Orientering om proces vedr. drøftelse om lokale kulturtilbud med Kultur V og udpegning af kontaktpersoner
Indstilling
Formanden foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen fra Forretningsudvalget om drøftelserne med Kultur V om boderne i enghaveparken og beboerhuset på Carlsberg til efterretning
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen vedr. den kommende proces vedr. drøftelse af lokale kulturtilbud og lokal inddragelse med Kultur V. til efterretning
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, hvem der skal være kontaktperson til ovenstående kommende drøftelser
Problemstilling
Forretningsudvalget havde inviteret Kultur V. til at deltage i en drøftelse omkring boderne i Enghaveparken. Det er Kultur V, der skal stå for indholdet af de to boder, der etableres ved indgangen til parken fra Enghavevej. På nuværende tidspunkt er Kultur- og Fritidsforvaltningen i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen omkring driftsmidler til de to boder.
Kultur V. er i dialog med Carlsberg omkring at bruge deres beboerhus til lokale kulturtilbud i de stunder, lokale beboere ikke skal bruge lokalet. Herved kan der skabes yderligere kvadratmeter til lokal kultur.
Kultur V. vil gerne i dialog med Lokaludvalget omkring det lokale kulturtilbud og lokal inddragelse heri. Processen herfor er, at alle fagudvalg tager en drøftelse af, hvordan de ønsker og kan forestille sig lokal inddragelse og lokale kulturtilbud i slutningen af marts (TMU) og begyndelsen af april (KFBU, SOBE).
Forretningsudvalget ønsker, at der vælges kontaktpersoner til hhv. den kommende dialog med Kultur V. omkring boderne og omkring en lokal inddragelse i forhold til det lokale kulturtilbud
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen fra Forretningsudvalget til efterretning.
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen vedr. proces for drøftelse af lokale kulturtilbud og lokal inddragelse til efterretning. Formænd og -kvinde sørger for, at det kommer til drøftelse i fagudvalgene hhv. i marts for TMU og april for KFBU og SOBE
Vesterbro Lokaludvalg beslutter, hvem der skal være kontaktperson for hhv. dialogen omkr. boderne i Enghaveparken og drøftelsen om lokal inddragelse og lokal kulturtilbud.
Thomas Egholm vil gerne være kontaktperson vedr. boderne i Enghaveparken og Jørgen Sprogøe vil gerne være kontaktperson vedr. drøftelsen om lokal inddragelse og lokale kulturtilbud.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Fagudvalgene drøfter og kommer med deres input til forretningsudvalget i begyndelsen af april. Lokaludvalget vil drøfte og træffe beslutning omkr. ståsted og vision for en lokal inddragelse og lokale kulturtilbud på det ordinære møde i april.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Jørgen Sprogøe og Thomas Egholm er kontaktpersoner vedr. hhv. lokal inddragelse og lokale kulturtilbud og boderne i Enghaveparken.