Sygeplejerske til Afdeling for Lindring
Vil du være en del af og bidrage til et godt læringsmiljø? Så kom og bliv en del af vores palliative afdeling.
Afdeling for Lindring – Kbh er en palliativ afdeling, der ligger i Valby. Vi har 15 enestuer, hvor vi modtager borgere (+18 år) fra hele Københavns Kommune, som har specialiserede behov for lindring og omsorg. Vi er en blandet aldersgruppe, primært sygeplejersker med baggrund i forskellige specialer. Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret palliativt perspektiv og varetager den totale pleje omkring den enkelte borger, dvs. vi både udfører den grundlæggende og den komplekse sygepleje. For at sikre gode og værdige forløb for både borger og pårørende har vi på afdelingen et tæt tværfagligt samarbejde med både socialrådgiver, fysioterapeut, diætist, ergoterapeut, musikterapeut, frivilligkoordinator og præst. Derudover har vi sygeplejersker, som bl.a. er uddannede sorgrådgivere og livshistoriefortællere.
På hverdage har vi et fremmøde på ca. syv i dagvagt, fire i aftenvagt og to i nattevagt.
Vi tilbyder
- dygtige kolleger fra forskellige specialer med en bred vifte af sygeplejeviden, hvilket giver et arbejdsfællesskab, hvor faglige forskelligheder sættes i spil
- rammer, der gør det muligt at yde god palliation – også med fokus på de non-farmakologiske metoder
- eget medicinrum i afdelingen
- gode muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse
- grundig introduktion, tilrettelagt oplæringsprogram og mentorordning
- gruppesupervision hver 6. uge ved psykolog
- gode eksterne samarbejdspartnere
- stærkt samarbejde med speciallæger i palliation fra Bbh. – lægerne har behandlingsansvaret for borgerne i afd.
- en individuel vagtplan, primært i dagvagt med ca. otte aftenvagter på 12 uger – ingen nattevagter, men arbejdsweekend hver fjerde uge
- at arbejdsliv og privatliv hænger sammen
- en afdeling med en god grundstemning og godt humør
Vi ønsker en kollega, som
- er stærk fagligt – eventuelt inden for palliation
- vil bidrage til et godt læringsmiljø
- tager medansvar for egen faglige udvikling
- har lyst til tæt samarbejde og sparring med kolleger
- har gjort sig overvejelser om den sidste del af livet
- har gode kommunikative evner og tør indgå i svære samtaler
Udover sengeafdelingen består afdelingen af Videnscenter for Lindring, som blev etableret sommeren 2020.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Mere information
Vi er stolte af vores afdeling og viser den gerne frem. Ring til afdelingssygeplejerske Bettina Toustrup på 24 80 61 88, så viser en (måske kommende) kollega gerne rundt.
Søg via linket senest onsdag den 18. februar 2026
Samtaler i uge 9.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.