Unge, der har modtaget specialpædagogisk bistand i deres grundskoleforløb herunder 9. klasse, har mulighed for at tage et 10. klasses forløb på en efterskole eller en Fri Fagskole. Det drejer sig om unge på specialskoler, specialklasser, dagbehandling, i et BUf-flex tilbud eller et skoleflex-tilbud. Forældre kan i samarbejde med UU vejlederen ansøge om nedsat forældrebetaling på en specialefterskole eller en godkendt Fri Fagskole til unge med særlige behov.
Dit barns vejleder kan hjælpe dig videre med ansøgningsproceduren. Der kan kun søges til godkendte tilbud, der fremgår af nedenstående link.
De unge får på specialefterskolerne/Frie Fagskoler udover undervisning i skolens fag, mulighed for at øge deres sociale kompetencer og gradvist øge selvstændigheden. Eleven bor ikke hjemme og tilegner sig praktiske færdigheder til selvstændigt at kunne klare dagligdags gøremål. Skolerne har fokus på overgangen til en relevant ungdomsuddannelse. UU vejledningen varetages af den lokale vejledning.
Efterskolerne godkendes løbende. Se den godkendte liste over specialefterskoler. I højre side af hjemmesiden fremgår ”Find din efterskole”, hvorunder ’særlige behov’ og ’ordblinde’ indgår.
Københavns Kommune har aftale med følgende Frie Fagskoler:
Sorø Husholdningsskole, Vordingborgskolen og Sydfyns Fri Fagskole (tidligere Skårupskolen).
Læs mere om de tre Frie Fagskoler her.
Find din UU-vejleder her.