Pædagog til børnehaven i Barndommens Land med naturprofil – kan du tænde et bål og sætte en grænse?

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi leder ikke bare efter en pædagog. Vi leder efter dig, der trives bedst med mudder på støvlerne, røg i håret og børn, der er fulde af liv. En, der tager plads, tager ansvar og tør sætte retning. En, der både kan samle en gruppe børn om en aktivitet og stå fast, når rammerne skal holdes.

Hos os er natur ikke et projekt – det er hverdagen. Vi laver bål hver uge, er ude i al slags vejr og bruger kroppen, sanserne og nysgerrigheden som udgangspunkt for børnenes udvikling. Det kræver noget af dig. Vores børnegruppe er sammensat og mangfoldig. Det er en styrke, men det kræver også noget af dig som voksen. Derfor forventer vi, at du

  • er tydelig og kan sætte rammer for børnene
  • tør stille krav og stå ved dem
  • kan indgå i en professionel dialog med forældre – også når den er svær
  • kan balancere det legende med det strukturerede
  • kan sætte retning og skabe struktur

Du skal kunne være både den, der bliver jagtet i fangeleg – og den, der stopper legen, når det er nødvendigt. Og så skal du kunne lide 

  • udeliv – meget udeliv (også når det regner)
  • bål, snitteknive og beskidte flyverdragter
  • børn med store følelser, masser af energi og forskellige behov
  • et arbejdsliv, hvor du ikke gemmer dig, men deltager aktivt

Så hvem er du?
Vi forventer, at du er

  • uddannet pædagog
  • vild med udeliv og ikke bange for regnvejr
  • en, der bruger din krop og energi aktivt i arbejdet
  • en, der tør fylde noget, både over for børn, kolleger og forældre

Hos os får du

  • et stærkt arbejdsfællesskab med plads til forskellighed
  • forberedelsestid og stuemøder – fordi faglighed betyder noget
  • et hus, hvor vi arbejder på tværs og hjælper hinanden
  • en hverdag med grin, tempo og mening
  • engageret ledelsesteam, som er tæt på praksis

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2026, men gerne før. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinatorerne i vuggestuen og børnehaven, Helle eller Julie på 21 65 14 24/29 41 23 65 eller pædagogisk leder Kamilla 29 65 27 45.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.