Medlemsforslag om ny dialogbaseret model for håndtering af langvarigt elevfravær og styrkelse af skoletilhør

Det forslås,

1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlægger en indstilling for Børne- og Ungdomsudvalget med en ny model og en ny vejledning for skolernes håndtering af langvarigt elevfravær, jf. motivationen.

(Stillet af et samlet Børne- og Ungdomsudvalg)

Motivering

Der har i de senere år været et stigende fravær blandt elever i København.  Skolefravær kan have flere forskellige årsager og herunder være en reaktion på alvorlige problemer i skolen eller i familien. Vi ved fra adskillige undersøgelser – og senest er det dokumenteret i PISA-rapporten – at elever som mistrives, som bliver ekskluderet eller direkte mobbet i skolen har et markant højere skolefravær end andre elever.

Det er også dokumenteret at der desværre en stigende andel af elever, der er i mistrivsel, og som oplever eksklusion og mobning, og der er ikke mindst en stigende andel af elever som ender i regulær skolevægring. Skolevægring manifesterer sig fx ofte først som punktfravær, der efter en periode med manglende støtte og indsats for barnet glider over i, at eleven til sidst slet ikke er i stand til komme i skole. Det er alvorlige problemer, som der skal tages bedre hånd omkring i Københavns skolevæsen.

Forvaltningen har også tidligere påpeget overfor udvalget, at fravær er en kompleks udfordring, der rækker på tværs af barnet, familien, skolen og fritidslivet. Forskning viser, at psykiske og sociale problemstillinger er blandt de hyppigste årsager til skolefravær og skolevægring, ligesom utrygge klassemiljøer og manglende sociale relationer er centrale. Desuden er undervisningsmiljøet – f.eks. ift. klasseledelse – og stabile og positive lærer-elev-relationer betydende for fremmøde, trivsel og motivation. Endelig viser forskning, at elever med en svag socioøkonomisk baggrund eller højt konfliktniveau i familien er i større risiko for at udvikle fravær, og at børn, hvis søskende har en fraværsproblematik, selv er i større risiko for at udvikle fravær. 

Hvis vi skal finde løsninger på skolefravær, skal vi derfor droppe de hurtige løsninger, der alene ser fravær som problemet i sig selv, og som forlængelse heraf finder forklaringer i fx forældres manglende opbakning til skolen, som derfor skal mødes med krav om økonomiske sanktioner såfremt de ikke kan få barnet til at møde op i skolen.

Den nuværende vejledning til skolerne skal derfor bringes i overensstemmelse med den eksisterende viden på området, og der skal laves en ny procesbeskrivelse, som i mindre grad fokuserer på sanktioner og i højere fra fokuserer på dialog og afdækning af årsagerne til fraværet og på løsninger af de problemer der kan ligge til grund for dette, og på hvordan skoletilhøret kan styrkes.

Når skolefraværet i flere tilfælde kan skyldes mere alvorlige sundhedsmæssige problemer eller problemer i skolen, i fritiden eller i familien, så er der behov for, at skolerne skal være forpligtet til at undersøge baggrunden for fraværet gennem fx en obligatorisk samtale med barnet om årsagerne til fraværet efterfulgt af en samtale med forældrene om problemerne.

Samtalen med barnet bør gennemføres af andre fagprofessionelle end barnets almindelige lærere, da undervisningsmiljøet, dårlige relationer i klassen eller til klassens lærere i nogle tilfælde også kan være en del af forklaringen ligesom forklaringerne kan bunde i sundhedsmæssige eller sociale forhold. Det kan fx være skolens AKT-vejleder, sundhedsplejersken, skolepædagogen eller dele af skolens ledelse, som varetager samtalerne alt efter hvad der giver bedst mening på den enkelte skole.

På baggrund af samtalerne med barnet bør der efterfølgende gennemføres samtaler med forældrene om årsagerne til problemerne og hvordan de kan løses. I forbindelse med den samtale skal forældrene og barnet også få rådgivning om adgang til sociale og sundhedsmæssige støtteindsatser, hvis det bliver vurderet, at der kan være behov for det.

Samtalerne og udredningen af årsagerne til fraværet bør have fundet sted førend skolen skrider til den obligatoriske samtale med forældrene, hvor der skal udarbejdes en handleplan for fraværet i samarbejde med skolesocialrådgiver, og førend der sendes de lovpligtige skrivelser til forældrene om økonomiske sanktioneringer.

Da langvarigt skolefravær også kan være udløst af problemer med fx eksklusion og mobning, som omfatter bredere grupper af eleverne, så skal skolerne fremadrettet også være forpligtet til altid at identificere om der er problemer med skolemiljøet i klassen eller på tværs af klasserne, hvis der er elever med et højt fravær, og iværksætte indsatser i forhold til det. Skoleledelsen er ansvarlig for at dette sker i overensstemmelse med lovgivningen om at alle skoler skal have en aktiv anti-mobbestrategi.

Forslagsstillerne forestiller sig desuden, at Skolelederen årligt rapporterer til skolebestyrelsen, og at bestyrelsen drøfter hvordan skolen håndterer langvarigt fravær, og om fraværet har baggrund i bredere problemer på skolen, og det skal indgå i de årlige kvalitetssamtaler med forvaltningen.

Forvaltningen bør i revideringen af selve vejledningen i håndtering af fravær og styrkelse af skoletilhøret inddrage perspektiver og kommentarer fra skolelederne, fra de relevante faglige organisationer Københavns Lærerforening, LFS og Skolelederforeningen, fra sundhedsplejen og PPR, fra Skole og Forældre, Københavns forældreorganisation og Københavns Fælleselevråd, samt fra andre relevante organisationer på området som fx Red Barnet og Forældrekommissionen.