Igangsættelse af budgetanalyser til håndtering af tab ved udligning mv.

For at imødegå økonomiske tab ifm. sammenbruddet i forhandlingerne om en udligningsreform og regeringens aftale med Dansk Folkeparti om skærpet modregning af parkeringsindtægter igangsættes budgetanalyser, som kan indgå i forhandlingerne om budget 2019.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiforvaltningen igangsætter budgetanalyser om omkostningsreducerende tiltag, som kan indgå i forhandlingerne om budget 2019.

Problemstilling

Opdateret grundlag for udligning

Der er nu som udgangspunkt klarhed over konsekvenserne af ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet for Københavns Kommune.

Hvis der ikke bliver indgået en politisk aftale om en justering af udligningssystemet vil udligningen for 2019 blive udarbejdet på baggrund af den gældende lov. Datagrundlaget vil dog blive opdateret, herunder også data for de to socioøkonomiske kriterier, som opstilles på baggrund af det højest opnåede uddannelsesniveau. Isoleret set forventes opdateringen at medføre et varigt indtægtstab for Københavns Kommune på 553 mio. kr. årligt fra 2019.

Som led i aftalen om refusionsomlægningen blev der aftalt en initialtilpasning af udligningssystemet fra 2016 samt en overgangsordning der på nuværende tidspunkt gælder til og med 2018. Aftalen om refusionsomlægning indebærer i tillæg til indtægtstabet et provenu for Københavns Kommune på 14 mio. kr. i 2019, såfremt den aktuelle overgangsordning ikke forlænges. Det er i øjeblikket usikkert om overgangsordningen forlænges.

Ny aftale vedr. parkeringsindtægter

Regeringen og Dansk Folkeparti har den 18. april 2018 indgået ny aftale vedrørende parkeringsindtægter som indebærer, at kommuner fremover ikke kan modregne afholdte investeringer i parkeringsområdet og alene kan beholde 30 pct. af indtægterne fra betalingsparkering og parkeringsafgifter. De resterende indtægter modregnes over bloktilskuddet.

Med forbehold for det endelige lovforslag skønnes det, at Københavns Kommune vil miste ca. 225 mio. kr. årligt som konsekvens af den nye aftale.

Resultatet af ændringerne medfører samlet set et tab i størrelsesordenen 764 mio. kr. årligt.

Løsning

De ekstraordinære tab vil i betydeligt omfang påvirke Københavns Kommunes økonomiske råderum allerede fra næste år og mulighederne for at udvikle København i fremtiden. Det vil blive rammesættende for budgettet for 2019 og de kommende år.

Kommunen har vedtaget en effektiviseringsstrategi, der skal sikre finansiering af kommunens demografisk betingede udgiftspres, bevillingsudløb og højere nettoudgifter som følge af lovændringer, regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram samt frigøre midler til ny kernevelfærd. Disse rammevilkår vil også være gældende i de kommende år, hvor der fortsat vil være behov for at videreføre effektiviseringsstrategien i de kommende år.

Det er en ekstraordinær udfordring Københavns Kommune står overfor. For at understøtte rettidig omhu i Økonomiudvalgets overordnede koordinering af Københavns Kommunes økonomi lægges der op til at anvise udvalget et kvalificeret beslutningsgrundlag med henblik på at udvide de politiske handlemuligheder. Det giver mulighed for at træffe beslutninger om, og prioritering af, kommunens nuværende indsatser, serviceniveau, krav og regler samt strukturelle forhold på både kort og mellemlangt sigt.

Det indstilles, at der igangsættes budgetanalyser med ekstern bistand og med inddragelse af forvaltningerne. Formålet er at identificere omkostningsreducerende tiltag, der kan forelægges til politisk prioritering ifm. budgetforhandlingerne for 2019. Handlemulighederne skal være reelle alternativer til simple varige besparelser på den nære kernevelfærd og til tiltag, som generelt gør det dyrere at være borger i København.

Der lægges op til, at nedenstående områder er genstand for tværgående analyser af omkostningsreducerende tiltag:

• Områder hvor Københavns Kommune har høje udgifter eller særlige aktiviteter
• Aktiviteter der løses af flere enheder i Københavns Kommune
• Bedre udnyttelse af kommunens kvadratmeter, og tiltag der kan reducere anlægsudgifter

Områder hvor Københavns Kommune har høje udgifter eller særlige aktiviteter

Der lægges op til at anvise Økonomiudvalget konkrete tiltag på områder, hvor kommunens udgiftsniveau er højt sammenlignet med andre relevante kommuner samt afdække områder, hvor Københavns Kommune afholder udgifter til aktiviteter, som typisk ikke afholdes i andre kommuner. Analysen skal kvalificere eksisterende benchmark mellem kommunerne. På områder hvor Københavns Kommune ligger højt skal analysen afdække årsager og udgiftsdrivere, samt anvise tiltag og omstillinger, der kan sikre en mere effektiv drift uden at københavnerne stilles dårligere end i andre kommuner.

De konkrete tiltag kan indgå i prioriteringsgrundlaget for håndteringen af den økonomiske udfordring i budgetforhandlingerne. Der skal både anvises tiltag, som kan realiseres umiddelbart og over en kortere årrække.

