Mødedato: 19.11.2026, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Status på KEJDs arbejdsprogram 2026

Se alle bilag

Status på Københavns Ejendommes arbejdsprogram for 2026 skal forelægge Økonomiudvalget den 15. december. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget skal derfor tage nærværende status til efterretning.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget tager status på KEJDs arbejdsprogram 2026 til efterretning

Problemstilling

Koncernenhederne i Københavns Kommune (Koncernservice, Koncern IT, Københavns Ejendomme og Byggeri København) udarbejder årlige arbejdsprogrammer, som beskriver strategiske indsatser for det kommende år. Københavns Ejendomme (KEJD) udarbejdede arbejdsprogram for 2026 under Økonomiforvaltningen, ligesom de øvrige koncernenheder. KEJDs arbejdsprogram 2026 blev behandlet i Økonomiudvalget (ØU) den 16. december 2025 og der skal forelægges status på indsatserne i ØU den 15. december 2026.

Løsning

Med denne sag gives en status på KEJDs arbejdsprogram mhp. at ØU kan følge fremdriften og få et indtryk af, hvad der har fyldt i 2026.

Status på KEJDs arbejdsprogram for 2026 fremgår af bilag 1 og følger den ramme, som er udstukket fra Koncernbestyrelsen:

Særlige opmærksomhedspunkter

Der er to prioriterede indsatser som er i gul og derfor kræver opmærksomhed:

  • Understøttelse af sikringsområdet har indgået aftale imellem KFF, BUF og ØKF om at den investeringscase, som skulle finansiere sikringsområdet i KK, ikke skal gå videre. Økonomikredsen skal træffe beslutning om det videre arbejde på området.
  • Klar og styrket økonomistyring har god fremdrift på projektleverancer, men der er en stor opgave med at implementere projektets resultater og styrke økonomistyringen fremadrettet. Projektet overgår til ny fase, hvor kommende leverancer skal aftales og gennemføres.

Status på igangværende projekter
De øvrige fem prioriterede indsatser har positiv fremdrift og der er givet uddybende status i bilaget.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med sagen.

Videre proces

Hvis Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget tager sagen til efterretning vil den gå videre til forelæggelse i Økonomiudvalget den 15. december 2026.Københavns Ejendomme udarbejder ligeledes arbejdsprogram for 2027, som bliver forelagt Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget i løbet af februar 2027 og Økonomiudvalget den 9. marts 2027.

 

 

Mikkel Boje

                             /                           Mia Helvig Manghezi

 

Til top