Mødedato: 12.03.2002, kl. 15:00

Høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret)

Høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. marts 2002

 

 

J.nr. ØU 43/2002

 

3. Høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret)

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder Københavns Kommunes høringssvar jf. bilag 1 til Indenrigs- og Sundhedsministeriets høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret) jf. bilag 2.

 

RESUME

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder om at modtage Københavns Kommunes bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret) jf. bilag 2.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder Københavns Kommunes høringssvar jf. bilag 1 til Indenrigs- og Sundhedsministeriets høring.

SAGSBESKRIVELSE

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder om at modtage Københavns Kommunes bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret) jf. bilag 2.

Lovændringen omfatter lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001.

§62 (servicestrategi, udfordringsret)

Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen inden udgangen af valgperiodens første år skal vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i den kommunale opgavevaretagelse kan udvikles (servicestrategi) og redegøre for opfølgningen.

Lovforslaget indebærer endvidere, at når en privat afgiver tilbud på udførelse af en opgave, som kommunen udfører for sig selv, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt opgaven fortsat skal udføres af kommunen. Kommunalbestyrelsen skal underrette den private tilbudsgiver om kommunalbestyrelsens beslutning og ledsage denne af en begrundelse, hvis kommunalbestyrelsen ikke antager tilbudet.

§ 5 (ligestilling af kvinder og mænd)

Det foreslås, at den i den kommunale styrelseslov fastlagte pligt for kommunalbestyrelser og amtsråd til at redegøre for ligestillingssituationen blandt kommunalt og amtskommunalt ansatte, der i dag er fastsat i lov om kommunernes styrelse, fremover fastsættes i lov om ligestilling af mænd og kvinder.

Høringssvar

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder Københavns Kommunes høringssvar jf. bilag 1 til Indenrigs- og Sundhedsministeriets høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret) jf. bilag 2. Økonomiforvaltningen har fremsendt det vedlagte høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med forbehold for Økonomiudvalgets godkendelse den 12. marts.

ØKONOMI

Det angives i bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede ændringer ikke forventes at få økonomiske konsekvenser for kommunerne, bl.a. fordi pligten til at udarbejde serviceinformationer og udbudsredegørelse afskaffes. Det fremgår dog også af bemærkningerne, at ministeriet foreslår, at kommunerne fortsætter med at serviceinformere borgerne på trods af, at pligten hertil fjernes. Forslaget vil endvidere medføre et betydeligt administrativt merarbejde for en kommune af Københavns størrelse på grund af udfordringsretten og kommunens forpligtigelse til at undersøge og begrunde de mange tilfælde, hvor kommunen ikke antager et tilbud. På denne baggrund er Københavns Kommune ikke enig i, at lovforslaget ikke får økonomiske konsekvenser.

MILJØVURDERING

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret) vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

Bilag 1: Københavns Kommunes høringssvar til Indenrigsministeriet "Ang. høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunerens styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret mv.)"

Bilag 2: Indenrigs- og Sundhedsministeriets "Høring over forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om ligestilling af kvinder og mænd (servicestrategi, udfordringsret)"

 

Erik Jacobsen/

Bjarne Winge

Til top