Mødedato: 13.06.2000, kl. 16:30

Debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004. (Udsat i mødet den 30. maj 2000)

Debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004. (Udsat i mødet den 30. maj 2000)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde tirsdag den 13. juni 2000


J.nr. ØU 178/2000

1. Debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004. (Udsat i mødet den 30. maj 2000)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen,

at forslag til debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 04" udsendes til offentlig debat i august og september 2000.

Økonomiudvalgets beslutning: Økonomiudvalget tilsluttede sig et forslag fra Lars Rimfalk Jensen om, at høringsperioden udvides til den 1. november 2000.

Økonomiforvaltningen udarbejder frem til medio august 2000 et notat om børnefamiliernes samlede indvirkning på kommunens økonomi.

I forbindelse med udsendelse af materialet gøres særligt opmærksom på at der ikke er taget politisk stilling til den boligpolitiske strategiplan.

Økonomiudvalget anbefalede herefter indstillingen.

Morten Kabell, Per Bregengaard og Lars Hutters tog forbehold.

Morten Kabell og Per Bregengaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten tiltræder ikke forslaget om at sende papirerne i høring. Fagligt lever de ikke op til ønskelig standard, men bygger i for højt omfang på stærkt kritiserede undersøgelser fra tidligere år. Der brydes samtidig med principper i kommunen der tidligere har været hævdvundne – f.eks. i forhold til bevaringsværdige bebyggelser. Og indholdsmæssigt kunne papiret lige så godt have været forfattet af Venstre og Dansk Industri."

 

RESUME

Af aftale om budget 2000 fremgår det, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger skal udarbejde et udkast til boligpolitisk handlingsplan i 2. kvartal 2000. I samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen er der udarbejdet forslag til debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 04". Der kan til den endelige udgave være mindre rettelser i lay-out og tekst.

Efterfølgende vil blive udarbejdet et projektkatalog og en investeringsoversigt. Projektkataloget vil med udgangspunkt i strategiplanens forslag indeholde konkrete beskrivelser af projekter, som skal gennemføres for at nå de mål, som er fastlagt i strategiplanen. I investeringsoversigten vil der blive sat beløb på udgifterne til at gennemføre de enkelte projekter i projektkataloget.

Strategiplanen indeholder forslag til, hvordan Københavns Kommune kan fastholdes og videreudvikles som en alsidig boligby gennem partnerskab. Strategiplanen indeholder forslag om etablering af partnerskaber med de lokale initiativer i byen, investorerne, kvarterløftområder og den almene boligsektor. Partnerskabet skal være omdrejningspunktet i at styrke forbedringen af den eksisterende by og udvikle nye boligkvarterer ved Havnen og på Amager. Strategiplanen peger således på, at der i boligudviklingen særlig vil skal være fokus på boligudviklingen i Nordhavnen, Sydhavnen, Østamager og Ørestad Syd.

For yderligere at stimulere nybyggeriet foreslås gennemført en række initiativer, hvor Københavns Kommune selv kan understøtte nybyggeriet. Andre initiativer har til hensigt at forbedre rammebetingelserne, som forudsætter forhandlinger med staten om justeringer i lovgivningen.

For at forbedre den eksisterende by foreslås en forstærket indsats for at fremme lejlighedssammenlægninger og etableret en byudviklingspulje, der skal understøtte lokale initiativer, som kan forbedre København som boligby.

 

 

Til top