Luftforurening i København

Luftforureningen i København kommer især fra trafik og tomgang, samt fra røg fra brændeovne.

Luftforureningen i København er både påvirket af lokale kilder i byen (brændeovne, trafik, virksomheder, arbejdsmaskiner) og kilder fra resten af Danmark og fra Europa (herunder skibe og landbrug og forurening fra andre kommuner).

Hovedparten af luftforureningen med partikler (ca. 95 %) stammer fra kilder udenfor byen. Det er forurening fra kilder som landbrug, skibsfart og kraftværker, som er blæst hertil med vinden over store afstande.

Når det gælder luftforurening med kvælstofdioxid (NO2) er udefrakommende kilder mindre dominerende. Her bidrager lokale kilder som vejtrafik og brændeovne med ca. 44 % af forureningen og udefrakommende kilder med ca. 58 %.

Læs mere om den årlige undersøgelse af sundhedsskadelig luftforurening i København

I 2017 opfylder København alle EU's grænseværdier for luftens indhold af partikler og kvælstofdioxid (NO2).

Luftforurening er et område, som er reguleret af EU og dermed den danske stat. Det betyder, at det er staten, der er den ansvarlige myndighed i forhold til, at EU's grænseværdier for luftens indhold af stoffer overholdes i Danmark og i København.

Luftkvaliteten i København overvåges fra tre målestationer. To målestationer er placeret ved henholdsvis H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej og måler luftkvaliteten i gadeplan, mens en målestation ved H.C. Ørsted-instituttet måler luftforureningen i bybaggrund.

Læs mere om luftforureningen på din vej på Nationalt Center for Miljø og Energis hjemmeside

Københavns Kommune har indført en miljøzone, der stiller krav om partikelfilter på ældre dieseldrevne busser og lastbiler over 3,5 ton.

Københavns Kommune har i samarbejde med Movia eftermonteret et rensesystem på ca. 300 bybusser, der både kan fjerne partikler og kvælstofdioxid. Desuden vil dieselbusserne i København fra 2019 blive udfaset til fordel for elbusser eller busser med tilsvarende miljøegenskaber.

Københavns Kommune arbejder derudover med en række andre indsatser, der på sigt vil nedbringe luftforureningen fra transport. Du kan læse mere om, hvad Københavns Kommune gør i følgende planer:

KBH 2025 Klimaplanen

Handlingsplan for Grøn Mobilitet

Cykelstrategien 2011-2025

Læs mere om miljøzoner og hvilke køretøjer, der er omfattet af de nye miljøzoneregler

Københavns Kommune har begrænsede muligheder for at regulere kilder, som bidrager til luftforureningen i byen. I 2013 vedtog Borgerrepræsentationen en plan for ren luft, der består af otte indsatser, som fuldt implementeret vil bidrage til at gøre luften i København mere ren.

Læs planen 'Ren luft til Københavnerne'

Københavns Kommune vedtog i marts 1990 et tomgangsregulativ, der har til formål at begrænse luftforurening, brændstofforbrug og gener for beboere og forbipasserende. Ifølge regulativet er det forbudt at lade sit køretøj holde i tomgang i mere end ét minut, hvis der ikke er behov for dette.

Håndhævelsen af regulativet er en politimæssig opgave og overtrædelse kan straffes med bøde. Oplever du som borger væsentlige gener fra køretøjer, der unødigt holder i tomgang ved en virksomhed, kan du forsøge at kontakte virksomheden og henvise til reglerne i tomgangsregulativet.

Hvis dialog med virksomheden ikke hjælper, anbefaler kommunen, at politiet kontaktes, da der er tale om et ulovligt forhold.

Læs mere om tomgangsregulativet

Københavns Kommune er ikke myndighed, når det gælder regulering af skibstrafik, da denne er omfattet af internationale søfartsregler (IMO), når skibene ligger til kaj.

Teknik- og Miljøforvaltningen foretager ikke egne målinger af luftforurening fra krydstogtskibe. Ifølge en rapport udarbejdet i 2013 bidrager skibstrafikken meget lidt til luftforureningen i København.

Hvis du oplever gener fra skibe, kan du som borger i København henvende dig til forvaltningen

Forvaltningen vil i disse tilfælde undersøge forholdene, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis reglerne ikke bliver opfyldt.

Københavns Kommune arbejder for, at der skal etableres et anlæg til landstrøm til forsyning af krydstogtskibe med el, når de ligger ved kaj. Et anlæg vil medvirke til at bidrage til luftforurening med NOx og partikler fra skibe, som ligger til kaj med motoren tændt.

Københavns Kommune er ikke myndighed i forhold til regulering af brændeovne, der er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om brændeovne. Bekendtgørelsen indeholder krav til emissioner og skorstenshøjde. København som kommune kan ikke forbyde brugen af brændeovne, men kan, såfremt kravene i bekendtgørelsen ikke overholdes, give påbud og forbud, når der er tale om væsentlige gener og forurening fra brændeovne.

Oplever du gener fra brændeovne i Københavns Kommune, kan du skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen

Forvaltningen vil i disse tilfælde undersøge forholdene og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis reglerne ikke overholdes, og der er tale om væsentlige gener.

Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden og det omgivende miljø.

En nyere rapport udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) fra 2016 viser, at luftforurening er årsag til, at der hvert år dør ca. 550 personer for tidligt i København. Samtidig er luftforureningen medvirkende årsag til ca. 20.000 tilfælde af kronisk bronkitis, astma, luftvejslidelser, hjertesvigt og lungekræft. Ved et for tidligt dødsfald tabes i gennemsnit ca. 10 leveår.

Lokale forureningskilder i København bidrager med 28 af de for tidlige dødsfald, hvoraf vejtrafik og brændeovne dominerer med henholdsvis ni og ti af dødsfaldene. Beregninger af antal for tidlige dødsfald er som hovedregel estimeret ud fra luftforurening med fine partikler.

Nyere forskning peger imidlertid på, at luftforurening med ultrafine partikler som stammer fra forbrændingsprocesser (fx bilmotorer og brændeovne) er særligt sundhedsskadelige, fordi de kan bevæge sig ud i lungernes yderste forgreninger og overføres til blodet.