Kom og tal med dit lokaludvalg (tilhørernes punkt)
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager spørgsmål, oplæg, ideer mv. fra andre fremmødte, samarbejdspartnere og interessenter til efterretning.
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager oplæg om ønske om Thomas Dambo trolde til Brønshøj-Husum fra lokal borger til efterretning.
Problemstilling
I de første 15 min. af mødet kan alle møde op og tale med lokaludvalget.
Det kan være, at du som københavner, samarbejdspartner eller interessent har spørgsmål, ideer, projekter, oplæg eller andet, du gerne vil tale med lokaludvalget om.
Oplæg om ønske om Thomas Dambo trolde
Lokal borger i Brønshøj-Husum, Klaus Jakob Nielsen, fortæller Brønshøj-Husum Lokaludvalg om sin idé og arbejde for at få Thomas Dambo-trolde til Brønshøj-Husum.
Det tidligere lokaludvalg har haft dannet en arbejdsgruppe, der sammen med blandt andre repræsentanter fra Rollespilsfabrikken, Social Innovater (tidligere NREP), Wonderfull Copenhagen mfl. har arbejdet videre med idéen, ligesom Thomas Dambo har besøgt bydelen og relevante lokationer for placering.
Det tidligere lokaludvalg har haft rejst ønske til Borgerrepræsentationens forhandlinger - dog er det endnu ikke lykkedes at finde finansiering til opstart via budgetforhandlinger.
Løsning
Lokaludvalget tager oplæg fra tilhørere til efterretning og har dialog med tilhørerne.
Beslutning
Der var tre tilhørere, der præsenterede en sag for lokaludvalget:
Lokal borger, Klaus-Jakob Nielsen, fortalte lokaludvalget om sit arbejde for at få 3 Thomas Dambo-trolde til Brønshøj-Husum og at han håber på lokaludvalgets opbakning.
Formand for Brønshøj Boldklub, Per Goe, og bestyrelsesmedlem, Jens Kristian Jensen, præsenterede lokaludvalget for Brønshøj Boldklubs forslag til, hvordan Tingbjerg Idrætspark kan udvikles og indrettes.
Formand for Boligafdelingen SAB Utterslevhuse, Mohammed Deria, fortalte lokaludvalget, at afdelingsbestyrelsen har modtaget KABs fællesskabspris på 10.000 kr.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg havde dialog med tilhørerne og tog deres oplæg til efterretning.