Mødedato: 13.06.2000, kl. 16:30

Forslag til lokalplan til en ny skole mv. ved Utterslev Torv, "Skoleholdervej" (Bygge- og Teknikudvalget)

Forslag til lokalplan til en ny skole mv. ved Utterslev Torv, "Skoleholdervej" (Bygge- og Teknikudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde tirsdag den 13. juni 2000


J.nr. ØU 191/2000

10. Forslag til lokalplan til en ny skole mv. ved Utterslev Torv, "Skoleholdervej" (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan for et område begrænset af Utterslev Torv, Hjortholms Allé, det sydlige skel af villabebyggelsen langs Hjortholms Allé, Støvnæs Allé og Skoleholdervej vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2000

Anbefalet

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ikke bemærkninger til Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling."

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.

 

RESUME

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. marts 2000 blev forvaltningens indstilling (BTU 118/2000) om udarbejdelse af et lokalplanforslag for en ny skole ved Skoleholdervej tiltrådt.

Det foreliggende lokalplanforslag er udarbejdet efter de af Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte retningslinier, og er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997.

Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af en ny 2-sporet folkeskole på området, udformet i overensstemmelse med en viderebearbejdning af vinderprojektet i den af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afholdte arkitektkonkurrence, herunder sikre, at de arkitektoniske kvaliteter i vinderprojektet opretholdes. Da lokalplanen erstatter den for området gældende Byplan nr. 20, der udover den aktuelle skolegrund også omfatter et mindre boligområde ved Utterslev Torv, indeholder lokalplanen endvidere bestemmelser om eventuel fremtidig ny bebyggelse her.

 

Til top