Forventet regnskab pr. april 2017

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiudvalget meddeler Intern Revision, Borgerrådgiveren, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at indberetningen til forventet regnskab pr. april 2017 samt kvartalsregnskabet for 1. kvartal 2017 tages til efterretning.

Problemstilling

Med henblik på at sikre en ensartet budgetopfølgning i hele Københavns Kommune er der opstillet krav og retningslinjer, der skal styrke budgetopfølgningen og skabe gennemsigtighed på tværs af udvalgene, jf. budgetopfølgningscirkulæret for 2017, som blev vedtaget på Økonomiudvalgets møde den 22. november 2016.

Retningslinjerne medfører, at forvaltningerne tre gange årligt indberetter forventet regnskab og kvartals- eller halvårsregnskab til Økonomiforvaltningen samt forelægger deres udvalg disse.

Økonomiforvaltningen forelægger herefter en samlet regnskabsprognose for hele kommunen for Økonomiudvalget.

Løsning

Forvaltningerne har pr. april 2017 fremsendt forventet regnskab og kvartalsregnskabet til Økonomiforvaltningen, der har samlet bidragene til én samlet regnskabsprognose.

Forventet regnskab på styringsområder pr. april 2017

Tabel 1 – Forventet regnskab på styringsområder pr. april 2017

* Anlægsudgifter, anlægsindtægter og overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Af tabel 1 ses de overordnede rammer for Københavns Kommune. Af nedenstående fremgår en uddybning af bevægelserne på de enkelte styringsområder.

Serviceudgifter
På service forventes et samlet mindreforbrug i forhold til servicerammen på 210,1 mio. kr., hvoraf servicebufferpuljen udgør 0,1 mio. kr.

Af tabel 2 ses det, at forvaltningerne forventer et samlet forbrug på service på 24.531,4 mio. kr.

Tabel 2 – Forventet forbrug på service pr. april 2017

Note: Mindreforbrug angives med plus - dvs. positivt fortegn. Merforbrug angives med negativt fortegn (minus). * Socialudvalgets prognose er tilpasset ift. udvalgets møde den 26. april 2017 dagsordenens punkt 5 som følge af beslutning om udgiftsreducerende tiltag, jf. udvalgets møde den 26. april dagsordenens punkt 6.

Servicebufferpuljen
Servicebufferpuljen udgør i vedtaget budget 95,4 mio. kr.

I forbindelse med en række budgettilpasninger på udvalgene til og med Borgerrepræsentationens møde den 30. marts 2017 er servicebufferpuljen tilført 71,9 mio. kr., hvilket medfører, at servicebufferpuljen samlet set udgør 167,4 mio. kr. 

Servicebufferpuljen reduceres med i alt 24,1 mio. kr. som følge af bevillingsmæssige ændringer pr. maj 2017.

Samtidig reduceres servicebufferpuljen med 36,2 mio. kr. som følge af en positiv demografiregulering på udvalgenes rammer.

På baggrund af tilsagn om satspuljemidler vedr. sundhedsområdet i forbindelse med midtvejsreguleringen indregnes det besluttede løft af servicerammen på 7,1 mio. kr., da disse midler i forbindelse med overførselssagen udmøntes til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, således at initiativerne kan igangsættes. Dermed er korrigeret budget på service 7,1 mio. kr. højere end vedtaget budget, jf. tabel 2.

Hertil kommer en række øvrige forventede korrektioner fra udvalgene på samlet set 1,9 mio. kr., som tilføres servicebufferen.

Afslutningsvis fratrækkes puljen 116,1 mio. kr. i alt, i forbindelse med udmøntningen af selve overførselssagen.

Herefter udgør servicebufferen i alt 0,1 mio. kr.

I det følgende gennemgås de enkelte udvalgs forventede regnskab på service, idet bilag 1 indeholder en mere detaljeret gennemgang.

Økonomiudvalget forventer et samlet mindreforbrug på service på 3,4 mio. kr., som primært skyldes et forventet mindreforbrug på 7,0 mio. kr. på puljen til uforudsete udgifter, der løbende udmøntes af Økonomiudvalget.

