Mødedato: 18.11.2026, kl. 17:00
Mødested: 1. sal i Fishtank, Ingerslevsgade 44

Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2026

Se alle bilag

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen. Lokaludvalget har i denne runde modtaget 35 ansøgninger til Lillepuljen.

Puljeansøgningerne behandles som udgangspunkt som B-sag. Puljeansøgninger behandles som A-sag, hvis puljegruppen ønsker en drøftelse af en puljeansøgning i lokaludvalget, eller hvis et af lokaludvalgets medlemmer ønsker en af ansøgningerne behandlet som A-sag. Det er den enkelte ansøgning, der behandles som A-sag.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalg besluttede fordeling af 2026-puljemidler på det ordinære møde i september 2025.

Lokaludvalget besluttede kriterier til fordeling af puljemidler, eksterne ansøgninger på det ordinære møde i juni 2023.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen med ansøgningsfrist d. 15. oktober 2026 til efterretning.

Problemstilling

I henhold til kommissorium for lokaludvalg har Vesterbro Lokaludvalg to puljer (Vesterbropuljen og Lillepuljen), hvorfra eksterne ansøgere kan søge om økonomisk støtte til lokale projekter, der virker dialogskabende og netværksdannende i bydelen. De nærmer kriterier for støtte er besluttet af lokaludvalget og kan ses på følgende hjemmeside: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/puljemidler 

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 35 ansøgninger til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. oktober 2026. Det samlede ansøgte beløb var 412.250 kr.

Ansøgningerne ligger tilgængeligt i Grant One og kan tilgås via fremsendte link og MitID.

Opsummering af de enkelte ansøgninger kan ses i vedhæftede bilag.

Løsning

Ved ansøgningsfristen d. 15. oktober 2026 har Vesterbro lokaludvalg modtaget 35 ansøgninger til Lillepuljen, hvortil lokaludvalgets puljeudvalg har truffet følgende beslutninger:

 

Ansøgning

Ansøgt beløb

Bevilget beløb

Begrundelse

1

Den Virkelige Kunstighed- Halloween, Trick or Treat on Vesterbro

15.000

15.000

Vi vil gerne bakke op om dit gode engagement og event på Vesterbro med fuld støtte til projektet. Fremadrettet anbefaler vi at aktivere de lokale butikker til at donere slik.

 

2

Grønt julemarked på Vesterbro (venter tilbage)!

15.000

6.000

Vi vurderer, at det er svært at holde de to projekter helt adskilt fra hinanden. Vi har dog besluttet at støtte jeres udgifter til koret og dermed bidrage til julestemningen. Den bevilligede støtte er hermed øremærket udgifter til koret.

 

3

Koncert & kunst event i Basement på Vesterbro

15.000

5.000

Vi bemærker projektets spændende indhold og tyngde i projektet. Projektet gives delvis støtte pga. prioritering af midler andet steds.

 

4

ResiliENS: En interaktiv workshop

2.500

2.500

Vi bemærker et interessant projekt med et meget overkommeligt budget. Ansøgningen gives fuld støtte.

 

5

FREMMED - en forestillingen lavet af kunstnerkollektivet SØSTER

 

15.000

11.300

Ansøgningen gives delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds. Støtten er øremærket udgifter til leje af Basement, og teknikkere teknikkere.

 

6

Jul i Den forsvundne baggård

14.000

0

Ansøgningen gives at afslag ud fra en betragtning af, at der ikke foreligger bekræftede aftaler fra institutionerne, og pga. prioritering af midler andets steds.

 

7

Return to Sender

15.000

0

Ansøgningen gives af afslag pga. prioritering af midler andet steds.

 

8

Juletræ på Enghave Plads

15.000

15.000

Vi vil gerne bakke op om den gode tradition. Dertil kan et juletræ og julestemning være med til at bakke op om erhvervslivet på den centrale Vesterbro.

