Emner der reguleres i lokalplaner på baggrund af politiske beslutninger

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har udarbejdet en oversigt over de emner, som Københavns Kommune stiller krav om og regulerer i lokalplaner, som er besluttet politisk, eller som forvaltningen har fastlagt en praksis eller sædvane for, bl.a. baseret på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets beslutninger i tidligere lokalplaner. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har mulighed for at bede forvaltningen ændre praksis for disse emner. Forvaltningen indstiller, at de emner, der kan stilles krav om og reguleres i lokalplaner, fortsat skal indgå i lokalplanprocessen.

 

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

I forbindelse med Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets behandling af indstillingen ”Mulighed for at bygherre kan udarbejde lokalplaner og forenkling af lokalplanarbejdet” den 16. marts 2026, pålagde udvalget Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen at udarbejde en oversigt over samtlige af de emner, der reguleres i dag, som gør lokalplaner mere komplicerede, herunder en beskrivelse af, hvilke emner, der i særlig grad er tidskrævende. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget behandlede indstillingen ”Krav og hensyn i lokalplaner” den 22. juni 2026. Denne indstilling blev godkendt, og efterfølgende er forvaltningen blevet bedt om at forelægge en samlet oversigt over de emner, der kan stilles krav om og reguleres i lokalplaner, og som Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har kompetence til at bede forvaltningen ændre praksis for.

Alle emner, der reguleres i lokalplaner, har ophæng i enten lovgivning, kommuneplanen eller politiske beslutninger i fx Borgerrepræsentationen eller Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Forvaltningen administrerer mange af disse emner, fx parkeringsforhold eller altaner, som krav i en lokalplan. Udgangspunktet for, at et emne bliver til et krav, der reguleres i en lokalplan, er forskelligt. Der kan være tale om, at emnet bliver til krav fordi:

A) Lovgivning eller bygningsreglementet fastlægger emnet som et krav.

B) Kommuneplanen fastlægger emnet som krav.

C) Politikker, strategier og administrationsgrundlag anviser en retning, der omsættes til krav.

D) Forvaltningen har fastlagt en praksis eller sædvane, der omsættes som et krav, bl.a. på baggrund af udvalgsbeslutninger i tidligere lokalplaner.

I vedlagte oversigt (bilag 2) har forvaltningen sammenfattet en liste over alle emner under pkt. C og D, dvs. de emner, der har ophæng i en vedtagen politik eller strategi, eller hvor forvaltningen har fastlagt en praksis, bl.a. baseret på udvalgsbeslutninger i tidligere lokalplaner. Det vil sige, at disse emner ikke er eksplicit fastlagt i kommuneplanen eller i anden lovgivning, hvorfor Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har kompetencen til at bede forvaltningen om at ændre eller fravige disse krav i forbindelse med fremtidige lokalplaner.  

Da der særligt under pkt. D er mange emner, er disse for listens overskuelighed samlet inden for de respektive bestemmelser, de vil fremgå under i en lokalplan. For et fuldt indblik i alle selvstændige emner, er der vedlagt bilag 3, der giver den fulde liste af emner under pkt. C og D. Begge lister indeholder en gennemgang af kravenes hensyn og en vurdering af dets påvirkning på lokalplanens procestid.

Emner under pkt. A og B, som forvaltningen stiller med ophæng i lovgivning og kommuneplan, vil blive undersøgt i den igangværende eksterne analyse af lokalplanprocessen. Resultaterne af analysen vil blive forelagt udvalget i foråret 2027.

Nedprioritering eller frafald af krav kan medføre forringet bykvalitet, fx ved at eksisterende eller bevaringsværdige træer ikke beskyttes i samme omfang, eller at forvaltningen forholder sig mere lempeligt omkring teknik på tag, som kan betyde færre opholdsarealer på tage. Videre kan nedprioritering eller frafald af krav i flere tilfælde forskyde opgaven med vurdering og sagsbehandling til andre dele af processen, særligt den efterfølgende byggesag.

Forhold mellem krav, hensyn og procestid

Hensyn bliver ikke prioriteret på samme måde i alle lokalplaner, og kravene kan derfor være forskellige fra lokalplan til lokalplan, ligesom det betyder, at det langt fra er alle krav, der stilles i alle lokalplaner.

Det er forvaltningens erfaring, at tydelige krav, der nedbringer koordinering og forhandling med bygherrer, medvirker til en hurtigere og smidigere lokalplansproces, fordi bygherrer med tydelige krav kan se ind i en mere forudsigelig proces. Samtidig vil det i konkrete tilfælde altid være muligt at fravige standardbestemmelserne. Omvendt er de emner, hvor der ikke er tydelige krav, også det der tidsmæssigt fylder i lokalplansprocessen.

Dertil er der emner, som skal håndteres i forbindelse med en senere byggesag, hvis de ikke reguleres i lokalplanen. Hvis en lokalplan fx ikke indeholder bestemmelser om udlæg af veje og stier, kan dette forsinke byggeriet, da kravet i så fald skal indtænkes i den efterfølgende byggesag. Derfor kan forvaltningen ikke nødvendigvis konkludere, at undtagelsen af specifikke emner med en væsentlig påvirkning af procestiden, vil føre til, at der kan opføres flere boliger hurtigere.

Alle emner, der reguleres eller indsættes som krav i en lokalplan, varetager konkrete hensyn som fx boligkvalitet, tryghed og trafiksikkerhed. Emnerne er dog gensidigt afhængige af hinanden og udgør tilsammen den stedsspecifikke balance mellem forskellige hensyn for fremtidens København og stedets egenart. Når de forskellige hensyn konkretiseres som krav i lokalplanens bestemmelser, sker det altid på baggrund af en konkret afvejning af hensynene overfor hinanden ved det konkrete sted og bygherres ønsker. Fx har områdets egenart en stor betydning for, hvordan en lokalplans bestemmelser og krav ender med at se ud, da kravene om ydre fremtræden er med til at sikre, at nyt byggeri passer ind i det område, det placeres i.

Med udgangspunkt i denne kompleksitet, opstår der i lokalplanlægningsprocessen jævnligt nye principielle spørgsmål, hvor udvalget bliver bedt om at tage stilling til, hvilket hensyn der skal veje tungest i den konkrete sag. Det har hidtil været forvaltningens praksis, at udvalgets beslutninger i sådanne sager indarbejdes i fremtidige lokalplaner, i det omfang der vurderes at være tale om en sammenlignelig problemstilling. Da København er en attraktiv by i udvikling, vil der også i fremtiden opstå principielle spørgsmål om, hvilke hensyn, der skal prioriteres højest i lokalplanlægningen. Forvaltningen vil fremadrettet bestræbe sig på at afsøge med Klima-, Miljø- og Teknikudvalget om principielle beslutninger i konkrete sager skal håndteres som hensyn og krav i nye lokalplaner.

Udvalget kan beslutte, 

Hvis indstillingen ikke godkendes, vil forvaltningen fortsætte sin praksis som hidtil.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen fortsætte praksis som hidtil, medmindre der fremsættes ændringsforslag om at justere eller frafalde specifikke krav fra oversigten i bilag 3. Den igangværende eksterne analyse af lokalplanprocessen vil undersøge alle øvrige emner og krav, forvaltningen stiller som en del af lokalplanprocessen.

                                              Søren Wille

                                                                / Karsten Biering Nielsen