Modsatrettet forventes et merforbrug på 3,8 mio. kr. på arbejdsskadeordningen. Der har i tidligere år været mindreforbrug på arbejdsskadeordningen på grund af efterslæb af sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I takt med at efterslæbet indhentes, vil dette betyde et merforbrug på ordningen. Arbejdsskade er en ordning, der finansieres solidarisk af forvaltningerne og er underlagt et hvile-i-sig-selv princip. Det betyder, at eventuelle mer- eller mindreforbrug håndteres over en 10-årig periode.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 27,6 mio. kr. på service. Mindreforbruget er sammensat af et forventet mindreforbrug på ældreområdet på 32,7 mio. kr., hvilket kan henføres til et forventet mindreforbrug på 26,6 mio. kr. på centralt afsatte midler på plejecenterområdet til særligt plejekrævende borgere og uforudsete udgifter, samt et forventet mindreforbrug på 5,0 mio. kr. vedrørende den nye klippekortpulje på plejecentre (finansloven 2017), som skyldes forsinkelse i igangsættelsen af projektet.

Det forventede merforbrug på sundhedsområdet kan primært henføres til et merforbrug til specialiseret rehabilitering på 7,0 mio. kr., som skal ses i lyset af, at området i forbindelse med budget 2017 fik tilført 20 mio. kr. 

Børne- og Ungdomsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 164,4 mio. kr. Af dette mindreforbrug udgør 91,2 mio. kr. decentral opsparing skoler, klynger og institutioner, mens 73,2 mio. kr. er relateret til de øvrige områder i 2017, jf. nedenstående.

Dagtilbudsområdet
En stor del af forklaringen på det samlede mindreforbrug er på dagtilbudsområdet, hvor der forventes et samlet mindreforbrug på 109,2 mio. kr. på normal og specialdagtilbud. Mindreforbruget består af flere modsatrettede bevægelser. De primære forklaringer fremgår nedenfor.

Af de 109,2 mio. kr. skyldes 69,3 mio. kr. en betydelig lavere aktivitet på området end forventet i 2017 på samlet set 756 børn, som har medført et fald i dækningsgraden. Aktivitetsfaldet er særlig markant på vuggestue- og børnehaveområdet. Aktivitetsfaldet startede allerede i 2015 og Børne- og Ungdomsforvaltningen følger udviklingen.

Private pasnings­ordninger oplever modsat en øget tilgang på 416 børn, som modsvarer en del af faldet på vuggestue- og børnehaveområdet, jf. ovenstående. Således forventes et samlet merforbrug på 39,3 mio. kr.

Samtidig forventes der et samlet mindreforbrug på 11,8 mio. kr. på understøttende aktiviteter, hvilket skyldes, at der forventes lavere aktivitet på praktikantpuljen, idet flere søger ansættelse på skoler end på dagsinstitutioner samt en lavere aktivitet på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) som følge af færre ansøgere til uddannelsen.

En yderlig forklaring af mindreforbruget på de 109,2 mio. kr. er institutionernes decentrale opsparing, hvor der i 2016 blev opbygget ekstraordinære opsparinger som følge af ændringerne af klyngestrukturen og økonomisk tilbageholdenhed, hvilket medførte en høj overførsel af decentral opsparing i forbindelse med overførselssagen 2016/2017. På dagtilbudsområdet forventes en samlet decentral opsparing på samlet set 51,5 mio. kr.

Undervisningsområdet
På undervisningsområdet og specialundervisningsområdet er der et samlet mindreforbrug på 44,0 mio. kr, hvilket primært skyldes skolernes decentrale opsparing på 29,3 mio. kr. samt et aktivitetsfald pga. færre børn på dag- og døgnområdet end forventet på 18,6 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på service i størrelsesordenen 13,9 mio. kr., som skyldes flere gebyrindtægter i Betaling og Kontrol. Stigningen i gebyrindtægter skyldes flere faktorer, herunder ændret regnskabspraksis for bogføring, indsats for bedre opkrævning af tilgodehavender, og at Københavns Kommune i 2017 implementerer nyt økonomisystem, Kvantum. Ved overgangen til Kvantum gennemgår alle forvaltninger deres tilgodehavender, hvilket bevirker, at flere tilgodehavender bliver sendt til Betaling og Kontrol og dermed stiger gebyrindtægterne.

Socialudvalget forventer samlet set balance på service. I deres oprindelige indmelding til Økonomiforvaltningen forventede Socialudvalget et samlet merforbrug på service på 13,9 mio. kr., hvilket dækker over en række mer- og mindreforbrug.

