Mødedato: 20.02.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Meddelelser

Se alle bilag
.

Forskrift vedr. musikarrangementer

Vesterbro Lokaludvalg har afgivet følgende høringssvar i forbindelse med revidering af forskrift for musikarrangementer:

https://blivhoert.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk/files/svar-materiale/2019-0013390-1_hoeringssvar_musikforeskrift.pdf

Københavnerkonferencen

Vesterbro Lokaludvalg havde flere repræsentanter til Københavnerkonferencen, der løb af staben den 30. Januar.

Møde om mobilitet

Vesterbro Lokaludvalg var inviteret til møde om mobilitet den 30. januar, hvor Per Skovgaard Andersen deltog.

Fælleshenvendelse vedr. nedlæggelse af frivilligkoordinator i Teknik- og Miljøforvaltningen

Ti Lokaludvalgsformænd, herunder Vesterbro Lokaludvalg, er medunderskrivere på en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget og Overborgmesteren vedr. de utilsigtede konsekvenser, som beslutningen om at nedlægge stillingen som frivilligkoordinator i Teknik- og Miljøforvaltningen vil medføre i København. Beslutningen vil på kort sigt få væsentlige konsekvenser for en række projekter og aktive borgere, og på lang sigt kan den stik imod vedtagne strategier og målsætninger forværre livskvaliteten for københavnerne og fællesskabet og sammenhængskraften i byen.

Henvendelsen ligger som bilag.

Beslutning

Meddelelser fremkommet mundtligt på mødet

 
Teknik- og Miljøborgmesteren har svaret på lokaludvalgenes fælles henvendelse vedr. nedlæggelse af frivilligkoordinator - se bilag.

Der har været LUFT(Lokaludvalgsformandstraf), der bl.a. drøftede at Københavns Kommune har flere midler i kassen i forhold til, hvad man kan bruge grundet anlægsloft, hvilket kan få ret stor betydning, Lynetteholmen m.v.

Der har været københavnerkonference, hvor Anja, Mikael, Jørgen og Madeleine deltog. Det var en grundig og spændende proces med input fra mange forskellige mennesker.

Til top