Kostfaglig eneansvarlig (gerne med erfaring fra daginstitution) til Himmelbuen
Som kostfaglig eneansvarlig har du ansvaret for køkkenet. Ansvaret for tilrettelæggelse og produktionen af maden, daglig bagning af brød, opvask og rengøring i køkkenet. Du har ansvaret for menuplanlægning, bestilling via indkøbssystem, egenkontrol, opfølgning på regler/ vejledning fra Fødevarestyrelsen mv. Du arbejder primært alene om opgaverne. Der er ansat en køkkenmedhjælper som arbejder 15 timer ugentligt og som tager sig af dele af opvasken både efter frokost og efter eftermiddagsmaden.
Himmelbuen er en integreret 0-6-års daginstitution i Nordvest. Vi har tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper ca. 80 børn og ca. 20 medarbejdere fordelt på tre etager. Der er elevator i huset. Vi har et mindre produktionskøkken, som ligger central placeret i stueetagen sammen med de to børnehavegrupper.
I Himmelbuen vægter vi den spændende, velsmagende og varierende mad, værtskabet og at være madmodig. Vi vægter økologien (vi har spisemærke i guld), gode og friske råvarer, friskbagt brød, flere bønner end kød, bæredygtighed og en økonomi i balance.
Køkkenet har en central rolle omkring måltiderne, hvor køkkenet går hånd i hånd med den pædagogiske praksis i at skabe det bedste måltid for børnene, fx er maden blå, når vi har blåt tema. Vi ønsker at fastholde og videreudvikle den tætte forbindelse mellem produktion af maden og den pædagogiske praksis.
Du indgår i tæt samarbejde med den pædagogiske leder og er en del af klyngens køkkennetværk.
Vi er en arbejdsplads, som vægter at bruge vores faglige kompetencer sammen og vi har respekt for hinandens arbejde. Vi er en engageret personalegruppe, som både vil børnene, forældrene og hinanden, så vi sammen kan skabe de bedste betingelser for alle.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. december 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, skal du kontakte klyngeleder Agnete Jones på 26 28 56 49/lw75@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest mandag den 19. oktober 2026
Vi holder samtaler i uge 43 og 44.