Mødedato: 23.10.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om Høringssvar vedr. klimaprojekt på Bellahøjvej

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal godkende udkast til høringssvar om klimatilpasning på Bellahøjvej. Projektet blev præsenteret i det ordinære møde den 18. september, og alle medlemmer har haft mulighed for at sende input til temagruppen for Trafikken i Vanløse, der har udarbejdet udkast til høringssvar.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg tog orientering om klimaprojekt Bellahøjvej til efterretning i møde den 18. september 2025: Orientering om klimaprojekt på Bellahøjvej | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar vedr. Klimaprojekt på Bellahøjvej og Brønshøjvej jf. bilag.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget høring om klimaprojekt på Bellahøjvej og Brønshøj med svarfrist den 23. oktober 2025.

Klimaprojektet skal forebygge oversvømmelser ved skybrud og kraftig regn og skabe nye grønne byrum med vejbede, beplantning, biodiversitetstiltag og nye træer. Ved hundelufterparken i krydset Bellahøjvej/Slotsherrensvej etableres desuden en lavning, der kan forsinke skybrudsvand.

På Bellahøjvej ved Brønshøjvej forbedres forholdene for fodgængere og cyklister, så det bliver nemmere og tryggere at krydse vejen, også for de skolebørn, der skal over krydset.

Klimaprojektet blev præsenteret i det ordinære møde den 18. september, og alle medlemmer har haft mulighed for at sende input til temagruppen for Trafikken i Vanløse, der har udarbejdet udkast til det vedhæftede høringssvar.
Teknik og Miljøforvaltningens oplæg fra den 18. september og bilag hertil er vedhæftet internetdagsorden. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar vedr. Klimaprojekt på Bellahøjvej og Brønshøjvej, jf. bilag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvar og lægger det på hjemmesiden.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte høringssvar vedr. klimaprojekt Bellahøjvej med ændringsforslag til lokaludvalgets kommentarer og input til hhv. første bullit vedr. udarbejdelse tidsplan for trafikafviklingen i anlægsperioden og tredje bullit om støjdæmpende og lys asfalt.
Til top