplanområdet, der vil indebære miljømæssige gener over for beboere og brugere af området.

Miljøkontrollen oplyser endvidere, at der på Dokøen, Frederiksholm, Margretheholm, del af Nyholm, del af Arsenaløen samt bastionerne Qvintus, Qvinti Lynette og Charlotte Amalie er udført en række forureningsundersøgelser. På alle områder er der fundet jordforurening, primært med olie, tjærestoffer og tungmetallerne bly og kviksølv.

Endelig kan Miljøkontrollen oplyse, at lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Med hensyn til et forslag om etablering af et reparationsbådværft på den nordlige del af Dokøen, har Miljøkontrollen efterfølgende oplyst, at Miljøkontrollen vil betragte et sådant værft som anmeldelsespligtigt efter Miljøbeskyttelsesloven. Værftet må ikke være til gene eller fare for sine omgivelser med hensyn til støj, emissioner, lugt, støv, partikler, farlige stoffer, spildevand m.v. Virksomheden vil i øvrigt skulle overholde grænseværdierne for forureningsfølsomme funktioner, såsom de planlagte boliger på Dokøen.

Der er optaget et afsnit i formålsparagraffen om, at der - med henvisning de forskellige miljømæssige elementer i lokalplanforslaget – tilstræbes et område opbygget efter miljørigtige principper. Endvidere er ønsket om henvisning til de af Borgerrepræsentationen vedtagen retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" fulgt efter sædvanlig praksis.

Vedrørende udtalelser om trafikstøj, virksomhedsforurening, forurening af undergrunden og vandarealer er disse indarbejdet i lokalplanforslaget gennem optagelse af bestemmelser om det indendørs støjniveau i bygninger i det omfang, forholdet ikke er reguleret i byggelovgivningen samt fodnotehenvisning til bestemmelserne i lov om forurenet jord.

Med hensyn til etablering af et eventuelt reparationsværft på Dokøen forekommer det vanskeligt for et sådant at kunne overholde de af Miljøkontrollen formulerede krav under hensyn til, at der i øvrigt er tale om et boligområde. Endvidere må anvendelsen og udformningen af den nordlige del af Dokøen ses i sammenhæng med den lokalplanmæssigt forudsatte samlede planlægning af Dokøen.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i brev af 13. maj 2000 udtalt, at forvaltningen er enig i, at en kommende lokalplan for Holmen – herunder Arsenaløen - planmæssigt bør give mulighed for i forbindelse med de planlagte idrætsarealer på øen også at indrette en idrætshal, uanset at dette ikke indgår i de aktuelle planer for området.

I den forbindelse tages samtidig forbehold for evt. økonomiske konsekvenser af den designmanual, som er under udarbejdelse af Henning Larsens Tegnestue. Forvaltningen har ikke kendskab til manualen og har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang en evt. gennemførelse af designmanualen vil få økonomiske konsekvenser for det udarbejdede projekt vedrørende idrætsområdet på Arsenaløen i form af særlige krav til belægninger, belysning mv. Forvaltningen understreger i den forbindelse, at det foreliggende projekt primært er rettet mod skolerne på Christianshavn.

Endelig giver forvaltningen udtryk for, at det på det foreliggende grundlag er vanskeligt at gennemskue og vurdere placering og eventuelle følger af den foreslåede cykelrute langs sydsiden af Laboratoriegraven – gennem institutionsområdet på det såkaldte trekantareal.

I lokalplanforslaget indgår, som det er fastlagt i Kommuneplan 1997, at der skal etableres promenader langs vandarealerne. Det forudsættes, at promenaden etableres senest i forbindelse med etablering af idrætsanlægget, og at denne forbindes med promenaden ved Andelsboligforeningen Halvtolv og Det Danske Spejderkorps. Med hensyn til cykelrutens forløb over "Trekantgrunden" foreligger der ikke et konkret anlægsprojekt, ligesom der ikke er afsat en tidshorisont for anlæggets etablering. Det forudsættes, at cykelruten etableres i en kombination med promenaden langs denne strækning af Laboratoriegraven. Da institutionen har til huse i en midlertidig pavillonbygning beliggende på "Trekantgrunden" umiddelbart ud mod Laboratoriegraven forventes det med tiden, at bygningen fjernes, således at cykelruten og promenaden kan placeres som forudsat i lokalplanen.

Med hensyn til Helhedsplanen for de ubebyggede arealer og den tilhørende designmanual, som Henning Larsens Tegnestue har under udarbejdelse, bemærkes, at den tilvejebringes i et samarbejde med de involverede grundejere, Freja ejendomme og Kommunen.

Brev af 19. april 2000 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Brev af 2. maj 2000 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen

Brev af 9. maj 2000 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen

Brev af 13. maj 2000 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen