Styringsprincipper for Mangfoldige børnefællesskaber, skoleplacering og funktionsguider

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at styringsprincipperne for Mangfoldige børnefællesskaber godkendes,
2. at stop for skoleplacering af nye grupper til Rosenvængets Skole med henblik på at begrænse antallet af børn, der berøres af en omlægning af skolen og udfasning af tilbuddet, godkendes,
3. at stop for skoleplacering af elever til specialsporene på Tove Ditlevsen Skole og Tingbjerg Skole med henblik på at udfase tilbuddene godkendes,
4. at de tre funktionsguider for byggeri af specialspor og specialskoler tages til efterretning.

Problemstilling

Med Mangfoldige Børnefællesskaber skal flere børn understøttes i almenmiljøerne, mens specialtilbuddene i højere grad bliver for børn med de mest komplekse og vidtgående støttebehov. Omstillingen sker over ti år. Det er forudsat i den afsatte økonomi, at investeringerne i almenområdet finansieres gennem færre elever i segregerede specialtilbud og en tilsvarende tilpasning af kapaciteten.

De første skridt har været at annullere planlagt ny kapacitet, udfase midlertidige pladser og nedbringe merindskrivningen. Nu skal den permanente kapacitet tilpasses, hvilket indebærer lukning af eksisterende tilbud. BUU forelægges derfor styringsprincipper, der samler op på det hidtidige arbejde med Mangfoldige Børnefællesskaber og fastlægger retningen for den videre omstilling, herunder tilpasningen af specialkapaciteten. BUU skal samtidig tage stilling til stop for ny skoleplacering på tre konkrete tilbud, hvor elevgrundlaget eller målgruppen ændrer sig.

Løsning

Styringsprincipper for Mangfoldige børnefællesskaber

Forvaltningen forelægger styringsprincipperne i bilag 1 til godkendelse. Principperne omfatter almenområdet, supporten og specialtilbuddene og danner blandt andet grundlag for kommende beslutninger om tilpasning af specialkapaciteten og skoleplacering.

Specialkapaciteten reduceres først, når der er konstateret et faktisk fald i behovet (bilag 3). Konkrete forslag skal bygge på en samlet vurdering af geografisk nærhed, fysiske rammer, faglig kvalitet og økonomi samt lokal dialog og en plan for børn og medarbejdere. Tilpasninger sker som udgangspunkt ved stop for tilgang af nye elever. Eventuelle flytninger af elever kræver en faglig begrundelse og en individuel plan.

Forvaltningen har været i dialog med alle specialskoler og specialspor om deres faglige og fysiske forudsætninger for at imødekomme den fremtidige målgruppe. Dialogerne peger på behov for kompetenceudvikling, specialiseret support og fysiske tilpasning til den fremtidige målgruppe (bilag 2). Skolernes input indgår sammen med elevtal og visitationer i kommende konkrete forslag, hvor afvejninger mellem principperne belyses.

BUU følger omstillingen halvårligt og inddrages, hvis de økonomiske forudsætninger ikke holder, eller der opstår behov for politisk stillingtagen.

Videre skoleplacering til konkrete tilbud

Nedenfor beskrives forslag og videre proces for de enkelte tilbud. Udviklingen i elevtal fremgår af bilag 3. De nuværende elevers behov er udgangspunktet for planlægningen.

Rosenvængets Skole:

Behovet for pladser til børn med vidtgående støttebehov stiger samtidig med, at der kan ses et fald i behovet for i antallet af børn på det øvrige specialområde. Derfor blev der i Budget 2027 afsat en planlægningsbevilling til en omlægning af Rosenvængets Skole til en skole for elever med vidtgående støttebehov. Alternativet er at bygge en ny skole, men det blev ikke prioriteret i budgettet.

Det er forudsat i beslutningen, at den nuværende og den fremtidige målgruppe ikke går på skolen samtidig, og at de tilbageværende elever og medarbejdere så vidt muligt flyttes samlet til en ny lokation. Forvaltningen undersøger derfor mulige relokationsløsninger for de tilbageværende elever og medarbejdere i en udfasningsperiode (bilag 4).

For at begrænse antallet af børn, der berøres af omlægningen, anbefaler forvaltningen at stoppe etableringen af nye grupper på Rosenvængets Skole med henblik på at udfase det nuværende tilbud helt. Der oprettes ikke nye elevgrupper på Rosenvængets Skole, når eksisterende grupper afslutter deres skolegang. Børn, der fremover visiteres til specialtilbud inden for skolens nuværende målgruppe, skal tilbydes andre relevante specialtilbud med ledig kapacitet, som kan imødekomme deres individuelt vurderede behov. Der tages så vidt muligt hensyn til afstanden fra hjemmet. Alle børn med behov for et specialtilbud skal fortsat tilbydes en relevant plads.

Skolebestyrelsen og medarbejderne ønsker elevoptaget opretholdt, mens ledelsen anbefaler, at der tages stilling til visitationen ét år ad gangen, og at et eventuelt stop alene omfatter kommende børnehaveklasser. Udtalelserne fremhæver hensynet til børnenes fællesskaber, fastholdelse af specialiserede kompetencer og en samlet løsning for elever, medarbejdere og ledelse ved en eventuel flytning (bilag 5).

Forvaltningen fastholder anbefalingen om et stop for elevoptag, som medfører oprettelse af nye grupper, da et fald i elevtallet er en forudsætning for at finde plads til de tilbageværende elever samlet på en anden lokation. En videreførelse af skolen i dens nuværende omfang på en ny lokation vil ikke understøtte den besluttede omlægning af den eksisterende kapacitet som alternativ til at bygge en ny skole til børn med vidtgående støttebehov. Forvaltningen undersøger en samlet flytning af de tilbageværende elever og medarbejdere i dialog med forældre og medarbejdere, hvor den nuværende og kommende målgruppe ikke skal gå på skolen samtidig. BUU forelægges en konkret løsning, når de faglige og fysiske forudsætninger er undersøgt.

Specialsporet på Tove Ditlevsen Skole:

Tilbuddet til den tidligere kategori 3-målgruppe har 16 normerede pladser. Elevtallet er faldet til 6 elever ved skolestart 2026/27. Skolen har behov for lokalerne til modtageelever. Det lave elevtal udfordrer samtidig den faglige kvalitet og økonomien, og forvaltningen vurderer, at de fysiske rammer ikke kan imødekomme den fremtidige målgruppes behov. Derfor anbefales stop for ny skoleplacering og udfasning gennem individuelle planer for eleverne. Planerne kan omfatte et andet relevant specialtilbud, overgangsløsning på skolen eller udslusning til almenområdet.

Tilbuddet kan være udfaset senest ved udgangen af 2028/29, hvis der ikke er en tilgang af nye elever. Skolebestyrelsen har taget beslutningen om prioriteringen af at benytte skolens kapacitet til modtagerklasser til efterretning (bilag 6). Medarbejderne er inddraget og familierne orienteret, hvor nogle er bekymrede for ændringer i et tilbud, de er tilfredse med.

Specialsporet på Tingbjerg Skole:

Tilbuddet til den tidligere kategori 1-målgruppe har 13 normerede pladser og 20 indskrevne elever. Det ligger i almindelige basislokaler ved almenklasserne og har ikke et særskilt specialfritidstilbud. De fysiske rammer understøttet dermed ikke børn med mere komplekse støttebehov. Tilbuddets begrænsede størrelse vil samtidig gøre det vanskeligt at sikre de specialiserede kompetencer, som den fremtidige målgruppe har behov for.

