Mødedato: 05.02.2002, kl. 15:00

Redegørelse om demografimodel for år 2003 - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

Redegørelse om demografimodel for år 2003 - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 5. februar 2002


J.nr. ØU 17/2002

2. Redegørelse om demografimodel for år 2003 - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller:

  • at Økonomiudvalget tager redegørelse om demografisk betingede udgifter til efterretning.

Økonomiudvalgets beslutning den 22. januar 2002

Drøftet. Genoptages 29. januar.

Økonomiudvalgets beslutning den 29. januar 2002

Drøftet. Genoptages den 5. februar.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Taget til efterretning.

 

Behandling: -

RESUME

Økonomiforvaltningen har udarbejdet nærværende indstilling, der giver en redegørelse for demografimodellen for år 2003, formålet med demografimodellen og de grundlæggende krav og principper, der gælder for modellens anvendelse.

Økonomiforvaltningen har i efteråret 2001 igangsat en proces, der i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen, skal medføre en kvalitetssikring af demografimodellen.

Som et resultat af denne proces præsenteres i denne indstilling et sæt retningslinjer for anvendelse af dækningsgrader og gennemsnitspriser, der er udarbejdet i samarbejde med de berørte forvaltninger. Økonomiforvaltningen har derudover foretaget en række overvejelser med hensyn til udvikling/ændring af den anvendte metode i demografimodellen, der ligeledes præsenteres i indstillingen.

Indstillingen har været i høring hos de berørte forvaltninger i december 2001. Forvaltningernes bemærkninger og Økonomiforvaltningens kommentarer hertil fremgår af bilag 1.

Tidsplan

Økonomiforvaltningen vil medio januar 2002 indbyde hver enkelt af de berørte forvaltninger til et møde omkring ændringerne i demografimodellen for 2003.

De ændringer i forvaltningernes rammer, som befolkningsudviklingen giver anledning til, vil i januar 2002 blive udmeldt i indkaldelsescirkulæret til budgettet for år 2003.

I begyndelsen af april 2002 udmeldes korrigerede rammer, når der er udarbejdet en ny befolkningsprognose, der indeholder det faktiske befolkningstal pr. 1. januar år 2002.

 

Til top