Mødedato: 18.06.2009, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til projekt Inside out

Se alle bilag

Ansøgning om støtte til projekt Inside out

22. Ansøgning om støtte til projekt Inside out (2009-71715) Billedkunster Hanne Lise Thomsen søger Lokaludvalget om støtte til projektet Inside Out, der vil finde sted på Viktoriagade og Abel Cathrinesgade på Vesterbro den 27., 28 og 29. august. Der søges om 20.000 kr. til Inside Out INDSTILLING OG Beslutning Formanden indstiller, at Vesterbro Lokaludvalg støtter Inside Out med 10.000 kr. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at pengene kan bevilges af projektpuljen Vesterbro Lokaludvalg møde den 18. juni 2009 Problemstilling Projektet Inside Out består i at lade beboerne fra Viktoriagade og Abel Cathrinesgade udvælge billeder fra deres private fotoalbum. Disse billeder projiceres via diasprojectors fra de enkelte lejligheder ud på husmurene i de to gader. Ideen bag projektet er at lade privatsfære møde det offentlige rum og på den måde synliggøre kvarterets indbyggere. Projektet sker i samarbejde med beboer foreningerne i Viktoriagade og Abel Cathrinesgade, som mener der er god mulighed for at ca. 50 beboere vil deltage ved at lade deres billeder udgøre selve materialet i udstillingen/projektet. Projektet vil blive synliggjort i pressen på Internettet og gennem Statens Kunstfond. Der er søgt og bevilget 50.000 kr. fra Statens Kunstfond og 20.000 kr. fra AOK Foundation. Billedkunster Hanne Lise Thomsen søger Vesterbro Lokaludvalg om et beløb på 20.000 kr. Løsning Ansøgningen har været behandlet i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg på møde onsdag den 3. juni 2009. Forretningsudvalget indstiller at Inside Out støttes med 10.000 kr. Økonomi Såfremt Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Inside Out kan pengene bevilges af projektpuljen. bilag Ansøgning om støtte til projekt Inside out Vesterbro Lokaludvalgs beslutning den 18.06.2009 Indstillingen blev tiltrådt
Til top