Hovedårsagen til merforbruget er handicapområdet, hvor der forventes et merforbrug på 29,0 mio. kr. som følge af et øget pres på området pga. en stigning i antallet af børn og unge, der får en diagnose samt at borgere med handicap bliver ældre end forudsat. Det bemærkes, at handicapområdet har fået tilført 10,6 mio. kr. i overførselssagen.

Merforbruget modsvares delvist af en række mindreforbrug på samlet set 14,9 mio. kr. på områderne Børnefamilier med særlige behov, hvor der er lavere aktivitet samt områderne Hjemmepleje og Tværgående opgaver og administration, hvor der generelt er udvist tilbageholdenhed med henblik på at finansiere udfordringen på handicapområdet.

Med henblik på at imødekomme styringsudfordringen på handicapområdet har Socialforvaltningen iværksat en række forbrugsreducerende tiltag, både internt på handicapområdet, men også generelt i hele forvaltningen.

Derudover har Socialudvalget i umiddelbar forlængelse af udvalgets godkendelse af prognosen besluttet, at der gennemføres en generel besparelse på 0,27 pct. på udvalgets ramme i 2017 (Socialudvalgets møde den 26. april 2017, dagsordenpunkt 6) med henblik på at nedbringe merforbruget på 13,9 mio. kr., hvorfor Økonomiforvaltningen har tilpasset Socialudvalgets prognose, således at service samlet set balancerer, jf. tabel 2.

Revisionen forventer et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. som primært kan henføres til indtægter for opgave vedrørende revision af selvejende institutioner med 0,5 mio. kr., hvor arbejdet først udføres i 2018 samt en vakant stilling med 0,2 mio. kr.

Opsummerende på serviceområdet
Forbrugsfremskrivningen i tabel 3 er baseret på forbruget for de første 3 måneder for årene 2014-2016 set i forhold til årenes faktiske regnskab. Gennemsnittet af disse år anvendes til at estimere det samlede forbrug for 2017.

Tabel 3 – Forbrugsfremskrivning på service (mio. kr.)

Den tekniske fremskrivning giver en indikation på, at det samlede mindreforbrug på service kan forventes at være 110 mio. kr. lavere end det, udvalgene har meldt ind.

Prognosepræcisionen i april 2016 viser dog, at forvaltningerne var bedre til at estimere deres faktiske forbrug end forbrugsfremskrivningen. Det er således forventningen, at det faktiske regnskabsresultat lander på 24.531 mio. kr. +/- 1 pct.

Forbrugsfremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, og såfremt fremskrivningsmetoden anvendes på udvalgsniveau, stiger usikkerheden væsentligt.

Anlægsudgifter
Københavns Kommune har et vedtaget budget på anlægsudgifter på i alt 3.158,0 mio. kr. i 2017.

Udvalgene forventer pr. april 2017 et forbrug på anlægsudgifter på 3.750 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 23,8 mio. kr. i forhold til kommunens samlede korrigerede budget på 3.773,8 mio. kr. samt et merforbrug i forhold til vedtaget budget på 592,0 mio. kr.

Tabel 4 – Forventet forbrug på anlægsudgifter pr. april 2017

*Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget

Økonomiudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 23,8 mio. kr. som skyldes et forventet mindreforbrug på 10,0 mio. kr. på forsikringsordningen. Forsikringsordningen følger et hvile-i-sig-selvprincip. Det betyder, at eventuelle mer- eller mindreforbrug håndteres over en ti-årig periode.

Dertil kommer et forventet mindreforbrug på 13,8 mio. kr. på anlægsprojekterne under Koncernservice. Der er tale om et erfaringsbaseret estimat for forsinkelser på hele projektporteføljen set under ét. Med anlægsperiodiseringen i oktober 2017 kendes forsinkelser og forventet forbrug på de enkelte projekter, og der vil ske en tilpasning af anlægsbudgettet.

Opsummerende på bruttoanlæg
Forbrugsfremskrivningen i tabel 5 er baseret på de samme forudsætninger som tabel 3 ovenfor.

Tabel 5 – Forbrugsfremskrivning på bruttoanlæg (mio. kr.)

Denne tekniske fremskrivning svarer til forvaltningernes indmelding. Det bemærkes dog, at forbrugs­frem­skrivningen har en usikkerhed på -/+ 12,5 pct., som er baseret på prognosepræcision de seneste 3 år svarende til et forventet forbrug mellem 3.272 mio. kr. til 4.197 mio. kr.

