Mødedato: 29.10.2026, kl. 18:30
Mødested: Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus

Fælles henvendelse fra lokaludvalg til Klima-, Miljø,- og Teknikudvalget vedr. snerydning

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

26.02.2026: Brønshøj Husum Lokaludvalg henvendte sig i februar til Klima-, Teknik-, og Miljøforvaltningen om mangelfuld snerydning i Brønshøj-Husum.

Læs mere her: Forpersonsbeslutning: Henvendelse til Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen om snerydning | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiler,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender at være medundersender på vedhæftede henvendelse om snerydning til Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har sendt en forespørgsel til Københavns lokaludvalg, om de vil være medindsender på et forslag til  vedr. snerydning i kommunen

Valby Lokaludvalg ønsker, at lokaludvalgene samlet opfordrer Klima-, Teknik-, og Miljøforvaltning til at gennemføre en evaluering af vinterberedskabet med henblik på at sikre en mere ensartet og inkluderende indsats for alle trafikanter fremadrettet.

Opfordringen skyldes, at der i vinteren 2025/26 var forskelle i kvaliteten og prioriteringen af snerydning mellem bydele, samt at bløde trafikanter blev forfordelt til fordel for bilister.

Løsning

Brønshøj-Husum godkender henvendelsen.

Videre proces

Såfremt Brønshøj-Husum Lokaludvalg ønsker at være medindsender på henvendelsen, orienterer sekretariatet Valby Lokaludvalg herom.

Beslutning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkendte at være medundersender på henvendelse om snerydning til Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget. Lokaludvalget er bekendt med, at der er veje, der skal prioriteres og som kommunen ikke kan afvige. Men lokaludvalget  ser gerne, om man kan finde bedre løsninger for snerydning af fortov og cykelstier, end dem vi oplevede i vinteren 2025/26.
Til top