Erfaren pædagogmedhjælper til Fritidsinstitutionen Stjernestøv ved Blågård Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe rammerne for et udviklende fritidsliv for børnene i Stjernestøv?  

Stjernestøv søger en erfaren pædagogmedhjælper, der er stærk i planlægning, udførelse og evaluering af pædagogiske aktiviteter.

Om Stjernestøv
Vi er en fritidsinstitution med 206 børn. Vi er årgangsopdelt i baser, hvor børnene kan finde tryghed i det mindre fællesskab og samtidig være sammen i aldersintegrerede aktiviteter.

Vi arbejder målrettet og struktureret med fritidspædagogik, og vi vil gerne give børnene et sjovt, trygt og spændende fritidsliv, hvor de udvikler sig gennem leg, venskaber og gode oplevelser, og hvor alle børn oplever nysgerrighed, motivation og mod til at udforske, lege og deltage i forskellige sociale samspil, der giver dem følelsen af at høre til i værdifulde og mangfoldige børnefællesskaber.

Vi har god tid til planlægning og faglig refleksion. Du vil blive tilknyttet en af følgende aktivitetsgrupper: sport, bevægelse og mindfulness, udtryksformer, musik og drama, mad- og måltidskultur, natur, udeliv og science eller kultur, design og kreative processer.

I aktivitetsgrupperne planlægges aktiviteter for hele Stjernestøvs børnegruppe. Aktivitetsgrupperne mødes ca. 2 gange om måneden.

Hvem er du?
Vi søger dig, der

  • er aktiv i dagligdagen og tager initiativ
  • har en positiv indstilling til din omverden
  • udviser medansvar og har lyst til at tage ejerskab
  • kan indgå i skiftende sammenhænge og er mødestabil
  • har gode relationskompetencer og formår at være tydelig, rolig og fleksibel og har et ressourceorienteret menneskesyn
  • kan skabe, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter både alene og sammen med dine kollegaer

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. april 2026 eller snarest herefter.

Stillingen er på 30 timer om ugen, der fordeles i en årsnorm og ligger indenfor tidsrummet kl. 06:50-17:00 med hovedvægten af timer mellem kl. 10:00-17:00.

I ferieperioder og i perioden maj-juni ligger arbejdstiden fordelt over hele dagen, og ønsker kan imødekommes. I disse perioder er KKFO’en åben fra kl. 07:00-16:50 mandag-torsdag og kl. 07:00-16:40 fredag.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Se vores hjemmeside Blågård Skole eller kontakt konstitueret KKFO-leder Sofie Wifstrand Poulsen på 21 47 92 39.

Du er meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning, så du kan få et indtryk af Stjernestøv og høre om vores organisering og hverdag.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV samt øvrige relevante dokumenter såsom uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 27. marts 2026
Vi indkalder til og afholder samtaler løbende.