Økonomiforvaltningen bemærker, at flere forvaltninger forventer et relativt højt forbrug på bruttoanlæg i 2017 i forhold til vedtaget budget.

Tabel 6 – Forventet regnskab på bruttoanlæg pr. april 2017 i forhold til regnskab 2016

* Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Af tabel 6 ses det, at det primært er Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Socialudvalget, der forventer et højere regnskab på bruttoanlæg end niveauet i regnskab 2016.

I Økonomiudvalget skyldes det blandt andet følgende:

• Der er afsat en pulje på 120,0 mio. kr. til ny skole og svømmehal
• Der er afsat en pulje på 106,6 mio. kr. til grundkøb

• Derudover forventes udgifter for 126,3 mio. kr. på vedligehold, hvilket er 95,3 mio. kr. mere end i 2016.

I Sundheds- og Omsorgsudvalget skyldes det højere anlægsniveau en række større projekter, der forventes afsluttet i 2017 herunder CURA (SUF’s nye omsorgssystem), projekt vedr. opdateret og udbygget digital netværk, produktionskøkkener jf. overførselssagen 2016-2017 og projekt vedr. faciliteter til omklædning og uniform.

I Børne- og Ungdomsudvalget skyldes det primært, at de planlagte udgifter vedr. Europaskolen er ca. 100 mio. kr. højere end i 2016.

I Socialudvalget skyldes det, at udvalget i forbindelse med overførselssagen 2016-2017 fik midler til velfærdsteknologi, der forventes udmøntet i 2017. Samtidig forventer udvalget at afslutte 2 større nybyggerier til handicappede og sindslidende i efteråret 2017.   

Økonomiforvaltningen bemærker endvidere, at Økonomiudvalget den 21. februar 2017 vedtog, at der ikke gælder måltal for de enkelte udvalgs bruttoanlægsudgifter i 2017. Det blev besluttet, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne i forbindelse med halvårsregnskabet vurderer, om der er behov for at tilpasse budgetterne på bruttoanlæg.

Til grund for dette har Økonomiforvaltningen i 2017 iværksat et arbejde, der skal sikre større prognosepræcision på bruttoanlæg. Dette indebærer blandet andet, at der frem mod halvårsregnskabet vil ske en konsolidering af det korrigerede budget og det forventede forbrug på bruttoanlæg. I forlængelse heraf skal forvaltningerne inden halvårsregnskabet udarbejde et notat til Økonomiforvaltningen, hvor der redegøres nærmere for det forventede udgiftsniveau på bruttoanlæg, herunder mulighederne for at tilpasse aktiviteterne samt redegøre for hvor mange midler, der forventes overført til Byggeri København i 2017.

Anlægsindtægter
Københavns Kommune har et vedtaget budget på anlægsindtægter på i alt 600,8 mio. kr. i 2017.

Udvalgene forventer pr. april 2017 anlægsindtægter på 973,4 mio. kr.

Tabel 7 – Forventet forbrug på anlægsindtægter pr. april 2017

*Anlægsindtægter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget

Økonomiudvalget forventer balance på anlægsindtægter. Det bemærkes, at der forventes højere anlægsindtægter, hvilket primært skyldes merindtægter på salg af rettigheder på 295,1 mio. kr. primært som følge af et højt niveau for udskydelse og frikøb af rettigheder. Merindtægter på området er reserveret til genopretning af kommunens ejendomme. I overførselssagen 2016-2017 blev merindtægterne fra regnskab 2016 således udmøntet til genopretning.

Overførsler mv.
Overførsler mv. dækker over styringsområderne efterspørgselsstyrede overførsler, efterspørgselsstyret indsats, den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet samt refusion fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

På overførsler mv. forventes et samlet forbrug på 10.384,9 mio. kr. eksklusiv det takstfinansierede område, svarende til et mindreforbrug på 174,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

Tabel 8 – Forventet forbrug overførsler mv. pr. april 2017

*Overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget

Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 26,9 mio. kr. som vedrører en pulje afsat til eventuelle merudgifter til forsikrede ledige. På nuværende tidspunkt forventes det ikke, at midlerne anvendes. Frem mod halvårsregnskabet afklares det, om budgettet skal omplaceres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, hvor et evt. forbrug vil konteres. Alternativt tilfalder midlerne kassen i forbindelse med den fjerde sag om bevillingsmæssige ændringer, som behandles af Borgerrepræsentationen den 14. december 2017.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et mindreforbrug på overførselsområdet på 88,5 mio. kr., som alene kan henføres til et mindreforbrug vedr. kommunal medfinansiering.

