Mødedato: 23.01.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Orientering om forretningsudvalgets drøftelse med Teknik- og Miljøforvaltningen om Litauens Plads

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om Forretningsudvalgets drøftelser vedr. Litauens Plads med Teknik- og Miljøforvaltningen.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg havde på det ordinære møde i juni nogle borgerhenvendelser omkring Litauens Plads: https://www.kk.dk/indhold/vesterbro-lokaludvalgs-modemateriale/13062018/edoc-agenda/693919ca-b996-479b-9648-d507389b96fd/f9865a29-186e-4827-8610-8dc2789066c1

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om Forretningsudvalgets drøftelser om Litauens Plads med Teknik- og Miljøforvaltningen til efterretning. 

Problemstilling

Litauens Plads er en populær plads, hvor mange mennesker har sin gang og daglige aktiviteter. Forretningsudvalget har hold møde med repræsentanter fra Teknik- og Miljøforvaltningen for at høre, om hvilke udviklingsmuligheder der er.

Grundet den massive menneskelige brug af pladsen, er græsset i den ene ende er meget slidt. Det kan ikke undgås, da græs ikke kan holde til det niveau af aktivitet. Området er deslige nedsænket og vådt, da det er et bassin til opsamling af regnvand. Det giver ligeledes ringe betingelser for vækst og området samler også affald, som folk efterlader sig.

Man kan erstatte græs med hybridgræs, det vil også blive slidt, men kan tåle mere og fremstå pænere. Hybridgræs kan ikke tåle fx varme fra engangsgrille, gløder fra cigaretter.

Det er på nuværende tidspunkt ikke tilladt at have hunde på pladsen, men det er politiet, der er ordensmagt og kan håndhæve forbuddet.

Der er sat penge af til renhold, men det står ikke helt mål med det behov, der er. Man kan også arbejde med folks vaner i forhold til oprydning. 

Det må forventes, at presset på pladsen øges, når bl.a. skolen er ombygget. 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen fra Forretningsudvalget til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Videre proces

Lokaludvalget kan på sigt lave et borgerdialogprojekt omkring ønsker og muligheder til ændringer af Litauens Plads.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top