Sundhedsplejerske til Område Vesterbro, Valby og Kgs. Enghave (Sydhavnen)
Faglig udvikling, stærkt fællesskab og meningsfuldt arbejde – er du vores nye sundhedsplejerske?
Vi søger en sundhedsplejerske i fast stilling pr. 1. september til vores eftertragtede bydele, der er præget af stor kulturel og social mangfoldighed. Stillingerne omfatter både skole/institutionsarbejde og småbørnssundhedspleje.
Vi er over 60 fagligt engagerede sundhedsplejersker. Vi er inddelt i fire bydele, som også udgør en geografisk opdeling af vores område. Vi mødes jævnligt i bydelene – hvor særligt sparring og feedback prioriteres. Det er også via vores samarbejde i bydelene, at vi sikrer tværfaglighed i opgaveløsningen og derudover god uddannelse af såvel sygeplejerskestuderende som sundhedsplejerskestuderende.
Men vi mødes også ofte i den store sundhedsplejerskegruppe. Til vores faggruppedage, hvor faglig udvikling er omdrejningspunktet, til bydækkende aktiviteter, til tværfaglige arrangementer og selvfølgelig også til sociale arrangementer.
Vi har rigtig godt styr på vores kerneydelser og derfor prioriterer vi den faglige udvikling. Det vil være muligt at være med i både nuværende indsatser og i små og større udviklingsopgaver. Til at sikre, at vi bliver dygtige og udvikler os som fagpersoner har vi også tre bydelskoordinatorer og én skole/institutionskoordinator. På de store linjer har bydelskoordinatorerne derudover et ansvarsområde for henholdsvis spædbørn, indsatser/projekter samt uddannelse/kompetenceudvikling.
Vi har tre fordelere, som gør alt hvad de kan for at fordele småbørn efter en nøje tilrettelagt plan, der tager hensyn til både familier og sundhedsplejersker. Vi prioriterer en høj grad af borgerkvalitet, så familierne oplever høj service og kontinuitet i sundhedsplejeydelsen. Men vi prioriterer også, at sundhedsplejerskerne oplever en hverdag, der hænger sammen.
Sundhedsplejen er placeret i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Læs mere om os på vores hjemmeside
Vi tilbyder dig
- en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at varetage mange forskellige arbejdsopgaver (både inden for småbørn, opgaver i daginstitutioner, folkeskoler, privatskoler samt specialskoler)
- tilknyttet én bydel med tætte og gode kolleger
- introduktionsprogram og mentorordning
- løbende faglig udvikling
- en arbejdsplads, hvor vi prioriterer at behandle hinanden rigtig godt
Vi forventer, at du
- er uddannet sundhedsplejerske
- brænder for dit fag og har lyst til faglige udfordringer og faglig udvikling
- har lyst til at indgå i tæt monofagligt samarbejde
- har lyst til og forstår værdien af tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde
- har gode samarbejdsevner
- er struktureret og kan lede din egen hverdag
- er glad og engageret
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Lønnen bliver forhandlet af din faglige organisation.
Timeantal kan aftales. Vores udgangspunkt er minimum 30 timer ugentligt.
Mere information
Hvis du vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte leder af sundhedsplejen Britt Holmgaard på 3057 2860 eller på mail ux3d@kk.dk.
Søg via linket senest onsdag den 19. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler den 28. august.