Årets Idrætsforening

Foreningen arbejder for, at flere børn og unge får mulighed for at opleve glæden ved foreningsidrætten, og at de gennem deres idrætstilbud ønsker at medvirke til en øget trivsel blandt børn. 

Copenhagen Beachvolley har fællesskabet i fokus, både i og uden for foreningen. Under coronakrisen har foreningen givet mulighed for at dyrke corona-sikrede aktiviteter på deres faciliteter, så københavnerne kunne holde sig i gang og dyrke idræt under nedlukningerne. Det fortjener de stor anerkendelse for.

Foreningen fik på bare ét år 225 nye medlemmer, primært børn og unge. Særligt børn og kvinder fandt vej til det stærke fællesskab på Sundbyvester Plads. Foreningen havde indgået et socialt partnerskab med Københavns Kommune og havde et tæt samarbejde med lokale skoler, fritidshjem og ungdomsklubber.

Ørestad IF havde succes med at skabe idrætstilbud i en ny bydel, hvor alt skulle opbygges fra bunden, og hvor der var ganske begrænset adgang til faciliteter. Foreningen var desuden en såkaldt flerstrenget forening, som havde flere aktivitetstilbud.

Idræt i Dagtimerne havde lagt et stort stykke arbejde i at være en forening for en befolkningsgruppe (ældre og arbejdsledige), som ikke fyldte så meget i den daglige idrætsdagsorden. Foreningen løftede desuden et socialt ansvar og skabte et sted, hvor ældre, som var i risiko for at blive ensomme, kunne få gode sociale relationer.

Der blev ved beslutningen lagt vægt på blandt andet klubbens arbejde for at inkludere udsatte børn og unge i lokalområdet. Derudover udmærkede Copenhagen Floorball Club sig ved at indgå i skolesamarbejder og boligsociale indsatser, ligesom klubben overordnet set henvendte sig til alle aldersgrupper med et varieret aktivitetsudbud.

Klubben illustrerede præcist, hvad foreningsliv kan være og gøre for et lokalområde, og det fortjente i høj grad at blive honoreret. Der blev blandt andet lagt vægt på foreningens store sociale engagement samt dens indsats for at fremme pigefodbold.

Skjold havde ydet en stor indsats for nyskabende og udviklende aktiviteter – blandt andet fodboldfilmfestivalen Shoot!, fokus på ældreidræt og skolesamarbejder.

Valget faldt på Østerbro Idrætsforening, som på bare fire år gik fra 515 til 1.083 medlemmer. Foreningen havde iværksat en række tiltag for at styrke idræt, motion og sundhed på Østerbro. De havde blandt andet opstartet fitnessfodbold for kvinder, fodboldtræning målrettet mænd med prostatakræft i samarbejde med Rigshospitalet, motionstræning for tidligere prostatapatienter med mere.

Valget faldt på KIFU, som gennem de sidste 24 år havde været igennem en rivende udvikling. I 2014 havde idrætsforeningen for eksempel både børnehold og stævneaktiviteter i weekenderne.

Den københavnske forening for vandsport, der holdt til på Christianshavn, havde i de seneste år formået at gøre sporten synlig, tilgængelig og sjov i de københavnske havne og floder. Klubben havde blandt andet indført Stand Up Paddle (SUP), en ny surfsport, hvor surferen står op på surfboardet og bruger en paddel for at komme frem og har afholdt surf events til blandt andet Kulturhavn i 2013. Klubben tog også aktivt del i debatten om hvordan Københavns byplanlægning skulle i mødekomme leg og aktivitet i byrummet. Klubben blev drevet af engagerede frivillige og holdt til på Holmens Idrætsanlæg og Hal C på Christianshavn.

Valget faldt på Københavns Bordtennisklub, som gennem de sidste år havde været igennem en rivende udvikling. Antallet af medlemmer havde aldrig været større, og især de unge strømmede til klubben. Klubben var en meget synlig aktør i København og samarbejdede både med offentlige institutioner og andre klubber. Og de sportslige resultater var i top; i 2012 vandt de blandt andet guld ved DM, både for herre- og damehold.

Foreningen havde en evne til at integrere alle i klubben, både sportsligt og socialt. De havde oprettet satellit-klubber i andre bydele for at udbrede kendskabet til sporten. Beach rugby var et nyt tiltag i klubben i 2011.

Foreningen udstak kursen ud fra et velovervejet og fornuftigt værdigrundlag: Man taler pænt til hinanden, man hepper på hinanden, man siger altid tak for kampen til modstanderne og dommerne. Man dyrker fair play. Ikke bare over for modstanderne, men også over for hinanden.

Foreningen var en anderledes og særlig idrætsforening med blandt andet Kidzliga-turneringen – eller stævnerne. Det var her satellit-klubberne fra Sjælør, Sydhavnen, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro, Valby og Ålholm mødtes i moderforeningen til en fælles dyst. Og her de fik en fornemmelse af, at de var en del af foreningen.

Foreningen havde en dynamisk hjemmeside, en selvstændig eliteafdeling med egen økonomi, fordi ”elitesatsningen ikke må ske på bekostning af bredden”, og at der omkring U17-alderen blev sat ind med personlige samtaler, når mange især i den alder begynder at overveje at stoppe med fodbolden.

Heller ikke uden for banen, tøvede foreningen med at tage kampen op. For eksempel havde klubben klaget til Ligebehandlingsnævnet over banefordelingen i København.

Arbejdernes Tennis Klub tilbød skolerne i Iokalområdet gratis undervisning i minitennis. De var en yderst aktiv vært for det kommunale initiativ SommerCamp. De udnyttede, eller omdannede, pladsen foran Nørrebrohallen til street-tennis. Og endelig var de en del af DGI’s rollemodelprojekt, hvor formålet var at skabe kontakt mellem minoritetsgrupper og foreningslivet.

CPH Beach var ikke fyldt ét år ved kåringen, men kunne allerede fremvise et medlemstal på godt 300. De havde kunnet tage seks nye udendørs beachvolleybaner i brug. Og de havde haft held til få afsat 1,7 millioner kroner til indendørs beachvolleyfaciliteter i budgetforliget for 2009.