Mødedato: 19.11.2026, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'Fysiklokalet' (1. sal)

Bevilling: Samarbejde om Kongelig sommeropera 2027

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

29.10.26: Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsatte en arbejdsgruppe til projektet: Kirsten Vibeke Møller, Søren Krøigaard og Stefan Ingerslev.

Læs mere her: Arbejdsgruppe til 'En Kongelig Sommeropera' på Bellahøj Friluftsscene 2027 | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller:

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 75.000 kr. til projektet "Samarbejde om Kongelig Sommeropera", der afholdes på Bellahøj Friluftsscene i maj 2027.

Problemstilling

Baggrund
Kulturhuset BRØK har foreslået Brønshøj-Husum Lokaludvalg at samarbejde om, at der kommer en Kongelig Sommeropera til Bellahøj Friluftsscene i 2027.

Kongelig Sommeropera er et tilbagevendende kulturarrangement, der bringer klassisk musik og opera ud til byens borgere i det fri.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har tidligere indgået samarbejde med Kulturhuset BRØK eller støttet ansøgninger fra BRØK om en Kongelig Sommeropera på Bellahøj Friluftsscene i 2022, 2023, 2024 og 2025. I 2026 var der ikke en Kongelig Sommeropera på Bellahøj Friluftsscene, da turneen brugte andre lokationer.

For yderlige informationer se indstillingen fra lokaludvalgsmødet d. 29.10.26

Proces

Arbejdsgruppen mødtes d. 9. november og drøftede udover det konkrete samarbejdsprojekt om Kongelig Sommeropera også andre ideer og arrangementer på Bellahøj Friluftsscene og foreslår, at drøftelserne fortsætter i temagruppen for Kultur, Fritid og Fællesskaber.

Arbejdsgruppens tre medlemmer har drøftet projektets udformning, herunder udarbejdelse af projektskema. Projektskema for samarbejdsprojekt om en Kongelig Sommeropera ses i bilag.

Løsning

At Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 75.000 kr. til projektet "Samarbejde om Kongelig Sommeropera".

Økonomi

Arrangementets samlede udgifter forventes at udgøre 75.000 kr., som foreslås finansieret via Brønshøj-Husum Lokaludvalgs puljemidler for 2027.

Videre proces

Hvis lokaludvalget godkender bevillingen, vil arbejdsgruppen fortsætte samarbejdet med Kulturhuset BRØK og Det Kongelige Teater om planlægning og afvikling af arrangementet, som forventes afholdt en aften i maj 2027.

Til top