 

9

Reception: 10 år for sexarbejderes rettigheder på Vesterbro

15.000

10.030

Vi vil gerne bakke op om det vigtigt emne og det gode arbejde Red Van laver. Der gives en reduceret støtte pga. prioritering af midler andet steds. Støtten er øremærket honorar til Fiddypress, gaver panelister, pynt og tryksager, og roser til de frivillige og rengøring af lokalet.

10

Fest: 10 år med The Red Van x Community Celebration

15.000

0

Vi anerkender projektets vigtige formål, men pga. af prioritering af midler andet steds, gives ansøgningen af slag på støtte.

 

11

Sauce Reunion

12.000

0

Pga. prioritering af midler andet steds, gives ansøgningen desværre afslag på støtte.

 

12

Barefoot Records 20-års jubilæumsfest

15.000

0

Vi vurderer, at projektet har karakter af en releasefest, hvilket vi ikke kan støtte. Sammen med betragtning af de begrænsede midler vi har tilbage i årets pulje gives afslag på støtte.

13

tusinde stemmer // Flere Stemmer

3.900

2.500

Vi bemærker et yderst rimeligt budget til et spændende projekt. Ansøgningen gives en reduceret støtte pga. prioritering af midler andet steds. Støtten er øremærket udgifter til afvikling og rengøring.

 

14

Jul på Kedelpladsen

15.000

6.600

Vi vil gerne bakke op om aktivitetsdelen i jeres juleevent i Carlsbergbyen. Pga. prioritering af midler andet steds, gives en reduceret støtte. Støtten er øremærket udgifter til godteposer, ansigtsmaling, plakater + flyers og hestevogn.

 

15

Alrune, Alrune

10.000

0

Vi bemærker at støtten hovedsageligt søges tiludvikling og produktion uden et klart defineret ‘udbytte’ til beboerne på Vesterbro. Derfor og pga. prioritering af vores midler andet sted, gives afslag på støtte.

16

I mørke avler fornuftens søvn monstre

8.000

0

Den angivne tidsperiode indikerer, at projektet startede d. 26. oktober. I vores kriterier for støtte gør vi opmærksom på, at projektet ikke må gå i gang inden behandling af ansøgningen, som vard. 27.oktober. Derfor og pga. prioritering af midler andet steds, gives afslag på støtte.

 

17

Victor Sebastian på H15

14.700

0

Vi vurderer at projektet i mindre grad er målrettet Vesterbro og beboerne på Vesterbro. Derfor og pga. prioritering af midler, gives afslag på støtte.

 

18

’Kunst på Barsel’ koncert med LOWLY i VEGA

9.000

0

I den samlede betragtning af projektet bemærker vi en forholdsvis høj entre, som vi er bekymrede for kan udelukke nogen fra at deltage, Dertil er der flere udgifter, som vi er i tvivl, om er faste løbende udgifter, hvilket vi ikke kan støtte, eller enkelte udgifter kun knyttet til dette projekt. Sammen med en betragtning af de få midler vi har tilbage i årets pulje, gives afslag på støtte.

 

19

WITCH PLEAZE! - A Hallow's Eve Hextravaganza

12.000

5.000

Vi vil gerne bakke op om jeres projekt, men pga. prioritering ag midler andet sted, gives projektet en reduceret støtte. Støtten er øremærket udgifter til transport af værker og udstyr, kunstnerhonorarer, performancerekvisitter og kostumer, materialer, forplejning og tryksager.

 

20

Fossilfri Familiedag

1.600

1.600

Vi bemærker projektets fokus på formidling af en grøn dagsroden over for børn. det vil vi gerne bakke op om. Ansøgningen gives fuld støtte.

 

21

Feral Dolls Club

15.000

7.500

Vi vil gerne bakke op om initiativet om at bringe kultur ind et et af Vesterbros nyere byområder. Pga. prioritering ag midler andets steds gives ansøgningen en reduceret støtte.

22

Jul i Eriksgade

15.000

15.000

Vi vil gerne bakke op om det samlede projekt og giver ansøgningen fuld støtte. Ud fra en betragtning om genbrug og miljøhensyn, øremærkes støtten uden om udgifter til engangsservice.

