Søg

Sådan ordner du selv en begravelse eller bisættelse

Hvad du skal huske og vide, når du selv står for alt det praktiske

Dette skal du forholde dig til

Lægen skriver dødsattest

Ved dødsfald skal en læge skrive en dødsattest. Før det er gjort, kan man ikke anmode om begravelse eller kremering af afdøde.

Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der skriver dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra. Lægen anmelder dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen.

Du skal anmode om begravelse/bisættelse

Man skal anmode om begravelse eller bisættelse, og det skal ske via borger.dk 

Når du har udfyldt anmodningen om begravelse eller kremering, sendes den digitalt til begravelsesmyndigheden i afdødes bopælssogn.

Er du i tvivl om, hvilket sogn afdøde tilhørte, kan du slå det op på borger.dk:

Find afdødes bopælssogn

Sognet kan først godkende anmodningen, når dato og tidspunkt for begravelse/bisættelse er fastsat. Kirkekontoret sørger for at sende en kopi af anmodningen til krematoriet og kirkegården.

Bestil begravelsen eller bisættelsen/kremeringen hos os

For at bestille begravelsen eller bisættelsen/kremeringen skal du kontakte Københavns Kirkegårde og Krematoriers kundecenter på Frederiksborgvej 125, 2400 København NV. tlf. 33 66 91 00.

Du skal reservere tid til begravelsen eller bisættelsen senest 2 hverdage før den kan finde sted.

For leje af kapel – kontakt Københavns Kirkegårde.

Læs mere om vores kapeller

For højtidelighed i en kirke – kontakt kordegnen i kirken.

Find kirkens adresse på sogn.dk

Kontakt os for køb af gravsted

For køb af gravsted – kontakt Københavns Kirkegårde.

Se udvalget af gravsteder

Hvis afdøde skal nedsættes i et eksisterende gravsted, skal gravstedsejeren give tilladelse. Hvis gravstedet ligger på en af Københavns kirkegårde, kan ejeren her afgive tilladelsen digitalt

Du må gerne selv transportere afdøde, men du kan også få en bedemand til det

For køb af en kiste, ilægning i kiste og transport kan du kontakte en bedemand.

Der er ikke krav om, at der skal benyttes rustvogn ved transport af kister. Ethvert sømmeligt transportmiddel kan anvendes, og du må gerne transportere kisten selv.

Du kan søge om begravelseshjælp

Når en borger dør, har de pårørende i mange tilfælde ret til begravelseshjælp.

Du kan ansøge om begravelseshjælp på borger.dk

Her finder du også oplysninger om, hvor meget der kan udbetales i begravelseshjælp.

I øvrigt
  • Bestil kistepyntning hos blomsterhandleren.
  • Kontakt avis for indrykning af dødsannonce.
  • Yderligere praktiske oplysninger om fx begravelse, skifteret og valg af bedemand kan du finde på www.forbrug.dk.

Hvis du lejer kapel, køber gravsted eller bestiller begravelse, bisættelse eller kremering hos os, bør du kende vores betalingsbetingelser

Kontakt

Kirkegårde og Krematorier

Frederiksborgvej 125

Postboks 394

2400 København NV