Skolebestyrelsen fremhæver tilbuddets betydning for lokalområdet, men anerkender, at en omstilling til den nye målgruppe skal give mening fagligt, pædagogisk og økonomisk, og lægger vægt på trygge overgange og inddragelse. Medarbejderne ønsker tilbuddet bevaret af hensyn til børnenes behov, lokale fællesskaber og de specialiserede kompetencer og efterlyser tidligere inddragelse i processen (Bilag 7).

På baggrund af vurderingen af tilbuddets fremtidige forudsætninger anbefaler forvaltningen at stoppe for ny skoleplacering og udfasning gennem individuelle planer. Hensynet til børnenes relationer og tryghed vil indgå i planerne, og den videre proces tilrettelægges i dialog med tilbuddet.

Øvrige skoler:

Elevtallet i taleklasserækken på Nyboder Skole er faldet fra 102 i 2023/24 til 50 i 2026/27. Skolen peger på udfordringer med at sikre fagrækken på årgangene, fastholde kompetencer og få økonomien til at hænge sammen. Skolebestyrelsen efterlyser stillingtagen til taleklasserækkens faglige og økonomiske udfordringer og peger på, at merforbruget begrænser skolens muligheder for at styrke almenområdet (bilag 8). Forvaltningen vil derfor forelægge udvalget en særskilt sag om den fremtidige støtte til børn med talevanskeligheder, når supportmuligheder og konsekvenser for børn, medarbejdere, faglighed og økonomi er belyst.

Specialsporet (Hafnia) på Skolen på Strandboulevarden er målrettet sårbare unge på 6.-9. klassetrin inden for det kognitive normalområde med bl.a. mistrivsel, skoleværing, psykiatriske eller emotionelle vanskeligheder. Elevtallet er faldet fra 65 i 2024/25 til 40 i 2026/27. Heraf forventes 25 elever at afslutte 9. klasse i sommeren 2027. Tilgangen forventes fortsat at være begrænset, da flere børn i målgruppen fremover forventes støttet i almenområdet. Med de kommende afgange og den begrænsede tilgang forventes elevtallet at falde yderligere, så tilbuddet på sigt vil have få eller slet ingen elever. Et yderligere fald i elevtallet vil udfordre faglig kvalitet og økonomi, særligt dækningen af fagrækken. Ved den seneste visitation blev tre elever skoleplaceret på skolen.

Forvaltningen undersøger scenarier for tilbuddets fremtid og vender tilbage med en særskilt sag om konsekvenserne for børn, medarbejdere, faglighed og økonomi.

Funktionsguider for specialskoler og -spor:

De tre funktionsguider med arealparadigmer (bilag 9) fastlægger krav og anbefalinger til nybygning, tilbygning og ombygning. De omfatter specialspor og specialskoler til elever med autisme og ADHD samt specialskoler til elever med vidtgående støttebehov.

Guiderne blev revideret i 2023 for at præcisere de funktionskrav, som BUU godkendte den 28. april 2021, så Byggeri København bedre kan omsætte dem i konkrete byggeprojekter. Ændringerne vedrører blandt andet sammenhængen mellem gruppeområder og fælles faciliteter. De reviderede guider har siden været anvendt som forvaltningens arbejdsredskab og foreslås nu taget til efterretning. Guiderne fastlægger funktionskravene i relevante byggeprojekter og indebærer ikke beslutning om konkrete byggerier eller anlægsmidler.

Politisk handlerum

BUU kan justere styringsprincipperne og forslagene om skoleplacering eller efterspørge yderligere oplysninger. Hvis funktionsguiderne ikke tages til efterretning, vender forvaltningen tilbage med et revideret forslag.

Økonomi

Sagen i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter BUU’s behandling arbejder forvaltningen videre efter de godkendte styringsprincipper i dialog med de berørte parter. Udviklingen følges halvårligt. Konkrete forslag til ændringer i kapacitet eller organisering forelægges BUU, når konsekvenserne er belyst. Funktionsguiderne anvendes i relevante byggeprojekter.

Tobias Børner Stax                                  Sti Andreas Garde