Det forventede mindreforbrug skyldes, at der på landsplan forventes en nedjustering på i alt 600 mio. kr. i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet. Nedjusteringen skyldes 2 ændringer, idet kommunerne ikke længere skal betale for overflytninger mellem sygehuse inden for regionen samt at kommunerne ikke længere skal medfinansiere genoptræning under indlæggelse. De 2 ændringer kan forklare cirka 60 mio. kr. af det forventede mindreforbrug. Hertil kommer en aktivitetsnedgang bl.a. som følge af forsinkelse i forbindelse med implementering af Sundhedsplatformen.

Teknik- og Miljøudvalget forventer balance. Det bemærkes, at forventningen er behæftet med en vis usikkerhed, som skyldes udrulningen af bioaffaldsordningen på affaldsområdet.

Socialudvalget forventer et mindreforbrug på overførsler mv. på 25,6 mio. kr., som primært kan henføres til en generel tendens vedrørende et faldende antal førtidspensionister svarende til et mindreforbrug på 36,5 mio. kr. og et merforbrug på medfinansiering af psykiatrisk behandling på 11,1 mio. kr., hvilket skyldes en stigning i antal ambulante besøg i psykiatrien.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer et mindreforbrug på 30,1 mio. kr. på overførsler mv., som består af en række mer- og mindreforbrug.

Der forventes et samlet merforbrug på 39,9 mio. kr. på A-dagpenge mm. og et samlet merforbrug på 59,3 mio. kr. på fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob, idet antallet af ydelsesmodtagere forventes at stige, hvilket i nogen grad modgås af en forventning om lavere gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager.

Modsat forventes et mindreforbrug på kontanthjælp mm. på samlet set 88,1 mio. kr. som følge af forventningen om færre ydelsesmodtagere, hvilket modgås i nogen grad af en forventning om en højere udgift pr. ydelsesmodtager. Der forventes yderligere et samlet mindreforbrug på 41,2 mio. kr. på sygedagpenge som følge af forventningen om færre ydelsesmodtagere samt en forventning om en lavere udgift pr. ydelsesmodtager.

Ovenstående forventninger er baseret på det nye skøn for antallet af ydelsesmodtagere i København i 2017 indtil videre samt forventninger i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse.

Det takstfinansierede område
Det takstfinansierede område dækker over forsyningsområdet mv. herunder affaldsområdet.

Tabel 9 – Forventet forbrug (hovedkonto 1) på anlæg og overførsler pr. april 2017

Teknik- og Miljøudvalget forventer samlet set balance på det takstfinansierede område. Af tabel 9 ses det, at korrigeret budget på anlæg afviger fra vedtaget budget. Dette skyldes primært reperiodisering af Klima anlæg.

Finansposter
Hovedkonto 7 under finansposter dækker over renter og tilskud mv. Det er særligt Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, der har budget på hovedkonto 7, hvilket skyldes tilskud og udligning under Økonomiudvalget og ejendomsskatteområdet, der ligger under Kultur- og Fritidsudvalget. På finansposter følges der op i forhold til korrigeret budget pr. seneste møde i Borgerrepræsentationen.

På hovedkonto 7 under finansposter forventes samlet indtægter på 38.208,7 mio. kr. svarende til merindtægter på 17,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget pr. 30. marts 2017 på 38.192,0 mio. kr.

Tabel 10 – forventet forbrug finansposter (hovedkonto 7) pr. april 2017

Økonomiudvalget forventer balance på finansposterne. Det bemærkes, at der er korrektioner for -23,3 mio. kr. på finansposterne. Korrektionerne skyldes primært at pristalsreguleringen af tilgodehavende vedrørende Nordhavnsvej er indregnet direkte på tilgodehavendet, hvilket medfører en nedjustering af indtægtsbudgettet for kursgevinster 48,0 mio. kr. Modsatrettet er udbytteprocent og formue fra investeringsforeningen større end budgetlagt, hvilket øger indtægterne med 78,9 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget forventer balance på finansposterne. Det bemærkes, at budgettet korrigeres med 5,5 mio. kr. som følge af forventede mindreindtægter på 4,0 mio. kr. vedrørende renter af tilgodehavender i betalingskontrol pga. fortsatte udfordringer med SKAT's EFI-system samt forventede mindreindtægter på 1,5 mio. kr. vedrørende renter af pensionisters lån til ejendomsskatter.

