Beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen 2026
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om fordeling af midler fra Vesterbropuljen. Lokaludvalget har i denne runde modtaget 2 ansøgninger til Vesterbropuljen 2026.
Puljeansøgningerne behandles som udgangspunkt som B-sag. Puljeansøgninger behandles som A-sag, hvis puljegruppen ønsker en drøftelse af en puljeansøgning i lokaludvalget, eller hvis et af lokaludvalgets medlemmer ønsker en af ansøgningerne behandlet som A-sag. Det er den enkelte ansøgning, der behandles som A-sag.
Tidligere beslutninger
Lokaludvalg besluttede fordeling af 2026-puljemidler på det ordinære møde i september 2025.
Lokaludvalget besluttede kriterier til fordeling af puljemidler, eksterne ansøgninger på det ordinære møde i juni 2023.
Indstilling
Forpersonen indstiller at Vesterbro Lokaludvalg, på baggrund af puljeudvalgets indstilling, beslutter nedenstående vedr. Vesterbropuljen.
- At give afslag til projekt Return to Sender
- At give afslag til projekt Kaerenel Concert Series (Part 2 - 12 December 2026)
Problemstilling
I henhold til kommissorium for lokaludvalg har Vesterbro Lokaludvalg to puljer (Vesterbropuljen og Lillepuljen), hvorfra eksterne ansøgere kan søge om økonomisk støtte til lokale projekter, der virker dialogskabende og netværksdannende i bydelen. De nærmer kriterier for støtte er besluttet af lokaludvalget og kan ses på følgende hjemmeside: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/puljemidler-0
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 2 ansøgninger til Vesterbropuljen 2026 med ansøgningsfrist 15. oktober 2026. Det samlede ansøgte beløb er 41.971 kr.
Ansøgningerne ligger tilgængeligt i Grant One og kan tilgås via fremsendte link og MitID.
Opsummering af de enkelte ansøgninger kan ses i vedhæftede bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger og træffer herefter beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen.
Ved ansøgningsfristen d. 15. oktober 2026 har Vesterbro lokaludvalg modtaget 2 ansøgning til Vesterbropuljen 2026, hvortil lokaludvalgets puljeudvalg har indstillet følgende beslutning:
Det er indstillet at uddele støtte på samlet 0 kr.
- Fuld støtte: 0 ansøgninger
- Delvis støtte: 0 ansøgninger
- Afslag: 2 ansøgninger
|
|
Ansøgning |
Ansøgt beløb |
Indstillet beløb |
Puljegruppens begrundelse |
|
1 |
Return to Sender |
21.400 |
0 |
Pga. prioritering af vores midler andet steds, gives ansøgningen et afslag på støtte. |
|
2 |
Kaerenel Concert Series (Part 2 - 12 December 2026) |
20.571 |
0 |
Pga. prioritering af vores midler andet steds, gives ansøgningen et afslag på støtte. |
Økonomi
Der søges samlet om 41.971 kr. Følges puljegruppens indstilling, bevilges 0 kr.
Midlerne fratrækkes dispositionen i Vesterbropuljen.
Inden mødets bevillinger i Vesterbropulje, er der 41 kr. tilbage i puljen. Hvis indstillingen følges, er der efterfølgende 41 kr. tilbage.
Der er ikke flere ansøgningsfrist tilbage i 2026.
Videre proces
Sekretariatet giver ansøger besked om lokaludvalgets beslutninger og betingelserne for støtten. Ansøgninger slettes for medlemmernes side i henhold til GDPR.