Kørsel til særlige dagtilbud
Det er Visitation og Tilsyn i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der foretager vurderingen.
Spørgsmål og svar om støtte til kørsel til særlige dagtilbud
Fold alle ud
Hvem kan få støtte?
Du kan søge om støtte, når dit barn har fået plads i et særligt dagtilbud, og du har accepteret pladsen.
Hvis du får tildelt støtte, vil det være i form af en kompensationsydelse (tidligere kaldet ”merudgiftsydelse”). Det er en ydelse, som du kan få til udgifter, der er en følge af dit barns nedsatte funktionsevne. Det vil sige en udgift, som borgere , der ikke har børn med nedsat funktionsniveau, normalt ikke har.
Når Visitation og Tilsyn vurderer, om du kan få støtte, så indgår disse kriterier i vurderingen:
- Barnets funktionsevne
- Familiens transportmuligheder
- Afstand mellem hjemmet og dagtilbuddet
- Familiens samlede kompensationsydelse
Hvad består støtten af?
Det afhænger af hvilken type støtte, du har ansøgt om. Når du søger om støtte, skal du vælge, om du vil søge:
- støtte til kørsel i offentlige transportmidler eller egen bil eller
- taxakørsel af dit barn
Hvis du får bevilget støtte til kørsel i offentlige transportmidler eller egen bil, vil du få udbetalt et fast månedligt beløb.
Hvis du får bevilget taxakørsel til dit barn, vil du få udgifterne til dette dækket fuldt ud.
Er du i tvivl om, hvilken type støtte du skal søge, er du altid velkommen til at kontakte Visitation og Tilsyn.
Hvordan ansøger jeg om støtte?
Du skal bruge ansøgningsskemaet ”Ansøg om kompensationsydelse til børn”, som du kan finde et link til her på siden i boksen ”Ansøgningsskema”.
I ansøgningsskemaet har du mulighed for vælge mellem to forskellige grupper, som du kan ansøge efter:
Gruppe 1: hvis du ønsker at søge om støtte til kørsel i offentlige transportmidler eller egen bil vil du typisk være omfattet af denne gruppe.
Gruppe 2: Hvis taxakørsel er en forudsætning for, at dit barn kan komme til/ fra dagtilbud, så vil du typisk være omfattet af denne gruppe.
Hvis du er i tvivl og gerne vil have hjælp til at ansøge, er du velkommen til at kontakte Visitation og Tilsyn.
Vær opmærksom på, at skemaet benyttes til mange typer udgifter, så ikke alle informationerne i skemaet er relevante for din ansøgning.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan ansøge digitalt?
Hvis du ikke har mulighed for at ansøge via ansøgningsskemaet, kan du ringe til Visitation og Tilsyn eller kontakte os via digital post.
Du finder vores kontaktinformationer i boksen ”Kontakt” på denne side.
Hvor lang tid tager det, før jeg får afgørelsen?
Vi behandler din ansøgning så hurtigt som muligt, men der kan være en sagsbehandlingstid på op til 8 uger fra den dag, hvor ansøgningen er modtaget.
Mit barn er på den gamle kørselsordning. Kan jeg ansøge om at få det over på den nye?
Ja. Som forælder har du altid mulighed for at ansøge om den nye ordning, men vi kan ikke garantere, at du får tilsagn. Visitation og Tilsyn vil foretage en konkret og individuel vurdering af alle ansøgninger.
Nye regler for støtte til kørsel
Fra den 2. oktober 2025 vil børn, der får plads i et særligt dagtilbud, ikke automatisk få tildelt kørsel til tilbuddet, som det ellers har været praksis.
I stedet kan forældrene ansøge om støtte til kørsel hos Visitation og Tilsyn i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som foretager en individuel vurdering af det enkelte barns behov.
Børn, der allerede deltager i en eksisterende samkørsels-ordning, vil fortsat være en del af den. Der vil dog ikke blive tilføjet børn, som er visiteret til en plads efter den 2. oktober 2025, til disse ordninger, da de vil blive udfaset gradvist.