Mødedato: 15.05.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Beslutning om at deltage i fortovsfest og repræsentere lokaludvalget

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte, om man vil deltage i fortovsfesten og repræsentere lokaludvalget.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at deltage i fortovsfesten, og at de, der har tid og lyst, melder sig.

Problemstilling

Den 25. maj er der fortovsfest på Enghave Plads. Festen har eksisteret siden 2014, og er arrangereret af butikker og foreninger. Vesterbro Lokaludvalg har støttet arrangementet økonomisk.

Arrangementet er en oplagt mulighed for lokaludvalget at deltage i og fortælle om sit virke samt om Vester Remisepark.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter at deltage i fortovsfesten, og at de, der har tid og lyst, melder sig.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget. Lokaludvalget har både model over Vester Remisepark, t-shirts og flyers vedr. Vester Remisepark, samt bydelsplaner i kælderen, som kan være godt materiale til samtale med vesterbroerne.

Videre proces

De der har tid og lyst repræsenterer lokaludvalget den 25. maj og kordinerer selv indsatsen.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget. Pernille, Madeleine og Thomas E. deltager på dagen.
Til top