Mødedato: 19.06.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Orientering om beslutninger for Lillepuljen

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. at tage orienteringen om bevilling af midler til Lillepuljen til efterretning

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 13 ansøgninger til Lillepuljen med ansøgningsfrist d. 15. maj. Det samlede ansøgte beløb er 160.115 kr. Det er besluttet at uddele 82.905 kr. fordelt på 10 ansøgninger. 

Ansøgningerne ligger tilgængeligt for lokaludvalgets medlemmer på "Medlemmernes Side" og blev behandlet af puljegruppen den 21. maj. På hjemmesiden kan medlemmerne også finde rammerne for uddeling af puljemidler.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om bevillinger til lillepuljen beskrevet herunder til efterretning.

1. Eik's Future Memories - ansøgt 10.000 kr.

Afslag grundet prioritering af midler.

2. Byfisk - ansøgt 12.500 kr.

Delvist tilsagn om støtte på 6.250 kr. Det reducerede beløb begrundes med, at arrangementet allerede har indhentet en stor finansiering af projektet, og at lokaludvalget må prioritere dets midler.

3. Petanque for alle på Vesterbro - ansøgt 10.650 kr.

Delvist tilsagn om støtte på 5.150 kr. Det reducerede beløb begrundes med, at lokaludvalget grundet begrænsede midler ikke vil støtte udgiftsposterne angående brochurerne med bykort og de uforudsete udgifter.

4. Pigefestival - ansøgt 15.000 kr.

Delvist tilsagn om støtte på 7.000 kr. Det reducerede beløb begrundes med, at lokaludvalget grundet begrænsede midler ikke vil støtte lokalelejen - men støtter dog gerne op om selve aktiviteterne.

5. Grillaften - ansøgt 8.250 kr.

Fuldt tilsagn om støtte på 8.250 kr., da det støtter op om aktiviteter ved de bemandede legepladser.

6. Strøm Festival - ansøgt 15.000 kr.

Afslag begrundet med, at lokaludvalget må prioritere dets midler, og arrangementet har i forlængelse af det ikke en stærk nok lokal vinkel.

7. Piano Bar - ansøgt 14.000 kr.

Delvist tilsagn om støtte på 5.000 kr. Det reducerede beløb begrundes med, at lokaludvalget har begrænsede midler og må prioritere. Dog er det et spændende arrangement, som lokaludvalget gerne støtter med en delvis bevilling.  

8. Vitello og Co. - ansøgt 15.000 kr.

Fuldt tilsagn om støtte på 15.000 kr., da det er godt arrangement med stor deltagelse.

9. Queerlands - ansøgt 14.250 kr.

Delvist tilsagn om støtte på 6.500 kr. Det reducerede beløb begrundes med, at lokaludvalget har begrænsede midler og må prioritere. Støtten er øremærket udgiftsposterne: ”Materialer til indhold”, ”afvikler” og ”Teknik ansvarlig”.

10. No Good Girls - ansøgt 12.775 kr.

Delvist tilsagn om støtte på 6.255 kr. Det reducerede beløb begrundes med, at lokaludvalget må prioritere puljemidlerne. Støtten er øremærket udgiftsposten vedr. honorarer til kunstnerne.

11. Blomstrende By - ansøgt 15.000 kr.

Fuldt tilsagn om støtte på 15.000 kr. betinget af, at de har fået/får tilladelse fra grundejerne.

12. Bipolar for Begyndere - ansøgt 12.790 kr.

Delvist tilsagn om støtte på 8.500 kr. Det reducerede beløb begrundes med, at lokaludvalget grundet prioritering af midler gerne støtter aktiviteterne men ikke selve forplejningen fra ”Grams lækkerier”.

13. Dunkemor - ansøgt 4.900 kr.

Afslag begrundet med prioritering af midler og en opfordring til at søge fonde, der traditionelt støtter sportsforeninger i køb af holdtrøjer og lignende.

Økonomi

Der er 200.628 kr. tilbage i Vesterbropuljen/Lillepuljen til de resterende ansøgningsrunder, samt Vesterbropuljens behandling på indeværende møde.

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgere besked.

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top