23

Fortællekoncert i Tweenhøjde - I den søde Juletid

13.500

13.500

Vi bemærker et event for en målgruppe, der ellers kan svære at nå. Det vil vi gerne bakke op om. Støtten gives med den betingelse, at koncerten på Vesterbro gennemføres uanset udfaldet af de øvrige bydeles behandling af tilsvarende ansøgninger med det samme budget til Vesterbro-delen, som vi har set her i den foreliggende ansøgning.

24

Littera1000 Vesterbro

15.000

10.000

Vi bemærker projektets fokus op litterært vækstlag, som vi gerne vil bakke op om. Pga. prioritering af midler andet steds, gives projektet en reduceret støtte. Støtten er øremærket honorar til oplæserne.

25

Julestemning på Vesterbro

12.000

7.000

Vi værdsætter jeres engagement i Vesterbros byrum og fælles jule julestemning i et område af Vesterbro, hvorfra vi normalt ikke får så mange ansøgninger. Pga. prioritering af midler andet steds, gives en reduceret støtte.

26

Jul på Vesterbro med kunst, lys og litteratur

15.000

0

I vores vurdering har vi kigget på, hvor mange der ville få glæde af projektet sammenlignet med hvor meget, der er søgt om støtte om, hvilket ikke er så mange. I betragtning af, hvor få midler vi har tilbage i årets pulje, gives her et afslag på støtte.

27

multimedieinstallation på ODP3 "They Don't Know What to Do With You"

 

15.000

0

Pga. prioritering af vores midler andet steds, gives ansøgningen et afslag på støtte.

28

Juletræsfest for enlige forældre i socialt udsatte livssituationer og deres børn

11.000

3.000

Vi vil gerne bakke op om projektets gode formål i en juletid, der både er hyggelig, men også sætter krav til økonomi og sociale relationer. Pga. prioritering ag vores midler andet steds, gives ansøgningen en reduceret støtte. Støtten er øremærket kreative materialer og forplejning.

29

Filmvisning med "HEARTBREAK HOTEL" og panelsamtale om kærlighed, singleliv og skønhedsidealer

12.000

0

Vi værdsætter et event for en målgruppe vi ikke normalt får så mange ansøgninger til. Pga. prioritering af midler andre steder, gives ansøgningen afslag på støtte.

30

Jul På Vesterbro

5.000

5.000

Vi bemærker projektets popularitet på Vesterbro samt et yderst realistisk budget. Ansøgningen gives fuld støtte. Støtten er øremærket musikerhonorar, koncert + forprøve.

31

Kryptfernisering i Eliaskirken

5.000

2.500

Vi værdsætter denne måde at bruge kirkens rum på, og vil gerne bakke op om projektets opstart. Pga. prioritering af midler, gives ansøgningen en reduceret støtte.

 

32

Ovum Church Session 2#

9.450

0

Vi bemærker et interessant og relevant projekt, men pga. prioritering af midler andet steds, gives et afslag på støtte.

33

Tin Lyres – Skulpturelle værker til Tender Cuts Festival, Den Brune Kødby

 

4.000

0

Pga. prioritering af vores midler andet sted, gives ansøgningen et afslag på støtte.

34

Zinssou Quartets releaseevent

12.600

0

Vi vurderer, at projektet har karakter af en releasefest, hvilket vi ikke kan støtte. Sammen med betragtning af de begrænsede midler vi har tilbage i årets pulje gives afslag på støtte.

 

35

Kaerenel Concert Series (Part 1 - 20 November 2026)

15.000

0

Pga. prioritering af midler andet steds, gives et afslag på støtte.

 

Økonomi

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 35 ansøgning til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. oktober 2026. Det samlede ansøgte beløb var 412.250 kr.

  • Fuld støtte: 7 ansøgninger
  • Delvis støtte: 12 ansøgninger
  • Afslag: 16 ansøgninger

Der er tildelt støtte for 144.030 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen 2026.

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.

 

Til top