Akademisk medarbejder til koordinering af komplekse sager i Københavns Ejendomme (barselsvikar)

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Kan du lide at få komplekse sager til at bevæge sig fremad – også når vejen fra start ikke er helt tydelig? Og vil du være med til at sikre, at Københavns Kommunes bygninger understøtter kommunens kerneopgaver og skaber gode rammer for københavnerne?

I Ejendomsporteføljestyring i Københavns Ejendomme (KEJD) søger vi en kollega til et barselsvikariat. En vigtig del af vores arbejde er at være tovholdere på sager, der går på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder, og hvor opgaven ikke nødvendigvis er tydeligt forankret et sted fra begyndelsen.

Det betyder, at du både skal kunne skabe overblik, koordinere og kommunikere og være indstillet på det praktiske arbejde, der ofte skal til for at komme videre: Hvem ved noget om det her? Hvilke oplysninger mangler vi? Hvem skal tage stilling til hvad? Og hvad er næste skridt?

Om jobbet
Som barselsvikar bliver du en del af et team, der ofte er tovholder på komplekse sager på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder i kommunen. Sagerne er ikke altid tydeligt afgrænsede fra start, og en væsentlig del af opgaven er derfor at identificere, hvad der skal afklares, hvem der skal involveres, og hvordan sagen bringes videre.

Du får ansvar for at drive tværgående sager fremad og skabe struktur i processer, hvor både opgaven og vejen frem kan ændre sig undervejs. Det indebærer blandt andet at få de rette parter involveret, få afklaret udeståender og sikre, at der bliver fulgt op på næste skridt.

En anden væsentlig del af arbejdet er at omsætte faglige input og komplekse problemstillinger til klart skriftligt materiale til forskellige modtagere, herunder ledelse og politisk niveau.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • være tovholder på tværgående sager og processer
  • planlægge og koordinere forløb på tværs af fagområder og organisatoriske enheder
  • følge op på aftaler, leverancer og udeståender
  • opsøge relevante faglige input og sikre de nødvendige afklaringer
  • udarbejde blandt andet indstillinger, budgetnotater, orienteringer, referater og beslutningsoplæg til ledelse og politisk niveau

Om dig
Vi er åbne for forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde. Du kan være relativt ny på arbejdsmarkedet eller have flere års relevant erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til den type arbejde, vi laver, og har de relevante kompetencer til at løse opgaverne.

Vi lægger især vægt på, at du

  • kan skabe struktur og overblik i sager, hvor der er mange aktører, afhængigheder eller ubekendte
  • selv tager initiativ til at opsøge information og relevante personer, når der mangler en afklaring
  • kan samarbejde og kommunikere med mennesker med forskellige fagligheder og roller
  • kan formulere dig klart og præcist på skrift og omsætte forskellige faglige input til et samlet materiale
  • kan arbejde med processer, der til tider er administrativt tunge og kræver flere afklaringer undervejs
  • kan omstille dig og finde en ny vej frem, når forudsætningerne for en sag ændrer sig
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation, ejendomsområdet eller byggeri er en fordel, men ikke et krav.

Hvem bliver du kollega med?
Du bliver en del af Ejendomsporteføljestyring i Københavns Ejendomme, hvor vi arbejder med prioritering af bygningsvedligehold, koordinering af komplekse byggesager og strategiske bygningsprojekter i Københavns Kommunes ejendomsportefølje.

Vi er organiserede i tre teams, med forskellige faglige fokus, og arbejder tæt sammen på tværs af enheden og med kolleger i resten af KEJD og kommunens øvrige fagforvaltninger. Vores opgaver kræver forskellige faglige perspektiver, og vi bruger aktivt hinandens viden og erfaring i arbejdet med både konkrete sager og tværgående problemstillinger.

Vi lægger vægt på et fagligt miljø med god sparring, videndeling og fælles ansvar for at få sagerne godt videre.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med 9-12 måneders varighed. Løn og ansættelse efter erfaring og gældende overenskomst.  

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.  

Arbejdssted: Borups Allé 177, 2400 København NV.  

Vil du vide mere? 
Uddybende spørgsmål kan rettes til enhedschef Kasper Thimgaard på 26 24 76 71, eller fagkoordinator Hanna Lia Fosberg på 24 89 65 66. 

Søg via linket senest mandag den 7. september 2026
Samtaler vil blive afholdt løbende. 

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.900 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,9 mio. m2.

Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være bæredygtigt, nemt og effektivt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk