Bevilling: Ekstra bevilling til Byens Lys - Copenhagen Light 2027
Tidligere beslutninger
Tidligere beslutninger
24.09.2026: Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede at sende en interesse tilkendegivelse til Copenhagen Light Festivals sekretariat og nedsatte en arbejdsgruppe til at arbejde videre med projektet.
Læs mere her:Medlemsforslag: Drøftelse af tværgående lokaludvalgssamarbejde om kulturfestival | Københavns Kommune
29.10.2026: Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkendte projektbeskrivelse for 'Byens lys - Lokale fortællinger' og bevilgede 100.000 kr. til produktion af en eller to lokale lyskunstværker i 2026, der til januar opstilles i Husum i forbindelse med Copenhagen Light Festival.
Læs mere her: Bevilling: 'Byens lys - Lokale fortællinger': Fremstilling af lyskunst til Copenhagen Light Festival | Københavns Kommune
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter, om lokaludvalget skal bevilge yderligere 50.000 kr. af restmidlerne til projektet 'Byens lys – Lokale fortællinger'.
Problemstilling
Møde om 'Byens lys - lokale fortællinger'
Den 3. november mødtes lokaludvalgsmedlemmerne Kirsten Møller og Christoffer Rosenkrands med repræsentanter fra Områdefornyelsen Husum Nord og CPH LIGHT samt lokaludvalgets sekretariat. Deltagerne gik strækningen fra Husum Bypark langs Frederikssundsvej til Husum Torv for at undersøge mulighederne for placering og udformning af lyskunst.
Områdefornyelsen Husum Nord
Områdefornyelsens styregruppe traf beslutning om medfinansiering og samarbejde på møde den 11. november. Styregruppen har bevilget 100.000 kr. til projektet og dertil 10.000 kr. til inddragelsesaktiviteter i 2027.
Læs mere om Copenhagen Light Festival her: Hvad er Cph Light Festival - Copenhagen Light Festival
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter, om lokaludvalget vil bevilge yderligere 50.000 kr. af restmidler til projektet.
Økonomi
Der er ikke budgetteret med midler til projektet i 2026, men der er restmidler og mindre forbrug, som kan anvendes. De 50.000 kr. foreslås taget herfra.
Videre proces
Arbejdsgruppen arbejder videre med udvælgelse af værker og udvikling af aktiviteter under lysfestivalen sammen med Områdefornyelsen Husum Nord, herunder afklaring af mulighed for, at et eller flere værker kan blive stående længere end i festivalperioden.
Arbejdsgruppen forventer at kunne præsentere Brønshøj-Husum Lokaludvalg for lyskunstværker til lokaludvalgsmødet i d. 17. december.