Analysen udarbejdes af et eksternt konsulentfirma med henblik på at sikre en effektiv proces med fyldestgørende afdækning samt ensartede og realiserbare beslutningsgrundlag, hvor der på passende vis tages højde for modgående virkninger og indfasning. Genstandsfeltet fastlægges på baggrund af konsulenternes oplæg og metode og i efterfølgende dialog med forvaltningerne.

Afdækningen foretages med bidrag og bistand fra de enkelte forvaltninger, der leverer talgrundlag for analysearbejdet, input til konkrete tiltag og løsningsmodeller samt bidrager til kvalitetssikringen. Forvaltningerne anviser én central indgang for arbejdet.

Aktiviteter der løses af flere enheder i Københavns Kommune

Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis flere forvaltninger løser den samme opgave. Der lægges derfor op til at afdække konkrete aktiviteter i Københavns Kommune, der løses af mere end én forvaltning. Med analysen skal der desuden ses på mulige justeringer af snitfladerne mellem forvaltningerne og koncernenheder i forhold til, om der er overlap i opgaveløsningen, samt hvorvidt der er flere opgaver, som kan samles f.eks. indenfor løn-, personale, økonomi it og byggeri.

Analysen vil blive foretaget med bistand fra et eksternt konsulentfirma, som skal sikre en fyldestgørende afdækning og realiserbare og omkostningseffektive løsningsoplæg. Fagforvaltningerne inddrages i arbejdet og skal stå til rådighed for at levere de nødvendige oplysninger og sparring, således at analysen gennemføres på et oplyst grundlag.

Bedre udnyttelse af kommunens kvadratmeter og tiltag der kan reducere anlægsudgifter

Kommunen har ca. 2,4 mio. kvadratmeter ejendomme og ser frem mod markante udbygninger over den næste årrække som følge af byens stigende befolkning. Alene på børneområdet forventes ca. 50 nye skolespor og 500 nye daginstitutionsgrupper frem mod 2050 for samlet 8,6 mia. kr.

Med udgangspunkt i nuværende funktionsprogrammer og maksimalpriser foreslås det at igangsætte en analyse, der gennemgår potentialer ved bedre udnyttelse af ny og eksisterende kapacitet. Analysen foretages med ekstern bistand i samarbejde med Økonomiforvaltningen og relevante forvaltninger.

Analysen skal afdække og kvantificere potentialer for at ændre eller afskaffe særlige kommunale arealkrav, der ikke er lovbundne. Analysen skal herudover belyse om særlige kommunale krav eller måder at organisere sig på i kommunen står i vejen for bedre udnyttelse af eksisterende og fremtidig kapacitet og pege på konkrete forslag til tiltag fx dobbeltudnyttelse af areal, samlokalisering og multifunktionelle løsninger indenfor og på tværs af forvaltningsområder. Analysen skal endvidere belyse øvrige særlige krav fra Københavns Kommune, som fordyrer byggeri og mulighederne for at afskaffe eller ændre disse.

Tiltagenes økonomiske gevinster skal kortlægges, og det skal bl.a. opgøres i hvilket omfang tiltagene afløfter en reel og kvantificerbar udgiftsbyrde fra need to kapacitet i de kommende år.

For alle tre analysespor udarbejdes der en tidsplan, som sendes til forvaltningerne. Det vil indgå i opgavebeskrivelsen, at inddragelse af forvaltningerne fortrinsvis skal ske i juni måned.

Økonomi

Analyserne udarbejdes af Økonomiforvaltningen med ekstern bistand. Analyserne finansieres af Økonomiforvaltningen inden for en ramme på 2 mio. kr.

Videre proces

Kredsen af administrerende direktører orienteres om og drøfter analyserne, når de foreligger. Økonomiudvalget forelægges analyserne i august 2018. Tiltagene kan herefter indgå i forhandlingerne om budget 2019.

Peter Stensgaard Mørch                           /Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 5: Igangsættelse af budgetanalyser til håndtering af tab ved udligning mv. (2018-0125472)

SF fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF 1) som nyt 2. at-punkt:

”at Økonomiudvalget beslutter, at en forøgelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint fra 23,8 % til 24,2 % indgår som grundlaget for indtægtssiden i Økonomiudvalgets budgetforslag for 2019.”

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF 2) som nyt 2. at-punkt:

”at Økonomiforvaltningen igangsætter en budgetanalyse der kan afdække mulige ekstra indtægter, så der ikke skæres i den borgernære velfærd.”

Det af SF fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 7 stemmer mod 4. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, Å, V og C.

Undlod at stemme: B og O.

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev godkendt med 11 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F og O.

Imod stemte: V og C.

Den herefter ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten, Alternativet og SF afgav følgende protokolbemærkninger:

”Regeringen har påført Københavns Kommune et økonomisk tab fra 2019 og årene frem tæt på 800 mio. Partierne ønsker ikke, at penge skal findes ved at skære i kernevelfærden, derimod peger vi på, at der skal ses på alternative muligheder, som hjemtagning af kommunale opgaver, forhøjelse af gebyrer og afgifter, ejendomsværdiskattefritagelse, gennemgang af brug af anden aktør, konsulentforbrug og ledelseslag i centraladministrationen.”

”Partierne mener, at forvaltningernes direktioner bør inddrages i forarbejdet og ikke kun orienteres om analyserne af ekstern bistand.” 

Venstre og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre og Konservative hilser velkomment, at den kommende analyse fokuserer på områder med høje enhedsomkostninger og særlige københavnske aktiviteter - og således vil kunne bidrage til en mere effektiv drift af kommunen.”