Likviditet
Der forventes en likviditet ultimo 2017 på 8,1 mia. kr. Til sammenligning var likviditeten ultimo 2016 på 7,7 mia. kr.

Reel kasse
Den reelle kasse er pr. april 2017 opgjort til 761 mio. kr., hvilket er 61 mio. kr. over det anbefalede løbende niveau på minimum 700 mio. kr. Der er tale om en stigning på 62 mio. kr. sammenlignet med niveauet ved vedtagelsen af overførselssagen 2016-2017, jf. tabel 11.

Tabel 11 – Reel kasse pr. aprilprognosen

*Beløb afrundet til hele mio. kr.

I overførselssagen 2016-2017 blev der udmøntet 1.064 mio. kr., svarende til reel kasse over 700 mio. kr. Herefter er reel kasse steget med 40 mio. kr., der primært skyldes 1. sag om bevillingsmæssige ændringer, herunder primært:

• Færre udgifter til boligsikring på 37 mio. kr., som følge af kontant­hjælpsloftet.

• Udbetalingen af lån til Skibakken blev gennemført i 2016, så udgiften på 22 mio. kr. bortfalder i 2017.

• Herudover 13 mindre sager, som netto øger den reelle kasse med 3 mio. kr.

Opgørelsen af den reelle kasse fremgår af bilag 3.

Kvartalsregnskab 1. kvartal 2017
Regnskabet for 1. kvartal udviser et overskud på 5.106 mio. kr., jf. tabel 12, der er vist nedenfor. Det er 118 mio. kr. mindre end det periodiserede budget, og kan overvejende henføres til et lavere forbrug på anlæg på 402 mio. kr. samt merudgifter på tilskud og udligning på 321 mio. kr.

Forbrugsandelen i 1. kvartal 2017 (forbrug i perioden målt i forhold til korrigeret budget for hele året) varierer på de enkelte poster. Men generelt er forbrugsandelen for samlede indtægter og udgifter for 1. kvartal i 2017 på niveau med gennemsnittet af de sidste 3 års forbrugsandel i samme periode.

Renteindtægterne er markant højere end gennemsnittet for de sidste tre år, hvilket skyldes regelændringer for udbetaling af udbytte fra investeringsforening, der nu modtages i februar mod tidligere i april.

Anlægsindtægterne er markant højere end gennemsnittet for de sidste tre år. Det skyldes primært forventede merindtægter som følge af salg af rettigheder.

Tabel 12- Regnskabsopgørelse 1. kvartal 2017 (mio. kr.)

Videre proces i forhold til halvårsregnskabet og Kvantum
Teknik- og Miljøforvaltningen overgik pr. 1. februar 2017 til Kvantum. I forbindelse med overgangen har der været en opstartsfase, hvor Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen har arbejdet hen imod, at der kunne udtrækkes retvisende data fra Kvantum til brug for prognosen og kvartalsregnskabet. Dette arbejde lykkedes tæt på afleveringsfristen for prognosen og kvartalsregnskabet. 

Teknik- og Miljøforvaltningen har på den baggrund i deres prognose til Teknik- og Miljøudvalget anført, at der i forbindelse med overgangen til Københavns Kommunes nye økonomisystem Kvantum har været opstartsvanskeligheder, der bl.a. betyder, at der ikke har været adgang til endelige regnskabstal for perioden, hvilket afspejler sig i afvigelsesforklaringernes detaljeringsniveau. Afvigelserne er derfor et udtryk for tekniske udfordringer og periodeforskydninger, og kan ikke henføres til aktivitetsafvigelser.

Økonomiforvaltningen vil sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen, Socialforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen frem mod halvårsregnskabet få tilrettelagt en hensigtsmæssig proces, der muliggør, at forvaltningerne frem mod halvårsregnskabet får adgang til data i Kvantum, således at forvaltningerne kan aflægge deres halvårsregnskab i Kvantum. Den konkrete model herfor vil blive forelagt Budget- og Regnskabskredsen til godkendelse den 24. maj 2017.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.