Mødedato: 18.06.2009, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til Bühne Spiel

Se alle bilag

Ansøgning om støtte til Bühne Spiel

19. Ansøgning om støtte til Bühne Spiel (2009-71720) Teaternetværksforeningen Bühne søger Lokaludvalget om støtte til Bühne Spiel som består af 10 forestillinger opført i perioden i perioden lørdag d. 3. oktober ? søndag d. 1. november, i Basement - Vesterbros Kulturhus. Bühne søger om 90.000 kr. INDSTILLING OG Beslutning Formanden indstiller, at Vesterbro Lokaludvalg ikke støtter Teaternetværksforeningen Bühne Vesterbro Lokaludvalg møde den 18. juni 2009 Problemstilling Foreningen Bühne er det største kunstneriske netværk i undergrunden i København og rummer blandt andet, 10 Forestillingsgrupper, Styringsgruppe, PR-gruppe og Eventgruppe. Bühne er en teatergruppe med fokus på fællesskabet og lysten til at bruge og give de kunstneriske kræfter i undergrunden mulighed for at skabe noget selv. På den måde er Bühne ét stort maskineri, der arbejder for ét fælles mål: Den største kulturevent i Københavns undergrund. Projektet ?Bühne Spiel? er et forestillingsfællesskab bestående af 50 personer fra teater fællesskabet Bühne som er gået sammen for at kunne bruge og hjælpe hinanden administrativt, kunstnerisk og praktisk. Sammen vil de skabe 10 forestillinger, der alle vil blive opført i Basement (vesterbro kulturhus). Det bliver 10 forskellige forestillinger, der på hver sin måde henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre. En dogmegruppe vil udfærdige fælles dogmer/spilleregler for alle 10 forestillinger. Således bliver de forskellige forestillinger bundet sammen af en rød tråd. Udover selve forestillingerne er det ønsket at give publikum en helhedsoplevelse. Derfor vil Eventgruppengruppen arrangere koncerter, kunstudstillinger, poetry slams, foredrag, kortfilmsforevisninger, gøgl og danseperformance, som vises før, imellem og efter de forskellige forestillinger. PR til Bühne Spiel vil bestå af ? plakater, flyers, happenings, avisreklamer, videoklip på nettet med mere. Bühne samarbejder med Teaterhøjskolen Rødkilde, Teater Huset og Basement ? Vesterbro kulturstalde. Teaterforeningen har søgt følgende fonde, men har endnu ikke modtaget nogen bevillinger: Tuborg Fondet, Knud Højgaards Fond, Beckett Fonden, Indre Bys Lokaludvalg, Illum Fonden, Nordea Fonden, Toyota Fonden. Teaternetværksforeningen Bühne søger Vesterbro Lokaludvalg om 90.000 kr. Løsning Ansøgningen har været behandlet i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg på møde onsdag den 3. juni 2009. Forretningsudvalget indstiller at Bühne spiel ikke støttes med midler fra Vesterbro Lokaludvalg idet arrangementet ikke har nogen vesterbro-tilknytning. Økonomi Såfremt Vesterbro Lokaludvalg beslutter at følge forretningsudvalgets indstilling har denne indstilling ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg. bilag Ansøgning om støtte til Bühne Spiel Vesterbro Lokaludvalgs beslutning den 18.06.2009 Indstillingen blev tiltrådt
Til top