Afdelingsleder til mellemtrinnet på Strandvejsskolen
Vil du være med til at udvikle mellemtrinnet på en skole, hvor vi skaber resultater sammen?
Vi søger en engageret og struktureret afdelingsleder, der har lyst til at indgå i vores ledelsesteam og stå i spidsen for mellemtrinnets fortsatte udvikling.
Som afdelingsleder får du ansvar for både den daglige ledelse og den pædagogiske udvikling på mellemtrinnet. Vi arbejder målrettet med tydelig klasseledelse og høj faglighed med særlig fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Den præcise opgavefordeling i ledelsesteamet aftales i forhold til teamets samlede kompetencer og sammensætning.
Dine opgaver
Som afdelingsleder for mellemtrinnet får du et alsidigt ansvar, hvor du både leder den daglige drift og bidrager til udviklingen af afdelingen. Du bliver den nærmeste leder for medarbejderne på mellemtrinnet og deltager aktivt i skolens ledelsesteam.
Dine hovedopgaver vil blandt andet være at
- lede og videreudvikle mellemtrinnet med fokus på tydelig klasseledelse og stærke børnefællesskaber
- deltage i og facilitere team- og afdelingsmøder
- indgå i netværksmøder og samarbejde med både medarbejdere og ledelsesteam
- give sparring og støtte til årgange og medarbejdere
- have fokus på deltagelsesmuligheder for alle elever
- varetage diverse administrative opgaver
Det forventer vi af dig
Vi søger en leder, der arbejder struktureret og har overblik – både for sig selv og sine kolleger. Du har ledelseserfaring, gerne fra skoleverdenen, og du brænder for at udvikle både medarbejdere og undervisningsmiljø. Du kommunikerer tydeligt, trives med samarbejde og tør gå forrest, også når der skal træffes svære beslutninger. Det er vigtigt, at du kan bevare roen i pressede situationer og er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle.
Hos os får du
- en velfungerende skole med engagerede medarbejdere
- et samarbejdende og ambitiøst ledelsesteam
- mulighed for at gøre en mærkbar forskel for både elever og ansatte
- et arbejdsmiljø med plads til faglig sparring, udvikling og tværfagligt samarbejde
Om os
Strandvejsskolen er i gang med en spændende udvikling. Vi er et relativt nyt ledelsesteam med store ambitioner og højt til loftet – og vi brænder for at lave god skole med fokus på elevernes trivsel og læring. Vi er stærke sammen, og du vil få stor indflydelse på hverdagens opgaver og løsninger.
Strandvejsskolen er en folkeskole i Københavns Kommune, beliggende på ydre Østerbro. Vi huser ca. 550 elever fra 0.-9. årgang. Som stærkt tilvalgt skole i et ressourcestærkt område har vi høje faglige ambitioner, og arbejdet med trivsel og fællesskaber er selve fundamentet for vores målsætning om at have trygge, glade og motiverede børn. Vi brænder således for at drive en skole og KKFO, som baserer sig på en lærings- og evalueringskultur, der understøtter elevernes alsidige udvikling.
Vores værdier
Vi baserer vores arbejdsfællesskab på gensidig tillid og en fast overbevisning om, at vi alle vil hinanden det bedste. Ledelse og medarbejdere er i høj grad hinandens medspillere, og alle faggrupper anses for ligeværdige og helt essentielle for vores bestræbelse på at skabe hele børn, der trives og lærer – i bred forstand.
Her til sidst skal du vide, at på Strandvejsskolen er vi glade for at undersøge. Vi nyder at se ting lykkedes, vi bestræber os hver dag på at leve op til vores gode ry, vi hjælper hinanden og ”rykker sammen i bussen”, når det gælder, vi husker at grine – og ikke mindst holder vi altid fokus på, hvem det hele handler om: menneskene på Strandvejsskolen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2026 eller snarest herefter.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Vi forventer, at du kontakter skoleleder Ulrikke Wandler på 40 42 51 57 med henblik på besøg, hvor du kan få mulighed for at høre mere om stillingen, og vi kan høre om dine ønsker og forventninger. Du kan også orientere dig på skolens hjemmeside.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Ulrikke Wandler på 40 42 51 57 eller på mail vf4m@kk.dk
Upload et målrettet CV og en ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil være med til at skabe værdi som souschef hos os.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest mandag den 5. oktober 2026
Tidsplan for samtaler med forbehold for ændringer:
Samtalerunder mandag den 19. og mandag den 26. oktober 2026.
Der vil til samtalerne blive stillet en opgave eller en case.